Wednesday 15 May 2024

POETEN OG LILLEMOR-reklamefilm gravet frem

 


Jeg er endelig gået i gang med ordentligt at læse de 9 (10) Poeten og Lillemor-bøger, som forlaget Bogfabrikken udgav for næsten 20 år siden. Når jeg siger "endelig", er det nu ikke, fordi jeg ikke har været i gang før, men at læse 18 komplette årgange af en avisstribeserie er sin sag. Og med så meget materiale på hylden har jeg det desværre med at køre sur i den slags. Eller rettere ... sådan havde jeg det, men nu har jeg sgu fundet et system!! Læs en måneds materiale eller to om dagen - så går det bedre. Og det er altså dét, jeg er i gang med nu. 

En måned dækker selvsagt kun cirka 30 striber. Enhver kan køre sur i for meget af det samme, og med den slags lange serier må jeg nok indrømme, at jeg har det med at starte fra en ende af og bare køre derudaf, indtil jeg... well... kører træt i det. Og hvem gider det, så nu har jeg altså et system. Fuck, hvorfor har jeg ikke fundet på det noget før! Haha. 

De 9 (10) bind udkom mellem 2005 og 2008. Det var Jens Peder Aggers mangeårige idé at udgive serien ordentligt, og i 2005 kastede han sig ud i dette store projekt. Jens Peder Agger gik i øvrigt bort i går efter længere tids sygdom, hvilket naturligvis er trist. Jeg kendte ham ikke personligt, men han var bestemt et af de navne, man som mangeårig tegneserielæser genkendte. 

Desværre fik JPA og Bogfabrikken aldrig fuldført projektet. Poeten og Lillemor er skabt af Jørgen Mogensen, og det var Mogensen selv, som stod bag serien fra start til slut; 1950-2003 (om end med flere hjælpere til idéer). I bog nr. 1 fortæller Jens Peder Agger, at han tidligere har udgivet serien, og at det dengang ikke gik specielt godt. Køberne udeblev simpelthen. Muligvis fordi publikummet var mindre egentlige tegneseriefans, men derimod avislæsere, som nød serien, når de kunne læse den gratis i avisen, men som velsagtens ikke gad betale for dissiderede selvstændige tegneserieudgivelser. 

Og som de tidligere forsøg kuldsejlede også bøgerne. Det nævnes på bagsiden af bøgerne, at den komplette avisserie var planlagt til cirka 25 bind, men efter blot 9 af slagsen gik serien ind. Et 10'ende bind indeholder specielle farvestriber, som blev lavet til ugebladet Hjemmet. Dette bind er ikke egentlig del af genoptryksserien, og selvom det udkom samtidig med bøgerne (mellem bogbind nr. 7 og 8), var det ikke JPA, der stod for redigeringen. Og bogen bringer (desværre) også kun udpluk fra de cirka 1800 striber, som Jørgen Mogensen tegnede til Hjemmet. Ærgerligt - ikke mindst fordi disse striber aldrig er udsendt andetsteds, og hvor får man lige fat på alle disse gamle ugeblade. De kan vel ikke engang lånes på biblioteket eller findes i mikrofilm-udgave. Med en hurtig sammentælling tror jeg, at bogen indeholder omkring 300 striber. Vi mangler altså 1500 striber fra Hjemmet-udgaven. 



Men man skal ikke være et skarn og skabe sig som en åndssvag, idet man ignorerer det, som vi rent faktisk HAR fået, før det hele lukkede ned. Vi FIK nemlig det komplette run fra 1961 og til og med 1979! Serien begyndte godt nok i 1950, men de første 11 år kørte den uden talebobler (teksten stod under striberne). Hvor meget der er udsendt af serien (i blad- og album-form) af det senere materiale, har jeg slet ikke undersøgt. 

Endvidere  indeholder hver bog også fine artikler af Anders Hjort-Jørgensen og flere andre skribenter om selve serien, Jørgen Mogensen og dennes andre serier. Alle 9 genoptryksbøger er bestemt fine udgivelser - og det samme gælder bogen med farveudgaver fra Hjemmet. Eneste minus er, at hardcover-omslagene er i ret dårlig kvalitet. Når man har læst en tredjedel af en bog, begynder det dårlige pap at se slidt ud. Den sorte farve går simpelthen af (her er Hjemmet-bogens omslag langt bedre - den er også i større format). 

Anyhoo, nu fik jeg skrevet langt mere om bøgerne, end det egentligt var meningen. Meningen med dette opslag var nemlig at omtale Anders Hjort-Jørgensens artikel i bog nr. 9 (se billede øverst oppe), hvor han skriver om, hvorledes Poeten og Lillemor-serien blev brugt i reklameøjemed. 

Specielt nævnes nogle reklamefilm for energispare-vinduer. Selskabet bag producerede flere små tegnefilm fra serien. Ret lamme film, hvis man spørger om min mening, men klart nok at de skulle nævnes for komplethedens skyld. I artiklen vises billeder fra en af filmene (man havde svært ved at indlejre en video i bogen, høhø), og heldigvis nævntes internetadressen. Jeg fandt hjemmesiden, som heldigvis stadig eksisterer, men, ak, filmene er for længst væk. Heldigvis (igen) har vi jo i dag Waybackmachine, og jeg fik gravet hjemmesiden frem anno cirka 2006. Og det var endda muligt at se og downloade de gamle tegnefilm. Desværre er kvaliteten af opløsningen ikke særlig god. Hi-res'en er ikke særlig high - for nu at sige det. Men igen, man skal ikke kimse ad en mindre god kvalitet, når der ikke er noget valg. Om ikke andet kan vi (igen) se disse film. Jeg fandt seks film og lægger dem alle ud her nedenfor. 



Filmtitel: "Dyreværn"
Dette er filmen, som er afbilledet i bogen



Filmtitel: "Vinter"
Dette er en alternativ udgave af den øverste film. Denne er længere,
det sner nu på fuglene, og dialogen er anderledes, let erotisk (!)



Filmtitel: "Opmåling"



Filmtitel: "Opmåling Short"



Filmtitel: ...
Ingen titel, men dette er en endnu kortere udgave af "Opmåling"



Filmtitel: "Arnold"


Kilde: Filmene er hentet fra en cirka 20 år gammel version af hjemmesiden "Energivinduer" via Waybackmachine (check selv siden her). Om der kan graves versioner af filmene frem i bedre opløsning fra tidligere eller senere udgaver af hjemmesiden, er muligt, men så må man selv gøre sliddet (jeg gider i alt fald ikke. Så interessante er de film heller ikke). 


The Confessions of Robert Crumb (BBC, UK, 1987)

 


Jeg faldt over denne glimrende dokumentarfilm om Robert Crumb fra BBC i England. Den er fra 1987 og dermed lavet længe før, både Robert og familien flyttede til Frankrig, og før den anden langt mere velkendte dokumentarfilm blev lavet om ham, CRUMB (1995). Men den er glimrende alligevel. 

Der er flere uploads på YouTube, men der er noget galt med dem alle sammen: En er uploadet i korte dele, en anden mangler rulleteksterne, og en tredje har irriterende hollandske undertekster og dårligt billede. Jeg googlede rundt og fandt en bedre, komplet udgave på den franske avis Le Figaros hjemmeside. Desværre kan man ikke indlejre videoen her på bloggen, så du er nødt til at se den på Le Figaros site lige her - men det går sikkert osse nok. 


Saturday 4 May 2024

Special-Comics: Sporhundene (Carlsen, 1974)

 


Special-Comics: Sporhundene (Carlsen, 1974)

Jeg købte for nogle år siden cirka tre hyldemeter album på et bibliotektegneseriesalg (
nej, jeg behøvede ikke at skubbe grædende børn til side; Der var meget *lidt* interesse for salget - forstå det, hvem som kan). Og nu er det efterhånden blevet på tide at komme i gang med at læse skidtet. En ting, der dog slog mig, er, hvor snavsede og ligefrem fedtede omslagene er. Selv arkiveksemplarerne, som kom fra magasinet i kælderen. Nå, men det ene af de to, som jeg fik læst i aftes, efter at have renset (med rensesprit) coverne for snask, snavs, flueblod, og hvad ved jeg, var Special-Comics: Sporhundene.

Det er meeeget længe siden, jeg sidst har læst serien, men jeg genkendte straks setuppet og stilen. Jeg tror, jeg har læst historierne én gang før, men det er som sagt en menneskealder siden. Jeg har på fornemmelsen, at læsere i Agent X9's brevkasse muligvis kaldte den en kopi af "Modesty Blaise"-serien, hvilken sikkert er rigtigt nok, men jeg kunne nu rigtig godt lide den dengang alligevel.

Efter at have læst (genlæst?) de tre historier i Special-Comics må jeg indrømme, at jeg stadig kan lide serien. Jo, jo, her i voksenlivet synes man nok, at der er et par ingredienser, som er lige lovlig gammeldags - og det bliver hurtigt trættende, at først bliver den ene jaloux og derefter den anden og så tilbage igen. Agenternes naivitet visse steder er også til at krumme tæer over. Men stort set syntes jeg, at albummets tre historier var underholdende og holdt interessen.

Serien er ligesom "Modesty Blaise" lavet til engelske aviser, men desværre kørte den ikke nær så længe, 1966-71. Serien er tegnet af John M. Burns og med en lille håndful forskellige forfattere på. Burns blev også senere hyret til Modesty Blaise, men fyret igen, da man (hvem "man" så end er) ikke brød sig om stilen. Det lyder mærkeligt, men det er, hvad ComicWiki siger. Den er glimrende tegnet (flot gengivet i Carlsens album), og Mogens Dalgårds fordanskning er god. Ifølge ComicWiki kom der 27 historier, hvoraf der var tre, vi ikke fik på dansk (svenskerne fik selvfølgelig hele baduljen). Og desværre er det meste kun trykt i Agent X9 herhjemme. Agent X9 var et fedt blad, men desværre var gengivelsen af diverse serier ikke altid lige god i de blade. Nogle gange har jeg tænkt, at en given serie lignede en fotokopi af en kopi af en kopi. Nu ved jeg ikke, hvor gammel infoen på ComicWiki er, men det nævnes, at serien aldrig er komme i samlebind på engelsk. Sikke noget øv! 

Det andet album var i øvrigt Jean C. Denis' "Den japanske blondine" (Bogfabrikken, 1987). Et okay album uden at jeg ligefrem vil kalde det fantastisk. Åbenbart del af en serie, som vi ikke fik på dansk.