Sunday 16 May 2021

Præsentationsvideo af FORLAGET AFKOM


Denne lille video dukkede op på Forlaget Afkoms facebook-side (direktelink til indlægget) for et par dage siden. Afkom er et lille DIY-forlag, og manden bag forlaget, Anders Fjølvar, opfordrede til, at man spreder videoen, så "vi forhåbentligt kan rykke undergrunden lidt tættere på overfladen". Personligt vil jeg nu hellere holde undergrunden i undergrunden, men jeg skal gerne dele filmen! Videoen er i følge facebook-opslaget lavet af to journaliststuderende, men jeg kan ikke kreditere dem, da de ikke nævnes ved navn i indlægget (måske er det anderledes i tegneserie-undergrunden, men i filmfanzine-undergrunden gør vi altid en dyd ud af at kreditere folk).

Forlaget blev dannet i 2019 og har allerede udgivet en pæn stak tegneserieblade. Min evigt skrantende økonomi har medvirket til, at jeg endnu ikke har fået købt nogen af deres udgivelser (og kun læst et enkelt blad), men de ser fede ud, og en dag skal jeg da osse have fat på dem (well, det vil sige dem, der ikke er udsolgt. Det er halvdelen vist allerede desværre! Forhåbentligt genoptrykker man hen ad vejen!).

Forlaget Afkoms facebook-side og hjemmeside/shop

No comments:

Post a Comment