Mere Dorthea!

Dramatisk scene fra Dortheas Overlevelser nr. 2: "Vuggevisen" (2020)

Jeg er netop gået i gang med Dortheas Overlevelser nr. 2: "Vuggevisen" af Henriette Westh.
For næsten fem måneder siden skrev jeg om DO nr. 1 på min anden blog, hvilket Henriette Westh tilfældigt opdagede fire måneder senere (indlægget ligger også på denne blog, men uden de nævnte kommentarer). Hun kvitterede med at omtale mit indlæg som:
"Har sjældent moret mig så godt. :-D Den er både godt og meget morsomt skrevet! Tusind tak for det!"
- Hvilket jo selvsagt varmer en gammel undergrundsredaktørs sorte hjerte. Og nu er jeg så gået i gang med at læse DO nr. 2 (og nr. 3 - som indeholder historiens anden del - ligger ved siden af).

Jeg læste iø i sidste uge nr. 1 af Henriette Wesths anden, nye post-apokalyptiske serie, Ragnas Søn. Wauw! Den var virkelig god. Hvis man tror, at fru Westh kun kan skrive humoristisk tjubang-action (som DO er), så tager man helt tydeligt fejl. Der er godt nok ikke Mad Max-biler med, men albummet er både dystert, gustent og med klamme misforstremænd. Men er alligevel meget dansk: hovedpersonen Ragna ser ud som en fuldvoksen kvinde (som faktisk lidt ligner Westh selv), hvis eneste våben er en gardinstang! Og dét kan vi godt lide her på redaktionen! (i.e. yours truly). Nå, men jeg må videre med Dortheas Overlevelser nr. 2.


PS: I forfatterens kommentarer på min blog fornemmer jeg, at hun ærgrer sig over, at hun kun sjældent får sine ting anmeldt (velsagtens også derfor hun finder en ukendt blog som min). Og det er lidt øv. Jeg har netop googlet serien, og ud over min egen omtale kan jeg kun finde een anmeldelse af eet album fra serien: På Serieland for 6 år siden. Ragnas Søn nr. 1 fik godt nok en flot omtale af Jakob Stegelmann, men derudover er den vist ret ignoreret af den danske anmelderstand. Det samme er det meste af Dortheas Overlevelser. Jeg siger ikke, at der ikke er flere omtaler, men jeg kan ikke finde andre online lige nu (måske ville der være mere bid i den trykte presse).
Fik danske tegneserier mon mere dækning i form af anmeldelser, før vi fik internettet, dengang den slags foregik i fagtidsskrifter som "Kulørte sider" og "Strip"?

Rasmus Klump er i Belgien!

Skal man til Belgien, og elsker man en klump, så er man heldig: Rasmus Klump er nemlig i Bryssel!

Jeg er IKKE vokset op med Rasmus Klump, og jeg er faktisk flintrende ligeglad med serien. Men den har vist mange fans (Henrik Larsen og hans bror skrev engang i lang artikel om serien til et nummer af bladet Obskuriøst. Kan læses her), og folk har varme følelser for den, eftersom de - modsat mig - voksede op med serien. Og den slags skal man jo værdsætte. 

Her ovenfor er et indslag om klumpen, fordi han og serien er kommet på museum i Bryssel lige nu (på fransk, autooversættelse kan slås til - om end den IKKE er god).

Indslaget er stort set et interview med Thierry Capezzone (det lyder jo næsten som et tegneserienavn i sig selv), som jo bekendt er en fransk tegneserietegner, der har taget bolig i Danmark, og som iø tegner serien. Læser man albums fra Zoom, er man også bekendt med Thierry, da han fra tid til anden forfatter diverse forord og artikler om serierne, ikke mindst takket være hans store og tætte forbindelse til den fransk-belgiske tegneserieverden. Og hurra for det!

Martin Bigum om tiden på Dansk MAD

Via Brian Iskovs blog om James Bond opdagede jeg, at Danmarks Radio i 2020 lavede en dokumentarserie om Martin Bigum. Og Bigum er interessant for tegneseriesamlere, for i 80'erne tegnede han for Dansk MAD. Jeg købte selv bladet dengang og yndede bestemt hans vittighedstegninger.

Hele serien ligger stadig på DR DK en uges tid endnu, men jeg klippede de to minutter om tiden på MAD ud (efterfølgende er der i programmet iø et interview med tegneren Nikoline Werdelin).

Tiltaleforvirring

Jeg sidder med det første album i E-vokes albumserie Panterne. Originaludgaven er fransk og foregår i Frankrig. Men allerede et par sider inde tiltaler en ung kvinde en mand med det engelske "mr.", hvilket undrede mig. Måske er han udlænding og har en engelsk accent i originaludgaven, tænkte jeg, og så er hun bare høflig og bruger det engelske "mr." Men efter et par sider med flere gange "mr." blev min nysgerrighed dog for stor, og jeg fandt en fransk originaludgave på nettet:

Og i den franske siger kvinden ganske rigtigt "monsieur". Hvorfor skal denne franske tegneserie gøres "engelsk" i dansk regi?

Manden tiltaler i den danske udgave pigen med det danske "frøken" og tiltaler en anden dame med det franske "madame". Hun tiltaler så til gengæld manden med "monsieur" på den ene side og "mr." på den næste side.

Der skiftes også mellem at være Des og dus på steder, hvor den franske holdes i De-form. Den rene sprogforvirring. Jeg har tidligere kritiseret E-vokes egen husoversætter, Lea Mejdahl Christiansen, for at læse korrektur på sig selv og med de fejl, det giver, fordi man uvilkårligt ser sig blind på teksten. Men med dette album er det en oversætter udefra, man har brugt. Det er dog så til gengæld Lea Mejdahl, som har læst korrektur på albummet. Man skulle næsten tro, at Lea Mejdahl bare ikke kan fange fejl, som har med persontiltale at gøre.

Men Greg & Aidans' album ser ud til at være underholdende læsning, så det går nok. Men jeg ville ønske, man havde været mere konsekvent i oversættelsen hos forlaget.