Tiltaleforvirring

Jeg sidder med det første album i E-vokes albumserie Panterne. Originaludgaven er fransk og foregår i Frankrig. Men allerede et par sider inde tiltaler en ung kvinde en mand med det engelske "mr.", hvilket undrede mig. Måske er han udlænding og har en engelsk accent i originaludgaven, tænkte jeg, og så er hun bare høflig og bruger det engelske "mr." Men efter et par sider med flere gange "mr." blev min nysgerrighed dog for stor, og jeg fandt en fransk originaludgave på nettet:

Og i den franske siger kvinden ganske rigtigt "monsieur". Hvorfor skal denne franske tegneserie gøres "engelsk" i dansk regi?

Manden tiltaler i den danske udgave pigen med det danske "frøken" og tiltaler en anden dame med det franske "madame". Hun tiltaler så til gengæld manden med "monsieur" på den ene side og "mr." på den næste side.

Der skiftes også mellem at være Des og dus på steder, hvor den franske holdes i De-form. Den rene sprogforvirring. Jeg har tidligere kritiseret E-vokes egen husoversætter, Lea Mejdahl Christiansen, for at læse korrektur på sig selv og med de fejl, det giver, fordi man uvilkårligt ser sig blind på teksten. Men med dette album er det en oversætter udefra, man har brugt. Det er dog så til gengæld Lea Mejdahl, som har læst korrektur på albummet. Man skulle næsten tro, at Lea Mejdahl bare ikke kan fange fejl, som har med persontiltale at gøre.

Men Greg & Aidans' album ser ud til at være underholdende læsning, så det går nok. Men jeg ville ønske, man havde været mere konsekvent i oversættelsen hos forlaget.

Hugo Pratt: "Djævelens nat"

Tegninger: Hugo Pratt
Tekst: Tom Tully & Gordon Sowman
Forord: Chloe Maveal
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen
Forlag: E-voke (2025)
Sort-hvid, hardcover-album i ca. bladstørrelse, ca. 150 sider
Oprindeligt trykt i bladet "Battle Picture Library"

HUGO PRATT er kendt af enhver seriøs tegneserielæser for sin CORTO MALTESE-serie. A-L-L-E kender den. For fortrinsvis nyligt har man så fundet ud af, at Pratt i de tidlige dage tegnede for engelske krigs-samlebånds-blade. Og det lille tomands-forlag E-voke har nu udgivet noget af dette materiale i et flot hardcover-bind (der er planlagt mere) med så lækkert papir, som ingen, der i sin tid stod med lusede lommehæfter på usselt papir, ville have troet muligt. Der er også en fin artikel om Pratt og dennes tidlige æra.

 
Og mig, ja hvad med mig? Modsat andre seriøse læsere har jeg aldrig så meget som åbnet et Corto Maltese-album, og dette er således min introduktion til Hugo Pratt, hæhæ. Han er iø ikke forfatter af episoderne, men tegningerne er fede! Jeg er iø kun halvvejs gennem albummet og vil ikke anmelde som sådan. Den første historie handler om en forræderisk løjtnant i en lille engelsk patrulje i den burmanske jungle, og den var ganske glimrende med næsten overnaturlige elementer. 

 
Oversat af den ene af E-vokes bagmænd (m/k), Lea Mejdahl Christiansen, som lader til at oversætte stort set alt, hvad forlaget udgiver, både fra fransk, hollandsk og engelsk. Måske også de spanske ting, men dem har jeg ikke set endnu. Og hatten af for det. Jeg synes dog, at det er problematisk, at hun selv læser korrektur på sine egne ting. Hun vælter ofte forvirret rundt i De- og du-former (se f.eks. min omtale af E-vokes Bernard Prince nr. 16-album, hvor hun flere gange præsterer at lade de samme personer tiltale hinanden skiftevis i både De- og du-form - endda i samme sætning/samme taleboble!), som en god korrekturlæser ville påpege. Men ellers rigtig fine udgivelser.

Det skal også tilføjes, at heldigvis har man holdt fast i at bruge en sans serif-font, som grangiveligvis ligner den, man har brugt i de gamle blade. Denne type historier indbyder ikke til håndskrift eller anden type spøjse bogstaver. 

 

 
NB: Lånt på biblo.

NORA PÅ VINGERNE (Walthéry & Co., E-voke, 2025/26)

 

François Walthéry laver meget andet end Natacha og Rubine. Det lille forlag E-voke har her i 2025/26 udgivet hans ca. 10 år gamle miniserie Nora på vingerne, og jeg fik læst første bind i går (lånt på biblo). Endnu en serie om en kæk flyverske med et bøvet mandligt sidekick. Modsat Natacha er serien (jf. albummet) bygget på en sand historie.

Jeg var ikke helt oppe at køre, og jeg syntes slet ikke, at albummet nåede Natachas sædvanlige niveau, men - nuvel - det er nok en unfair sammenligning, i og med jeg kun har læst dette ene album, og kun én gang. Og det til trods bør man som fan af Walthérys andre serier naturligvis også checke Nora på vingerne ud. Og naturligvis tomlen op til E-voke for at udgive miniserien.

Det er iø ikke Walthéry, der står som forfatter, men Ètienne Borgers (som er en glimrende forfatter og stod bl.a. bag flere tidlige Natacha-albums). Bruno Di Sano er med som co-tegner (baggrunde?). Nr. 2 udkom for nyligt.

 

Covers og billeder fra NORA er lånt fra E-vokes hjemmeside. Mere info på deres site lige her. 

Bernard Prince nr. 16 ... modtaget!

 

Jeg skrev om BERNARD PRINCE-albummet "Sprængfarligt bekendtskab" forleden. Jeg bestilte albummet fra Faraos sammen med en pæn stak tilbudsvarer. BP #16 var godt nok ikke på udsalg, men eftersom albummet er udgået fra forlaget (endda i 2. oplag), så tænkte jeg, at det var på tide at købe det hjem.  

Jeg skulle til et eller andet kedeligt møde på jobcenteret møgtidligt dagen efter, men fik alligevel tid til at læse eet af de nye indkøb sent om aftenen, nemlig - ikke overraskende - dette album. 

Jeg refererede i mit første indlæg (se her) til anmeldelsen på Serieland, hvor Berti Stravonsky skriver, at manuskriptet er ret tyndt. Well, jaajoo... det er det såmænd, men var de fleste af disse tegneserier henvendt til "store drenge" i 70'erne ikke ret tynde!? I dag, her i voksenlivet, så skal man nok huske på, hvordan det var at læse dem dengang. Eller i alt fald huske på, at der er tale om underholdning. Der er næsten aldrig noget samfundsrelevant indhold - overhovedet. Men når det så er sagt, skal det også tilføjes, at jeg var fint underholdt af BP #16. 

Som jeg også fik nævnt på fjæsen, så bemærkede jeg nogle uheldige steder, hvor oversætteren rodede rundt i både De-form og Du-form - og det endda i de samme talebobler! Jeg nævnte dette i en tegneseriegruppe, hvor den ene af forlagets bagmænd indrømmede fejlene. Men han forsvarede det samtidig og sagde, at det nok ikke kunne blive meget bedre, da de er et lille forlag med kort tid til at producere udgivelserne. Fair nok, og det er meget muligt, men ligesom med alle typer udgivelser og produkter, så ser jeg som forbruger ikke alt det, der er gået forud for udgivelsen af produktet. Jeg køber et produkt, og det produkt er så det, som jeg lægger til grund for min vurdering. 

Men til trods for mindre "skønhedsfejl" vil jeg bestemt anbefale BP #16. Køb det, før det er helt væk fra markedet (Her ligger det hos Faraos). Man må selv google, om det stadig er tilgængeligt andre steder og til en mere fordelagtig pris). 

Oversætteren er forvirret og lader Bernard Prince tiltale
skurken både i du- og De-form. Endda i samme sætning! 

Oversætteren roder igen rundt og bruger både De- og
du-tiltaleform, her i samme taleboble!

Bernard Prince nr. 16 ... indkøbt i 11. time!

Der er jo altid en masse ting, man ikke får købt, fordi ... well... men kan ikke købe det hele hele tiden, og hvis man så i tillæg dertil er en fattigrøv. Jeg antager, at læseren forstår problemet. Og netop derfor har jeg ikke tidligere fået indkøbt det "nye" Bernard Prince-album "Sprængfarligt bekendtskab" (se info om udgivelse, forfatter, tegner, originaltitel osv lige her via dette link). 

Det var ellers lidt af et scoop, da albummet udkom sidste år. Sagen er nemlig den, at Bernard Prince nr. 16 udkom på fransk i 1992, men er aldrig tidligere kommet i dansk oversættelse. Og i årenes løb skete der ikke hverken fra eller til, end at originalmaterialet forsvandt i Frankrig, og en udgivelse dermed syntes umulig. Well, hop 30 år frem i tiden, og det lille tomandsforlag E-voke udgiver albummet alligevel. Der er vist nok tale om en udgivelse baseret på et scan af det franske album. Det lyder fælt, men hvis det ikke kan være anderledes. Og nu har jeg altså så endelig fået det bestilt. Og det var også i sidste øjeblik. 

Jeg havde bemærket, at hardcover-udgaven var forsvundet fra det danske forlags online-butik. Og hos Faraos Cigarer skriver man, at der kun er få ex tilbage på lageret. E-voke har godt nok også udgivet en softcover-udgave, som stadig kan fås uden problemer, men desværre mangler det ekstramateriale, som findes i hardcover-udgaven (jeg må indrømme, at jeg har det stramt med den slags nonsense. Inkludér dog det hele i begge udgaver, kålører!!). Nå, men jeg fik altså bestilt lortet... jeg mener den fine hardcover-udgave fra Faraos engang i nat (noget skal man jo bruge natten på, nu hvor byens enlige pornobiograf er lukket). 

Jeg glæder mig til endelig at læse dette næsten legendariske nr. 16. Legendarisk måske mere, fordi det var svært at komme til at læse - fremfor end at det var fantastisk læsning. Berti Stranvonsky er i alt fald ikke synderligt begejstret i sin anmeldelse på Serieland! Men hva' fa'en, man skal jo danne sig sin egen mening selv frem for at købe andres, så jeg vil holde et åbent sind. Måske vil denne reporter melde tilbage til studiet, at albummet er det bedste siden brød i skiver - for nu lige at bruge et gammelt Marvel-Morten-citat. 

Og i øvrigt fortalte en af de to E-voke-folk mig på deres facebook-side, at man har trykt hardcover-udgaven i to oplag nu, og det må så være dét. Så vær hurtig, hvis du er interesseret og ikke kan nøjes med udgaven i slaskeformat eller at låne på biblo. 

NB: Vitsen med pornobiografen var blot dét, en vits. Der har godt nok ligget en pornobiograf her i byen for længe siden. Men det var længe før, jeg flyttede hertil; i midten af 70'erne, og længe før video. Man viste film på 8mm. Check mit gamle indlæg om "Den lille bio" her. 

Interview med E-VOKE

Fantask har en video-podcast, og forleden lavede de et langt og fedt interview med de to bagmænd (m/k), Lea Mejdahl Christiansen og Lars Christiansen, fra det nystartede forlag E-voke.

Jeg har tidligere skrevet om E-vokes første udgivelse, og de er bestemt et forlag, man bør sætte bogmærke ved. Fint, langt interview!

Tardi-klon modtages med kyshånd når nu Tardi ikke selv gider

Mens man ærgrer sig over, at Tardi ikke kan nosse sig sammen til at gøre "Adeles ekstraordinære oplevelser" nr. 10 færdig, så må man jo tage til takke med, hvad der umiddelbart ligner en Tardi-klon; Pierre Winingers tre albums om "Victor Billetdoux" for første gang komplet på dansk i denne nye, flotte intégrale. Yay!

 Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den er god eller skidt. Jeg har ikke læst Carlsens tidligere udgivelser (de begyndte af sære grunde med nr. 2). Men umiddelbart ser det fedt ud. Hvis man er interesseret, skal man skynde sig. Udgivelsen er en crowd funding-udgivelse, og der er under 10 ex tilbage af den dansksprogede udgave (det danske tomands-forlag E-voke har også udsendt en engelsk udgave - det er iø deres første udgivelse).

Albummet kom lynhurtig, efter at jeg havde betalt, og det er dejligt med en personlig hilsen i kuverten. Hvis jeg skulle foreslå forlaget noget, så er det at bruge stive papkuverter, à la dem Fantask bruger, i fremtiden. Jeg har desværre dårlige erfaringer med kombinationen tynde boblekuverter & tegneseriealbums.

I øvrigt fedt, at de tre albums forsider er gengivet i FULD størrelse i albummet.