Monday 12 September 2022

Totalt stærke NYHEDER på det danske TEGNESERIEmarked!


 
Der er virkelig coole nyheder på tegneseriefronten. Coole - som i ÜBER-COOLE! 

Forlaget ZOOM har netop udgivet Carlos Giménez' spanske albumserie Vores kvarter (originaltitel: Barrio) i komplet form for første gang på dansk! Jeg læste det gamle danske album tilbage i 80'erne (og købte det for nogle få år siden), og jeg elsker den serie. Jeg fandt ud af, at det kun er en brøkdel af serien (og de beslægtede serier, Børnehjemme og De Professionelle), som er udgivet på dansk, så jeg forsøgte at opdrive den for år tilbage både på det tyske og engelsksprogede marked, men uden held. Så vidt jeg husker, havde ingen af disse lande udgivet mere, end hvad der oprindeligt kom på dansk (dvs. en fjerdedel af den spanske originaludgave).

ZOOM har udgivet hele serien i eet tykt samlebind! Jeg håber bestemt, at den sælger godt nok, så vi også kan få både Børnehjemmet og De professionelle (som nævnt er de nært beslægtede med Vores kvarter; de går henholdsvis forud og kommer efter den periode, som Vores kvarter dækker). ZOOM har meldt ud, at de gerne vil udgive resten, hvis ellers Vores kvarter sælger godt nok. Jeg skrev også om nyheden her

Og der er endnu en mundvandsfremkaldende nyhed på vej: Forlaget COBOLT (dvs. den gamle redaktør fra Interpresse, Carsten Søndergaards forlag) har snakket i adskillige år om, at de gerne ville udgive den kodylt fede franske serie Luftens ørne (originaltitel: Tanguy et Laverdure. Jeg har tidligere skrevet om den, lige her), som er skrevet af Blueberry-forfatteren Jean-Michel Charlier og hovedserien er tegnet af henholdsvis Albert Uderzo og Jijé. Der har dog også være andre tegnere inde over, bl.a. Jean Giraud. Jeg er ikke klar over, om Cobolt vil udgive serien efter Charliers albums, men det håber jeg i alt fald. Man vil jo gerne have det hele! De nye album kommer heldigvis som intégrale (samlebind), så vi ikke skal vente 23 år, før det hele er udkommet. Første bind kommer til oktober. 

Mark Breton på forsiden af det
første "Fart og tempo" fra 1966

Og endelig forlyder det, at en gammel kending fra bladene Fart og tempo, Seriemagasinet, Zack, og adskillige andre blade og albumserier snart igen udkommer på dansk, nemlig Mark Breton aka Michel Vaillant! Det er det for mig ukendte forlag Mellemgaard, som vil udgive serien. Efter hvad jeg læser i facebooktegneseriegruppen Tegneserieentusiasterne, så er Mellemgaards ry hvad angår korrekturlæsning ikke det bedste. Jeg må dog indrømme, at modsat de to førstnævnte serier, så er Mark Breton på ingen måde en af mine favoritter. Men jeg husker den fra gamle dage og læste den naturligvis, når den dukkede op i de blade, jeg købte i 80'erne og 90'erne (Fart og tempo var før min tid, men jeg læste serien i bl.a. Seriemagasinet og Serie Solo). 

Jeg tænker, at jeg nok hellere må begynde at spille i lotto igen, så jeg kan få råd til alt det her! 

Thursday 1 September 2022

Nyt nummer af AGENT X9 ind ad døren: Herligt at gense agenten, der lagde navn til bladet



Jeg modtog det nye nummer af (svensk) AGENT X9 forleden. De begyndte for nogen tid siden at genoptrykke serien "Agent Corrigan" i originaludgave; ikkeomredigerede striber, kronologisk rækkefølge og ny oversættelse (bl.a. bemærker man, at folk siger "du" til hinanden, selv når de ikke er på venskabelig plan. Danske oversættere oversætter stadig i De-form ("Ni" på svensk), når personer tiltaler hinanden med Mr. og Mrs. i engelsksprogede film og litteratur, og heldigvis for det da). Gengivelsen ser også fin ud; man husker gamle gengivelser i bladet førhen, hvor serierne så ud som kopieret fra allerede kopierede kopier, hvor detaljerne forsvandt. 

Det er i øvrigt mange år siden, jeg sidst læste "Agent Corrigan" (førhen kørte den både i de danske udgaver af SERIEMAGASINET og AGENT X9). Serien hedder egentligt "Agent X9", men engang i 60'erne besluttede man at ændre dens navn til "Agent Corrigan", eftersom den havde ændret sig ret meget fra den oprindelige serie. Det vil med andre ord sige, at sideløbende med hinanden har bladet i mange år trykt begge udgaver af serien, blot under forskellige titler. Hovedpersonen hedder dog stadigvæk Phil Corrigan i begge udgaver. 

En spøjs detaljer, som jeg hæfter mig ved, er, at et par dele af afsnittet "A Jewel for Blackmail" (svensk titel: "Utpressning")" fra 1967/68 ikke ville blive modtaget vel hos den unge, politisk korrekte læser i dag; Skurken i afsnittet er en totalt stereotyp chinaman, som vi husker dem fra gamle dage: En fæl overvægtig kinamand med Fu Manchu-skæg og filede negle, der er sylespidse. Hahaha. Personligt synes jeg jo, at det er herligt. En stereotyp skurk hører naturligvis til i en tegneserie. 

Alle de indbudte gæster ved en amerikansk forsvarskongres er i øvrigt også mænd - på nær sekretæren. Og agent Phil Corrigan har en smøg i kæften gennem det meste af afsnittet på nær under slagsmål. Ikke så snart er skurken smidt i vandet til slut, førend Corrigan tænder en ny. Ahh, the good old days

Tuesday 16 August 2022

JACK J annoncerer NØRD NYTs snarlige død for derefter at levere materiale til nyt nummer - om end der er tyve år imellem de to hændelser!



I STAY SICK! nr. 1, der udkom i år 2000, annoncerede jeg, at tegneseriefanzinet Nørd Nyt var ved at gå ind. I dag, 22 år senere, har jeg absolut ingen anelse om, hvorfra jeg selv fik nyheden om bladets dengang snarlige afgang. Men et faktum er i alt fald, at Nørd Nyt slet ikke lukkede dengang, men er udkommet mange gange i årenes løb, og nu mere end to årtier senere stadig udkommer. 

Jeg købte nr. 35 (fra sidste år) fra Fantask for nyligt. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg selv leveret materiale til det kommende nr. 36! Jeg har dog ingen info om præcis udgivelsestidspunkt - ud over sikkert engang til efteråret

Friday 1 July 2022

Nyt AGENT X9 i postlådan ... øh, jeg mener postkassen naturligvis!


Det er i år 20 år siden, jeg købte mit sidste nummer af det danske tegneserieblad Agent X9. Bladet lukkede i 2002 med nr. 208. Bladet begyndte allerede tilbage i 1976, så it had a good run, som man siger på udenlandsk. 

I dag fik jeg så første nummer af Agent X9 igen! Om end denne gang på en let særegen dansk dialekt. Takket være et tip i en tegneseriegruppe på facebook blev jeg opmærksom på, at bladet stadig udkommer i Sverige (eller Sverrig, som man skrev førhen), og at man nemt (og i øvrigt ret billigt) kan oprette abonnement i Danmark. 

Jeg mangler selvsagt tyve års svenske numre, siden det danske lukkede, men jeg antager, at det danske og det svenske blad alligevel ikke bragte samme materiale før 2002, så det er en samling, jeg aldrig ville få komplet med mindre jeg brugte stor møje og mange penge. Den gamle fanatiske norske ex-rental-videosamler Dag-Johnny Sandbjerg (også kendt blandt danske samlere), som også er hardcore tegneseriesamler, fortalte mig, at han har en komplet samling af den norske udgave, og at han er i fuld gang med at skrabe alle de svenske sammen også. Der er indtil videre kommet 564 svenske numre. 

Det svenske blad udkom allerede første gang i 1969, og har altså således udkommet meget længere end det danske - og det kører som sagt stadigvæk. Ud over de svenske og norske blade kom der også udgaver på, finsk, tysk og hollandsk, men disse er alle for længst lukkede. Det svenske blad er originaludgaven, så man kan sige originalbladet har overlevet alle de andre. 

Som noget cool bringer det svenske blad rent faktisk info om, hvilke dagstriber af serierne, man trykker. Dét har det danske blad vist aldrig gjort. Nå, men dejligt endelig igen at abonnere på et tegneserie-"slaskeblad" - jeg har savnet at få sådan et i postkassen! Sidste gang der udkom et dansk tegneserieblad  var Edderkoppen, som lukkede i 2010 (når vi ser bort fra humørbladet Basserne og, nå ja, Anders And, et par blade for de mindste, og "smalle" blade som Fiesta-magasinet og Lars Kramhøfts Working Poor på små forlag). 

Ganske som det danske blad for 20 år siden er det svenske på 100 sider. Som noget lettere obskurt er bladet både i sort-hvid som det danske - OG i farver! (der findes INGEN danske farve-udgaver af bladet). Den franske serie "Lady S" er i farver (i Danmark udkommer den i album fra ZOOM). 

Jeg må indrømme, at jeg ikke længere har styr på, hvor meget materiale, der findes med hovedserien, Modesty Blaise, men der er da sikkert ikke nogen nye striber, og det hele er sikkert genoptryk. Men da jeg (vist nok) ikke har en komplet samling af de danske blade, og da der måske er kommet nye historier siden dansk nr. 208 i 2002, så er det da muligt, at jeg vil få nyt (eller "nyt") materiale at se. Jeg husker i alt fald ikke at have læst dette nummers Modesty Blaise-historie, "Vildsvinet". 

De andre serier i det netop modtagne nummer er som nævnt Lady S, Johnny Hazard og Agent X9 (den oprindelige serie). Lady S er fordelt på to numre. Herligt at få et "dansk" tegneserieblad i postkassen igen. Bladet udkommer hver måned. Om jeg også vil abonnere på det svenske Fantomet-blad, Fantomen, som også stadig udkommer - som det sidste af de skandinaviske udgaver - må jeg lige tænke over. Jeg er vist ikke den største Fantomet-fan, men bi-serierne trækker lidt. Nu får vi se.







Agent X9 på dansk Comicwiki

Abonnementsside hos den svenske afdeling af Egmont. Der kan oprettes abonnement på henholdsvis 3, 6 og 12 numre. 


Tuesday 14 June 2022

Halfdan Pisket - "Døden" (Danmark, 2020)



Jeg blev forleden færdig med Halfdan Piskets store tegneseriebog "Døden" (forlaget Fahrenheit, 2020). Den er meget lang, meget tyk, og meget sort. Både tematisk og i og med den er i sort-hvid. Og jeg opdagede den udelukkende og takket være ovenstående video. Piskets bog var nemlig nomineret til årets Pingpris, som blev uddelt fornyligt (den vandt ikke). Jeg kendte ikke en skid til hverken Halfdan Pisket eller "Døden", men jeg lånte den straks på biblo, og jeg må sige, at jeg var ret begejstret. Ifølge Bog.nu gave Felix Rothstein den kun tre ud af seks mulige stjerner i Politiken, og det er jeg bestemt uenig i. Morten Tjalve gav den fire ud af seks på sitet Nummer 9, hvilket er mere fair ifølge min uvurderlige mening. Nu har jeg også anskaffet mig flere af tegnerens andre udgivelser (fra biblioteket). Forhåbentligt er de lige så gode. 

Forfatterportræt på Forfatterweb (man skal logge ind med bibliotek-log-in)

Thursday 19 May 2022

Sverre H. Kristensen på udstilling


Jeg husker udmærket Sverre H. Kristensen (SHK) fra 80'erne. Jeg havde opdaget heavy metal- og punk-fanzines via Metallic Beast i 86, og takket være de små annoncer i bladet fik jeg adresser til også at bestille fra andre redaktører og deres zines. Et af dem var Skummende epileptikkere (sic), som SHK stod for.

Bladet var lige dele punk og tegneserier. Om det var for at være "punk", at bladets titel var stavet forkert, skal jeg ikke kunne sige. Det skal tilføjes, at Sverre var lige dele dansk og norsk, og det samme var bladet - tekst på begge sprog. Jeg husker, da jeg modtog bladet fra Sverre, var jeg lidt skuffet over, at der ikke fulgte et personligt brev med, men blot bladet i en kuvert. Det var næsten blevet standard, at redaktørerne skrev et personligt brev til læserne, som bestilte et nummer. Dette blev min eneste egentlige kontakt med SHK. Senere i 90'erne købte jeg hans zine Sewer Cunt, og jeg boede lange perioder i Melbourne i Australien dengang. Og på et tidspunkt blev en boghandel i byen stormet af panserne, som beslaglagde ulovlige bøger og blade (ganske som UK har Australien en lang og stolt tradition med censur af ulødige ting, som forrår samfundet!). Et af de beslaglagte blade var Sverres Sewer Cunt, som efter hvad jeg hørte blev right out banned! De australske pansere er ret tuffe (siger han og tænker tilbage på adskillige encounters med svinene). 

Men det var SHK, vi kom fra. Sverre er desværre død for mange år siden. Jeg husker, at jeg læste om det første gang i et nummer af Bloody Darlings. Det er mere end 20 år siden. Jeg udgav ikke engang STAY SICK! dengang. Nu vi taler om SS; Da Peder Pedersen besluttede at lukke Inferno, gav han mig alt det resterende utrykte materiale - og deriblandt SHK's artikel om seriemorder-film. Sagen er den, at det næste nummer af Inferno skulle have været et Serial killer-specialnummer. Men det kom som bekendt ikke. Well, det gjorde det jo så alligevel, men der gik langt over 20 år. Hvorfor Peder Pedersen ikke valgte at trykke Sverres gamle artikel, kan jeg kun gisne på. Måske syntes han, at det var nok, at jeg havde trykt den i SS. Måske syntes han, den var forældet. Måske havde han glemt den. Måske havde han glemt alt det gamle materiale, som endte med at blive trykt i STAY SICK! over to numre i 2000 og 2001 (der blev i alt fald ikke refereret til Inferno-materialet i det nummer, som endte med at udkomme i 2016). 

Men tilbage til SHK! Martin Christnasein (som måske og måske ikke hedder Christiansen til efternavn i virkeligheden) er i gang med at skive et efter sigende digert værk om Sverre. Et værk, som skal udkommen i en boks med to bøger, hvor den anden bog vil indeholde alle SHK's tegneserier!). Jeg glæder mig bestemt. Og ved den kommende tegneseriemesse i Kbh, Copenhagen Comics (28-29 maj) vil der blive en udstilling af Sverres ting. Ifølge reklamen (foroven her i indlægget) vil den blive afskærmet, så børn ikke kommer ind. Forståeligt nok. Sverre H. Krisensens tegneserier er ikke af den type, hvorom man kan sige "Øj, deeet for børn". 

Fra Skummende epileptikkere nr. 3 (1987)

Saturday 14 May 2022

Spørg enhver stor vred abekat og han vil fortælle Dem, at det værste er at blive ignoreret (i en sådan grad at ens blad går ind efter sølle fire numre)



Selv som gammel tegneseriesamler falder man nogle gange over danske ting fra 70'erne, som man end ikke havde hørt om! Via en auktion i en tegneseriesalgsgruppe på facebook i dag så jeg, at der sgu engang udkom et King Kong-blad i Danmark, som Interpresse udsendte i slutningen af 70'erne! Nærmere bestemt 1978. Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig har set det blad før. 

Det solgte åbenbart ikke særlig godt - Pegasus har i alt fald kun fire numre listet (det samme som sælgeren). IP skulle have været hurtigere og udsendt bladet et par år tidligere, så det var kommet i kølvandet på den remake af filmen KING KONG, som kørte i bifferne i 1976. Interpresse genudsendte godt nok året efter (altså i 1977) et King Kong-album, som Williams forlag havde udsendt tilbage i 1974, og som endda var en genudgivelse i sig selv, nemlig af en udgave fra forlaget IK, som kom tilbage i 1970. 

Sjovt nok ser det ud til, at IP's udgave fra 1977 må have solgt pænt fint - der kom i alt fald et 2. oplag. Men i 1978 har folk vel glemt alt om filmen. Den skulle i øvrigt ikke være særlig god (men jeg har in all fairness ikke set den). 

Fire år tidligere (i 1974) havde Williams i øvrigt også udsendt et nummer af Bonga, men det har sådan set ikke noget med det hele at gøre - ud over at der tydeligvis er tale om en King Kong-klon.





IK's originalalforside fra 1970
- genoptrykt hele tre gange


Friday 6 May 2022

Quick return to COMIX gutter



Back in March I posted about having ordered Robin Bougie's Gutter Hunter #1. It was released late last year, and lo and behold the editor is already cranking out another issue!! Amazing!!! And these issues are by no means low on page count or low on well researched and informative text either. The first one was a 100 pages, and I think it was mentioned on fb that this one is also a 100 page mofo.
12 dollars + postage.

I don't know if FAB Press is going to sell these as well, but even if they are I'm not going to order it from them. Last time I had to cough up 44 (forty-four!) dollars in total for No. 1, thanks to FAB Press insisting on gluing a customs form on the envelope. I wrote and asked them not to but obviously they simply haaad to slap that fucker on the envelope. Living in the EU meant I got slapped with extra fees in the form of VAT and postal service fee. In total: 44 dollars!!! Anyhoo, it's water under the bridge and I just hope they next one goes thru without any hassles.  

Order from Robin Bougie's online shop here.

You'll find the old post about No. 1 here. 


(Dette indlæg er genoptryk fra min ENGELSKsprogede blog - klik på mit profilbillede, hvis du absolut skal checke den ud

Monday 4 April 2022

'SJUKKERNE udkommer snart igen på dansk!


Jeg husker udmærket dengang, tegneserien 'Sjukkerne udkom på dansk første gang! Det var i Seriemagasinet, og senere kom serien også både i album- og minialbum-form. 'Sjukkerne er forfattet/tegnet af Frank Margerin, hedder rigtigt Lucien og er fransk! Der kom iø også et album i Albumklubben Trumf  (som jeg var medlem af i årevis) og Frank Margerin fik den ære at få udsendt endnu et album på dansk, uden for 'Sjukkerne-serien, Frank Margerin Præsenterer

Jeg har ikke læst 'Sjukkerne i pænt mange år, men jeg husker, at jeg i sin tid syntes, den var det fedeste siden pornoens frigørelse. Okay, jeg overdriver måske en anelse der, but u no wha ah mean. Men snart blir der mulighed for at checke den ud igen - og ikke blot ved at genlæse de gamle albums - forlaget ZOOM udgiver nemlig serien igen til næste forår. Og hvis ellers folk køber den, er det meningen, at man også genudgiver de gamle ting, der i sin tid kom fra Interpresse. I for one er i alt fald begejstret!  

Serien handler iø om den unge, franske rockabilly-cat Egon, som spiller i et rockband, går med læderjakke, har anderumpe (spørg dine bedsteforældre, hvad det er) og hænger ud med slænget af "sjukkere". Dengang jeg i sin tid læste serien, var jeg vel på alder med Egon og 'Sjukkerne. Kan man i øvrigt stadig underholdes af en serie om en vild ungdomskultur, som man næppe længere kan siges at tilhøre? Tjo, hvorfor ikke? Heller ikke dengang var jeg på niveau med slænget; jeg hørte ikke rockabilly-musik, boede i Paris eller kørte på motorcykel. Og jeg jagter heller ikke vampyrmænd, men kan sagtens underholdes af diverse Christopher Lee-film alligevel. Jeg glæder mig i alt fald til de nye udgivelser. 

Fra ZOOM's facebook-side:

"Efter flere års snak blev vi under Bologna-messen tirsdag i sidste uge enige med flinke Catherine (rettighedshaver) om at nu skal det være. Ikke mere snak. Sjukkerne er tilbage på dansk til næste forår. Nyt materiale vi ikke har set før. Per Vadmand lover at oversætte.

Det bliver albumserie i softcover og de bliver på 56 sider. Hvis det går godt sender vi også nye udgaver ud af de gamle Interpresse udgaver."










Sunday 13 March 2022

Blog (delvist) om western-tegneserier


Jeg vil lige gøre opmærksom på Søren Jacobsens blog "Rygende revolvere", som er tilegnet western-popkultur, hvad enten der er tale om cowboyfilm, cowboypocketbøger eller (og mest interessant for denne blog) cowboytegneserier! 

Søren stod tidligere bag Danmarks bedste blog om horrorfilm, "Skræk og rædsel", men nu er det "Rygende revolvere", som det gælder 100 %. Nuvel, det betyder så ikke, at man bliver begravet i posteringer fra bloggen - faktisk slet ikke. 

Der sker ikke så meget, men så på den anden side, de fleste blogs er døde, og de fleste blog-læsere gider ikke checke de gamle blogs mere. Trist! (siger den gamle blog-redaktør). Oh well, interesserede kan i alt fald checke "Rygende revolvere" lige her. 

Tosset med tegneserier



Jeg er begyndt at se videocasten "Tosset med tegneserier". Videocasten (altså en podcast med levende billeder) startede i 2020, og nyeste episode er nr. 41. Og jeg må sige, den er glimrende. De to værter, Dennis Jacob Rosenfeld og Mads Bluhm, forstår virkelig at gøre programmet levende, underholdende og sjovt. Ingen tørre bibliotekarpræsentationer af tegneserierne her. De har også lavet nogle podcast-afsnit (check facebooksiden). Alle afsnit af videocasten ligger på deres YouTube-kanal. 

Der kommer et nyt afsnit en til to gange om måneden. De har selvsagt også en facebookside, som gud og hvermand har i dag. Go here.  

Thursday 10 March 2022

Sær holdning til egen tv-optræden



Jeg er begyndt at bemærke en underlig og sær attitude mod at sprede videoklip af egne tv-optrædener! 

For nyligt (sidste år), da Christian Bogh var i TV2's "Go'morgen Danmark"-program med sin dengang nye bog Fra gud til filmskurk om haj-film (fed bog, køb den!), ville han ikke lægge interviewet op på hverken YouTube eller facebook. Jeg spurgte om det og fik det svar, at det måtte man ikke (hr. Bogh var dog så flink at sende mig en optagelse af herlighederne, men jeg måtte love, at den ikke kom videre. Fedt for mig - trist for resten af dem uden TV2). Forleden var også et par af folkene bag det nye tegneserieforlag Umpff i samme TV2-program, og de ville sgu heller ikke lægge delen med dem selv op. 

Jeg spurgte også dem, og fik den vage respons, at de ikke kunne (teknisk set). Skal vi virkelig tro, at et professionelt forlag ikke kan hitte ud af at lægge en video op på YouTube!? Nej, jeg tror også, at det fra Umpff's side gør sig gældende, at man er så fejlagtigt pligttro, at man ikke lægger det op, fordi "det må man jo ikke". Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår attituden. I har været i tv, for fanden! Det sker ikke hver dag. Vær dog mere stolte af det, og DEL det med os andre. Jo, jo, der blev linket, men snart er de links døde. 

Det er blevet nævnt et par gange, at man jo kan se det på TV2-play-noget, men altså, der er jo efterhånden pænt mange danskere, som IKKE abonnerer på flow-tv, fordi de hellere vil bruge pengene på streaming-tjenester (eller ligefrem spare pengene). Og hvorfor ikke promote sig selv på enhver måde (jeg undrer mig også over, at Christian Bogh ikke nævner eller linker til de mange anmeldelser af bogen på bogens website - når man ser bort fra et enkelt link til Troldspejlet. Jeg er også bekendt med mindst een podcast, han var med i om den. Hvorfor lade al denne pressedækning forsvinde ud i glemslen? Promote yourself, mate!). 

Personligt synes jeg, TV2 er en skodkanal, og jeg gider ikke bruge penge på den. MEN en sjælden gang sker det dog alligevel, at noget - f.eks. et interview - dukker op, og hvor det ville være fedt, hvis ofret (interviewofret) ville dele det med omverdenen. Og nej, skal vi være pernittengrynede så må man sikkert ikke klippe de fem minutter ud af en udsendelse og dele på de sociale medier - copyright og al det gylle. 

Men jeg tvivler på, at folk, som har lavet noget spændende, og som har være så venlige at hjælpe tv-kanalen med at udfylde sendefladen (og det er jo det, det drejer sig om for en kanal som TV2. Man skal endelig ikke stikke sig blår i øjnene og tro, at det drejer sig om et fromt ønske fra tv-kanalens side om at fremme kendskabet til de indbudtes produkt eller/og hjælpe med salg), vil få et sagsanlæg smidt i hovedet på grund af, at et sådant interview ryger på tuben. Dén tror jeg simpelthen ikke på. Og hvis det virkelig er dét, man frygter, så ER det jo muligt at uploade ting anonymt. 

Ovenstående kunne lære noget af Jakob Bascoban, som for omkring 10 år siden kontaktede mig og spurgte, om ikke jeg kunne hjælpe med at få lagt hans tv-optrædener op på YouTube. Her var en helt anden attitude. Han ville GERNE promoveres og sprede sine tv-klip (jeg imbedder den ene video her. Bascobans to andre videoer - også om "dårlige" film - ligger lige ved siden af på YouTube-kanalen - uploadet i 2011). 

Nå, men om ikke andet kan man se Umpff's egen omtale med stilbilleder fra den glade morgen på deres facebook-side her (fotoet her i indlægget er hentet fra samme indlæg).


Saturday 5 March 2022

Har du sommerferie? Så er det dig og ... SERIEMAGASINET nr. 246!!!

 


Det er her, det starter! SERIEMAGASINET nummer 246 fra juli 1979.

Det er her, jeg bliver tegneserielæser - tegneseriefan - tegneseriefreak - tegneseriesamler!

Under en indkøbstur til nabobyen i august måned 79 var mine forældre gået ind i en kedelig møbelbutik, hvilket jeg ikke gad. Så jeg vandrede lidt rundt i indkøbsgaden og følte mig draget af en kiosk. Jeg gik ind, og forneden på disken så jeg et tegneserieblad. SERIEMAGASINET (blandt kendere ofte blot kaldet SM) nr. 246. Jeg gik meget målrettet efter det. Hvad det var - en indskydelse, eller måske havde jeg tænkt på at udforske tegneserieblade længe, husker jeg ikke længere, men jeg købte i alt fald bladet.

I bilen hjem kunne jeg godt se, at her var **virkelig** noget. Og >blam!< sagde det, og så var jeg tegneseriefreak! Jeg købte herefter alt, jeg kunne komme i nærheden af. Alt hvad lommepengene rakte til. Det er en anden historie. Men det hele startede med SM nr. 246. Jeg har naturligvis det selvsamme eksemplar endnu. Jeg har stort set alle de blade og album, jeg har købt siden da. Nå ja, på nær mine samlinger af Sølvpil og Fantomet! Dét blev for meget, haha. Måske sku' man få bladet indrammet. Men så kan man jo for fa'en ikke læse det igen!


Billedet her er ikke mit ex, men lånt fra Faraos hjemmeside.

Thursday 10 February 2022

CHOCK nr. 3: "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen"

 


CHOCK NR. 3: ÅDSELSGRIBBNE FRA TOPLITZ-SØEN
Danmark (1966)
Sidetal: 52
Coverpris: 1,65 kr. 
Forlag: Interpresse
Redaktør: K. Jespersen

For nyligt skrev Michael G. Nielsen (engang redaktør på Egmont og nuværende redaktør på ZOOM) om de to skræktegneserieblade Gys og Chock, som Williams forlag udgav i starten af 70'erne. Jeg har tidligere slået begge blade op på Comicwiki, og hver gang får jeg også fat på et andet tegneserieblad, som også hed Chock (og ja, for begge blades vedkommende gælder det, at titlen er stavet "forkert" - en stavemåde med et ekstra C, som både ifm. gyserfilm og tegneserier var vanlig tilbage i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Og hvis du vil foreslå, at det nok var korrekt stavemåde dengang, så er svaret nej, det var det IKKE. Jeg HAR nemlig checket efter i Rohist, dvs Retskrivningsordbogen over gamle stavemåder!). 

Forskellen var, at det andet Chock udkom i 60'erne og kom fra forlaget Interpresse. Og efter i flere år at have kendt til bladet, men kun af omtale via tilfældige søgninger, så besluttede jeg efter at have læst Michaels G. Nielsens indlæg at bestille en håndfuld numre, da jeg forleden alligevel stod og skulle købe et par af de Bruno Brazil-albums fra forlaget ZOOM, som rent faktisk er gået OOP. Jeg tænkte, at det sgu nok var på tide at få fat på lortet, før de var umulige at opdrive. Jeg bestilte dem fra Faraos Cigarer i København, og butikken havde sgu fem af de otte numre, som udkom af Chock tilbage i 66. Da jeg ikke kendte noget til bladet overhovedet, valgte jeg at bestille de absolut mest slidte (og dermed billigste) eksemplarer, som butikken lå inde med. Som man kan se af ovenstående foto, gav jeg kun 11 kroner for nr. 3! Prisen lå på fra 11 til 15 kroner per nummer. De var endda både bagged og boarded


I dag ankom kassen fra Faraos, og jeg kastede mig straks over Chock nr. 3. Og hva' ka' man så sige om 60'er-udgaven af Chock!? Well, om ikke andet, så var det IKKE et gyserblad som navnefætteren fra 70'erne. Vi er mere ovre i krimi/spændings-genren. Historien i nr. 3 hedder "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen". 

PLOTTET: En tilfældig ung amerikanske turist i Italien ser en mand blive overfaldet og kaster sig imellem. Han er ferm til håndkantsslag og cirkelspark, så han får hurtigt smidt de to overfaldsmænd i kanalen. Den overfaldne mand er dog ved at kradse af, men inden han udånder når han lige at fortælle den unge, retfærdige amerikaner, at i inderlommen har han et kort til det sted, hvor Nazisternes notoriske og aldrig fundne skat ligger begravet. 


Den unge amerikaner fortæller sin far - som også er med på ferien til Italien - om overfaldet og skattekortet. De beslutter at tage afsted sammen med et par hyrede dykkere, faderens lille datter og datterens barnepige. På et eller andet tidspunkt får de ballade med de gamle nazister, datteren bliver kidnappet, og den unge mand, som selvsagt er varm på barnepigen, mistænker hende for at være i ledtog med nazisvinene. Men er hun det? Og hvad med de to dykkere; er de i ledtog med nasisterne? Og hvad med den fedladne mand, de møder; er han i ledtog med brunskjorterne? 


Slutningen skal ikke spoiles her, men den er nok ikke så svær at gætte sig frem til. Historien er metervare fra en fabrik i sikkert Italien eller Spanien. Tegningerne er identitetsløse (om end bedre end de tændstiksmænd, jeg kan tegne, DÅRLIGE tændstiksmænd, vel at mærke!), og jeg ville ønske, der havde været tale om en skræktegneserie i stedet. Men nuvel, måske er de andre numre bedre. Bladet var nogenlunde okay, men ikke noget at skrive hjem om. Jeg har endnu ikke læst de andre numre, men holder de niveauet, så må det siges, at langt det bedste ved et hele er forsiderne. Flere af dem er så til gengæld også rigtig fede. 

Hverken tegner, forfatter eller oversætter er nævnt. Trykket er dårligt, og den sorte "farve" (bladet er i sort-hvid) er meget mat, som et udprint med en næsten opbrugt blækpatron. Bladet gik som sagt ind efter otte numre. 








Wednesday 9 February 2022

En hel DEADLINE dedikeret til en bandlyst TEGNESERIE


 

Forleden (i indlægget før dette) bragte jeg nyheden om, at en skolebestyrelse i den amk stat Tennessee havde bandlyst Art Spiegelmans tegneserie Maus fra 1980. Nogle få dage senere dedikerede DR2's nyhedsprogram "Deadline" hele aftenens program til sagen om censuren af Maus. Danmarks Radio lader nyhedsprogrammerne ligge nogen tid på deres website, men så fjerner de dem igen. Jeg har derfor uploadet hele programmet til YouTube.
Jeg har også uploadet underteksterne, og skulle man ønske udenlandsk oversættelse, så lader det sig også gøre (det er dog selvsagt kun de danske tekster, der er lavet af en rigtig levende tekster; De oversatte tekster er autooversatte). 

Friday 28 January 2022

"Maus" for stærk kost for amerikanske skoleelever ifølge lærerråd


Ifølge adskillige medier, deriblandt britiske Guardian og den amk tv-station CNN har en skole i McMinn county i Tennessee, USA, bandlyst Art Spiegelmans tegneserie "Maus" fra 1980. Læs mere i Guardians artikel her og se CNN's interview med Spiegelman i videoen for oven (ca. 10 minutter).