Showing posts with label Tintin. Show all posts
Showing posts with label Tintin. Show all posts

Sunday, 2 August 2026

Åh, Tintin, min ven! (Forsiden af Fat Comics nr. 30 som alle glemte)

 


En tråd i Tegneseriefans-gruppen på fb fik mig til at huske på en gammel forside til et dansk fanzine om tegneserier, FAT COMICS, fra 80'erne. Jeg er ret sikker på, at dette nummer desværre er det eneste, jeg nogensinde fik købt (og i dag er den slags jo umulige at opdrive. Ikke engang biblioteket har et eksemplar, man kan låne). Der kom 32 numre, og her er nr. 30.

Forsiden er naturligvis ... hvad den er. Allerede da jeg købte det pågældende nummer som nyt, kunne jeg godt se, at det var langt ude og væltede over en eller anden grænse, som mainstreambladene muligvis havde. Men så på den anden side; i Interpresses satiretegneserieblad Kystbane Komix reklamerede man på forsiden af et nummer med, at der var børneporno inde i bladet! (Det var der naturligvis – heldigvis – ikke), men blot det faktum, at man skrev det på forsiden, og det faktum at vittigheden ragede læserne en høstblomst jeg husker i alt fald ingen shitstorm i medierne dengang fortæller, at det var andre og bedre tider (i øvrigt var udtrykket "shitstorm" endnu ikke opfundet). Humor blev taget for det det var, humor. I dag ville disse forsider sikkert betyde, at folk ville få et ildebefindende og skulle behøve psykologhjælp.

Se også et Rune Kidde-indlæg her nedenfor (lånt fra ComicWiki) og ComicWiki-siden om bladet.






Monday, 9 February 2026

De 4 esser nr. 3: "Den hellige ko"

af Georges Chaulet & Francois Craenhals
Dansk oversættelse: Gudrun Rasch
Fransk udgave: 1964 / Carlsen: 1974




På albummets ryg og kolofonside er titlen "De 4 esser og den hellige ko"

I den sidste uges tid har der været en sælger i en af tegneserie-salgsgrupperne på fjæsen, som havde et lot af serien "De 4 esser" på auktion (jeg har glemt hvor mange, 6-8 albums, noget i den stil). Og så havde han en anden auktion med to albums fra samme serie. Hvorfor han solgte dem i to auktioner i stedet for hele baduljen samlet, aner jeg selvsagt ikke. Der var straks nogen, som bød på det store lot, så jeg holdt mig helt væk, men det andet med to albums forblev uberørt, så jeg smed et bud på 20 kr. og tænkte, at det sgu nok ville blive overbudt. Og så i går aftes, hvor auktionen skulle slutte, faldt jeg sørme over et album fra serien i min samling. Ulæst og fuldstændig glemt! Det har sikkert været et af dem, jeg har raget til mig i en genbrug til 5 kroner stykket og lagt i en stak, da jeg kom hjem, for derefter at glemme igen. Ja, min samling er sikkert alt for stor.

Nå, jeg jeg vandt iø de to albums i aftes. Og ja, man kan jo sige sig selv, at uheldigvis er et af de to albums naturligvis det samme, som det jeg allerede har (usch!), men om ikke andet så er sælgerens album i ulæst ("som ny") stand, og mit eget er som nævnt slidt fra genbrugsen, så det er okay. Og til dén pris har jeg ikke tænkt mig at rette en knyttet næve mod himlene og udspy min vrede. Det store lot gik i øvrigt til 800 kr. efter en lang budrunde (krig).

Så vidt jeg husker, spurgte en fra forlaget Zoom på facebook sidste år, om der var interesse for, at man udgav serien - og de fleste svar var vist, at man syntes, den var en anelse *for* børnevenlig, om end der var mindst en enkelt, som skrev, at han ville købe det hele, hvis de udgav det!

Jeg ser på ComicWiki, at der kom 13 albums på dansk, mens den fortsatte til album nr. 43 i Frankrig (af stort set samme forfatter/tegner, se ovenfor) + flere intégrale-udgaver (alle de franske udgaver kan ses på Bedetheque com. Link på ComicWiki-siden). Og jo, jo, albummet *var* mere børnevenligt, end selv de franske serier, man er vant til, men historien var fint fortalt og tegnet, og der var spænding og fart over feltet. Jeg var underholdt!

Nedenfor lige en sekvens, som ikke er gængs for serien, men kun hænder i dette ene album: gæsteoptræden af selveste Tintin og Terry! Og ifølge danske ComicWiki er det endda Hergé, som har tegnet. Kan nogen mon verificere dette?

NB: Et andet link til Tintin er iø, at flere albums i serien er oversat af Jørgen Sonnergaard.




Jeg sad og kiggede lidt på de sidste franske albums, der kom. Det lader til, at man har opdateret handlingen, så den passer til samtiden (oprindeligt er serien baseret på en bogserie fra 50'erne). Der er i alt fald en computer med i et af de sidste album!



Det er iø sikkert meget godt, at man stoppede serien. De sidste to numre er tegnet af andre tegnere: Den første tegnede i den gamle stil, og det ser fint ud. Men den anden har tegnet i en mere moderne stil, og det ser (for mig i alt fald) anonymt ud. Alting har sin besøgstid.
Om det ville blive en sællert, hvis Zoom (eller andre) udgav hele baduljen? Who knows.



Ovenfor: Her er "Doc" inde at købe en stak tidsskrifter, bl.a. "Tintin".
Det går fint ikke at ændre det i oversættelsen, men hvad
den gængse danske læser sikkert ikke ved, er, at det er
bladet Tintin, som han køber - ikke albumserien af samme
navn. "Tintin"-bladet (som er et serieblad med forskellige
serier) har kørt i rigtig mange år i Frankrig/Belgien og
udkommer mig bekendt stadigvæk.


Øv, her gik det galt i trykket! Hva' fa'en bliver der sagt!?




Jeg antager, at der nok skal være en eller anden, der ville føle sig
krænket 
på indernes vegne, hvis albummet blev genoptrykt



Wednesday, 28 January 2026

Privat indbundne tegneserier er a thing of the past...

 


...men her i huset lever de! 

Forleden slog jeg til, da en ældre fyr solgte ud af sin tegneseriesamling i en salgsgruppe på facebook. Han havde sgu den fuldstændig komplette samling af originale Tintin-albums i blot TRE indbundne bøger!

Den gamle gubbe skulle blot have 200 dask for stakken. Der er 23 albums i den originale danske udgivelsesrække (Jørgen Sonnergaards gamle oversættelse), så det er under 10 kr. stykket. Der skal sikkert være dem, der mener, at de ikke er i bedre stand - bøgerne HAR patina - men hvis jeg skulle ud og købe dem fra ny, eller i brugt stand fra antikvariater, så ville jeg komme af med mange flere - alt for mange - penge. Jeg er nået dertil, hvor jeg bare gerne vil eje dem. Og de gamle udgaver er vist ikke helt nemme at få fingre i mere. 

Sælgeren havde også hele den gamle krimi/sci-fi-serie (i slaskebladform) Detektiv-serien, som der kom 14 numre af. Pegasus skal have lige så meget for eet nummer, som jeg måtte slippe for hele serien, 50 kr. Najs! 

Privatindbundne bøger er selvfølgelig rynket på næsen af af rigtige samlere. ROTFL









Tuesday, 27 February 2024

Gensyn med Tintin i "Albumklubben Comics"


 

Jeg postede forleden et scan af et medlemsblad fra "Albumklubben Trumf", som jeg var medlem af i 80'erne. Dén klub blev drevet af Interpresse, men IP blev overtaget af Semic, som senere blev overtaget af Egmont (som var det gamle Gutenberghus). Semic overtog også Carlsen Comics (eller blev lagt sammen med eller whatever. Det er meget forvirrende, og man kan læse mere om det hele andetsteds, hvis man gider). 

Men hvorom alting er, så oprettede Semic-forlagene en albumklub magen til "Trumf" med titlen "Albumklubben Comics". Forskellen var, at hvor "Trumf" kørte en masse forskellige albumserier, så bragte "Comics" kun fire: Tintin, Lucky Luke, Vakse Viggo og Splint & Co. Nu hvor jeg ser tilbage, så synes denne linje faktisk ret kedelig. Og jeg tror, at den eneste grund til, at jeg blev medlem, var, at jeg ikke lige fik sat mig ind i, hvad fanden det var, de ville udgive. "Trumf" var jo fed nok, i og med at man bragte så varieret et udbud af serier, som man gjorde. Men "Comics'" skiften mellem kun fire serier var virkelig for dum. Hvorfor købte jeg ikke bare de fire serier i deres respektive albumserier!? 

Reelt set var disse to klubber jo blot tiltag fra forlaget side for at sælge mere af det samme via dertil specielt oprettede abonnementsordninger. Med "Trumf" gjorde man så bare lidt mere ud af det (med mange forskellige serier og halvårsalbums med specielle alternative forsider). Men jeg hold ud som abonnenent ret længe alligevel. Klubben kørte fra 1987-1990. Jeg flyttede til England i sensommeren 1988, så jeg har nok nået at være med halvandet års tid. Det skal dog naturligvis tilføjes, at selvom jeg brokker mig over albumklubbens linje, så var de enkelte album og selve udgivelserne af disse ikke noget, man kunne sætte en finger på. Bortsert fra for- og bagside var indholdet helt som de almindelige udgaver. Lige med Tintin savner jeg dog den alm Tintin-bagside. 

Der kom langt færre udgivelser end ovre på "Trumf", 44 album modsat 124 (inkl. halvårsalbum). Og modsat "Trumf" kom der ingen halvårsalbums i delux indpakning. Abonnenterne fik dog også et medlemsblad ligesom i "Trumf"-klubben (se nedenstående to billeder). Det første album, jeg modtog, var Tintin - "Det hemmelige våben" - oprindeligt nr. 10 i den gamle danske udgivelsesrække. 

Jeg har ikke tænkt mig at sige ret meget om plottet som sådan; Alle Tintin-album er diskuteret til hudløshed af andre mennesker. But the setup er kort fortalt, at professor Tournesol har opfundet en himstregims, som af de forkete folk kunne bruges som et helvedsvåben, og som flere slyngelstater selvsagt derfor ønsker at få fat i. Tournesol bliver derfor (også selvsagt) kidnappet. Og Tintin, Terry og kaptajn Haddock drager afsted for at finde og redde ham. Turen går gennem Frankrig, Svejts og et af disse forbryderlande. Hvordan skal det ikke gå!? Dén sekvens som alle, der har læst albummet, lader til at huske, er den, hvor et hansaplaster har sat sig på kaptajnens finger, og forløbet kører i det uendelige. Man griner så tårerne triller. So much for the plotbeskrivelse! 


Men ud over plotbeskrivelse må det blive til et par personlige kommentarer: Det er faktisk mange år siden, jeg sidst har læst Tintin, ikke blot dette album, men i det hele taget. Jeg er naturligvis bekendt med, at Cobolt nu udgiver serien, og at den er nyoversat af Niels Søndergaard. Jeg har ikke læst Cobolts udgave, men efter sigende er den nye oversættelse tro mod den franske tekst, hvor Jørgen Sonnergaards gamle udgave som bekendt mange steder er ren gendigtning frem for reel oversættelse. 

Som alle andre, der er vokset op med de gamle albums, holder jeg af Sonnergaards udgave. Men her ved genlæsning efter både mange år og efter at have lært bare en smule mere om dansk retskrivning og tegnsætning, så kan jeg godt se, at det ikke var noget, som gamle Jørgen tog så højtideligt. Der er mange steder i albummet, hvor en korrekturlæser burde have rettet. Blot det faktum, at der hele tiden skiftes mellem at være mellemrum og ikke mellemrum mellem et ord og et udråbs- eller spørgsmålstegn. Og antallet af pauseprikker kommer helt an på, hvor meget plads der er tilbage på linjen! At Jørgen brugte stærkt forældede staveformer som tredie, sukces og sejg, synes jeg dog er cool nok (og nej, de var ikke korrekte, da han oversatte albummet). 

Jeg har haft mine albums fra begge albumklubber stående på hylden i perfekt stand, siden de blev modtaget i 80'erne. I rigtig mange år behandlede jeg mine tegneserier med følsomme fingre og læste dem i en vinkel à 45 grader. Ingen rygge eller forsider blev knækket. Men nu om stunder har jeg valgt at gå den anden vej. Jeg har skrevet om det her før. Nu skal disse albums BRUGES. Jeg har jo alligevel ikke købt dem som investeringsobjekter for at gemme dem i 40 år og derefter sælge dem med fortjeneste! (Når det så er sagt, så overvejer jeg at sælge samlingen af "Elverfolket" (IP-udgaven). Mange af de albums står til 500 kr. hos Farao Cigarer. Jeg har dem i near mint-stand, og jeg har nada interesse i de eventyrhistorier! Nu får vi se). I øvrigt er jeg ikke sikker på, at udgaverne fra "Comics" er i specielt høj kurs blandt hardcore samlere. Men de er cool nok at læse, og Hergés Tintin er jo noget af det ypperste inden for den fransk-belgiske skole.


Saturday, 24 February 2024

Carlsen Comics TINTIN-katalog (1988)


Tredje Carlsen Comics-katalog for i dag, og denne gang lidt af en lækkerbisken: Omkring midten af 80'erne genoptrykte forlaget "alle" 22 Tintin-album ud af 23 (de skriver selv "alle" på bagsiden, selvom der er 23 albums i den gamle rækkefølge, da "Tintin og hajsøen" er nr. 20. Man burde nok have tilføjes "alle rigtige Tintin-album"). Og man udsendte dette firsiders katalog med info om serien i 1988.



(scannet i 300 dpi)