Sunday, 16 May 2021

Præsentationsvideo af FORLAGET AFKOM


Denne lille video dukkede op på Forlaget Afkoms facebook-side (direktelink til indlægget) for et par dage siden. Afkom er et lille DIY-forlag, og manden bag forlaget, Anders Fjølvar, opfordrede til, at man spreder videoen, så "vi forhåbentligt kan rykke undergrunden lidt tættere på overfladen". Personligt vil jeg nu hellere holde undergrunden i undergrunden, men jeg skal gerne dele filmen! Videoen er i følge facebook-opslaget lavet af to journaliststuderende, men jeg kan ikke kreditere dem, da de ikke nævnes ved navn i indlægget (måske er det anderledes i tegneserie-undergrunden, men i filmfanzine-undergrunden gør vi altid en dyd ud af at kreditere folk).

Forlaget blev dannet i 2019 og har allerede udgivet en pæn stak tegneserieblade. Min evigt skrantende økonomi har medvirket til, at jeg endnu ikke har fået købt nogen af deres udgivelser (og kun læst et enkelt blad), men de ser fede ud, og en dag skal jeg da osse have fat på dem (well, det vil sige dem, der ikke er udsolgt. Det er halvdelen vist allerede desværre! Forhåbentligt genoptrykker man hen ad vejen!).

Forlaget Afkoms facebook-side og hjemmeside/shop

Tuesday, 30 March 2021

Ugens nummer af SERIEBLADET: 30 lig, 22 stavefejl og 20 (eller 29) grammatiske misforståelser!

 

Avisen LAND OG FOLK (22. december 1950)

 Jeg fandt en gammel anmeldelse af det danske tegneserieblad SERIEBLADET (SERIEMAGASINET under sit oprindelige navn), som udkom i starten af 50'erne. Og jeg skal love for, at man gik til stålet i anmeldelserne dengang. Okay, det er fra den kommunistiske avis LAND OG FOLK, men alligevel! 

Mon ikke anmelderen efter publicering i øvrigt har ærgret sig gul og grøn over, at han selv (eller måske var det en redaktionssekretær, der skrev overskriften) ikke kunne bestemme sig for, om der var 20 eller 29 grammatiske misforståelser! 

PS: Anmelderen underskriver sig "doll". Jeg overvejer en lille artikel om de tre lange anmeldelser af SERIEBLADET, som han eller hun skrev dengang. Og det ville være cool at få sat et rigtigt navn på journalisten. Jeg checkede avisens kolofon, men uden held. Hjælp/tips modtages med kyshånd. 


NB. Klik et par gange på artiklen. Billedkvaliteten er god nok til, at den sagtens kan blæses op i stor størrelse og læses.

Saturday, 25 April 2020

CRAWL (Alex Aja, USA, 2019)



Ups! Jeg kom til at poste dette filmindlæg på min tegneserieblog ved en fejl! Men nu hvor indlægget er her, lader jeg det bare stå. Ovre på min filmblog har jeg ofte (med vilje) bragt indlæg om tegneserier, og på den måde kan de to verdener crosse over endnu en gang som i en bedre Marvel- eller DC-superhelteserie.


Over de sidste par dage har jeg modtaget "Crawl" hele to gange! Det er selvsagt ikke den samme film, men blot samme titel. Den første er den nyeste og velsagtens mest velkendte af de to; Alexandre Ajas amerikanske Sam Raimi-producerede CRAWL fra sidste år. En film om orkan, et indelukket kældermiljø, og dræberkrokodiller. Film nummer to er den australske gyserfilm CRAWL fra 2011 (dir: Paul China og Benjamin China).

Jeg kendte ikke sidstnævnte, men opdagede den, da jeg søgte efter den første på Amazon UK. Og traileren så god ud. Den opmærksomme læser vil bemærke den danske aldersmærkat på det første CRAWL-omslag. Jeg endte nemlig med kun at købe den australske film, selvom det var den anden, jeg kom efter. Senere fandt jeg den heldigvis på Gucca – sammen med en hel kasse andre herligheder. Yay!

Jeg så Ajas film her i aften og var glimrende underholdt! Af en ny dræberdyr-film at være synes jeg, den er ganske og aldeles glimrende! Den er ikke sjov, den er ikke tåbelig, den er ikke lavet med et glimt i øjet på størrelse med en fodbold. Med andre ord, man forveksler den ikke med en SHARKNADO-film.

Som sagt jeg synes, den er god, og i det fine ekstramateriale får man bestemt indtrykket af, at Aja er gået op i produktionen med fynd og klem, men nogen SWITCHBLADE ROMANCE eller THE HILLS HAVE EYES (remake) er den ikke – to film, som jeg har set igen og igen gennem årene. Men mindre kan også gøre det. Jeg håber dog, at Alex Aja snart laver en rigtig horrorfilm igen. Og hvis han er nødt til at tage hjem til Frankrig for at få lov til det, så vil jeg anbefale ham at gøre det. Vi ved godt, at han kan. Problemet er velsagtens, at livet under Californiens sol og Hollywoods penge gør livet i United Bluff så meget mere attraktivt for en ung filmskaber. Jeg ville ønske, at flere unge europæiske filmskabere ville tage hjem til Europa og lave opfindsomme og anderledes film på små budgetter og leve af tørt rugbrød og frikadeller fra Fakta. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville få bedre og større filmkunst ud af det.

Friday, 24 April 2020

SJARLY som dansk intégrale


Jeg opdager netop, at det nu ligger helt fast, at en dansk intégrale udkommer med alle de fire album af SJARLY, som Franquin lavede. Fedt!!!

Jeg har godt nok dem alle i IP's gamle udgave, men en forbedret udgave i en samlebog vil ikke være af vejen. Jeg ville ønske, at forlaget (Zoom) også ville udgive de efterfølgende album af andre tegnere, men indtil videre siger de nej. Jeg ved, at et par af dem kom på norsk.

Seriens originaltitel er "Modeste et Pompom" og i Fart og Tempo hed den i sin tid "Fjumre" Den danske intégrale er planlagt til september.

Læs eller genlæs min omtale af Sjarly nr. 2 her.

Tuesday, 3 March 2020

Interview med E-VOKE




Fantask har en video-podcast, og forleden lavede de et langt og fedt interview med de to bagmænd (m/k), Lea Mejdahl Christiansen og Lars Christiansen, fra det nystartede forlag E-voke.

Jeg har tidligere skrevet om E-vokes første udgivelse, og de er bestemt et forlag, man bør sætte bogmærke ved. Fint, langt interview!

Friday, 20 December 2019

Skywald skræktegneserier i genoptryk



Jeg har i årevis gerne ville købe de gamle amk skræktegneserier, bl.a. bladet Psycho, men problemet er som bekendt ofte, at den slags er dyre nu 30-40 år efter at de udkom, og endnu dyrere når man bor langt fra USA. På et tip fra en i en tegneseriegruppe på Facebook engang i sommers (jeg har glemt hvem, men tak!), opdagede jeg et amk forlag, som genoptrykker gamle tegneserier, som er i det såkaldte public domain - med andre ord, der er ikke nogen, som ejer copyrighten.

Når man kigger lidt i kolofonen på de oprindelige blade, ser det nu ud, som om de var copyrighted, da de udkom. Jeg tror, de er bootlegs. Men piratudgivelser eller ej, så er det cool endelig at kunne købe dem. Kvaliteten er okay uden at være fantastisk. Købt via Amazon UK.







"Danske Tegneserier" (Ekstra Bladet, 30/11/81)



Jeg fandt lige denne artikel om Johnny Heinmann (ikke "Heenmann", som artiklen skriver) og gutterne bag "Danske Tegneserier"-bladet fra Ekstra Bladet 30. november 1981. Det kom der en masse ballade ud af senere hen. Jeg husker godt Heinmann fra pressen dengang, både da han ikke ville lave lektier og skriverierne derom i pressen. Og senere da tegneserieudgivelserne og forlaget endte i økonomisk kaos. Men, hey, andre med mere indblik i detaljerne bør fortælle den historie. I dag har Heinmann et firma og er blevet politiker.

Johnny Heinmann skrev selv sin forklaring på det hele på Serieland forum i 2010 (i eet eneste indlæg og uden at svare på kommentarer eller spørgsmål). 


Tuesday, 22 October 2019

40 år siden dansk JONAH HEX nr. 1 udkom!!!



Tidligere Interpresse-redaktør Michael G. Nielsen (nu Zoom forlag) skriver i dag på facebook, at der er 40 år siden, at det første danske nummer af "Jonah Hex" udkom.

Jeg vidste det godt, for jeg købte nemlig nr. 1, da det udkom!!!

Det er 40 år siden, men det føles som om ... det er 40 år siden! Haha. Hold da kæft, det er længe siden.

Sagen er den, at jeg gjorde mit første rigtige tegneseriekøb i august 1979. Jeg havde godt nok løst købt tegneserier som barn, men med "Seriemagasinet" nr. 246 i august '79 opdagede jeg, at jeg burde samle på tegneserier. Så jeg kiggede mig omkring og begyndt at samle på stort set alle de blade, der udkom. 


Jeg kendte godt til western-bladet "Tomahawk" og besluttede at købe det. Men ak, da jeg kom hjem med bladet, stod der på sidste side, at det var sidste nummer. Der stod noget i retning af: "Vi lukker, men bare rolig, Jonah Hex (som de sidste par år var blevet bladets hovedserie) fortsætter i sit eget blad fra næste måned". Og så var der jo ikke andet for end at købe Jonah Hex nr. 1.

Det skulle iø vise sig at være halvsvært. Da bladet udkom, skulle jeg og de gamle til Jylland for at besøge farmor og familien deroppe. Jeg ledte og ledte, men det var først på en benzintank ved Storebæltsfærgen på vejen hjem, at jeg endelig fandt et eksemplar. Jeg har det naturligvis stadigvæk. Og jeg fulgte serien hver måned, lige til bladet lukkede - efter at have taget navneforandring til "Hex" i midt-80'erne.


Min personlige favoritforside, da serien udkom.
Jeg synes stadigvæk, at den er superfed.
  
Det lykkedes mig iø et par gange at få et læserbrev med i brevkassen. Den ene gang brokkede jeg mig over, at oversætteren nu var begyndt at oversætte Jonah Hex's dialog til "rigtigt" dansk. I de amerikanske blade taler Hex sydstatsengelsk, og i den første tid i Danmark lod man ham tale et dansk, der skulle ligne sydstatsdialekten. "Jæ ska" i stedet for "jeg skal" og så fremdeles. Redaktøren svarede dog, at han mente, at det bare lød, som om Jonah Hex kom fra Jylland, og det ville man bort fra. Haha.

"Jonah Hex" var iø i sort-hvid modsat "Tomahawk", som var i farve. Det vil sige, "Jonah Hex" nr. 1 var rent faktisk i farve, men fra nr. 2 var det helt i s/h. Og jeg må indrømme, at jeg syntes, det passede serien bedre. Det gør jeg sikkert stadig, men det er mange år siden, jeg sidst har læst de gamle blade. En dag må jeg hive dem frem og genlæse (de har stået i en bladkasse siden 80'erne, naturligvis!).

Tillykke til Jonah Hex-bladet med de 40 år. Trist, at det er så længe siden, at bladet lukkede og redaktøren skød sig selv (gamle "Buffalo"-læsere vil fange den), men minderne har vi da lov at have, som Liva Weel sang for længe siden. 

Friday, 18 October 2019

Dan Turéll opdager Robert CRUMB




Fra Ekstra Bladet 3. og 5. januar 1976. Klik på siderne, og se dem i større størrelse!

Saturday, 5 October 2019

En nyhed så fantastisk, at ... den bare er fantastisk!!!



Inspektør Canardo udkommer snart igen på dansk!!!

Det er Karsten Bøttchers forlag Comic Factory, som skal stå for udgivelsen. I et svar til mig i gruppen Tegneserieentusiasterne siger Karsten, at man vil begynde med nr. 0 (som ikke udkom oprindeligt på dansk - albummet er på 80 sider og indeholder seriens første, korte historier og er ganske glimrende, skulle jeg hilse at sige - jeg har begge udgaver, som kom på tysk) og derefter inkludere fire (4!!!) album i hver udgivelse. I de tyske intégrale-udgivelser, som jeg har, har man "kun" inkluderet tre album i hver.

I den første nye danske udgivelse (efter nr. 0) vil man med andre ord næsten komme ud over de i Danmark tidligere udgivne album (Carlsen udgav nr. 1-5 i starten af 80'erne). 


Jeg håber, oversættelsen bliver god. Allerhelst håber man jo, at forlaget får Søren Vinterberg sat på til at oversætte igen. Bøttcher oplyser ingen udgivelsesdato, men "snart". Jeg glæder mig sateme! 


EDIT: Bøttcher oplyser, at det VIL blive Søren Vinterberg, som kommer til at stå for den danske oversættelse. Herfra skal der lyde et "tak", og et klap på skulderen. Jeg gi'r en øl i lufthavnen!!!

Læs mine gamle indlæg om serien her. 

Sunday, 25 August 2019

ZOOM-udgivelser før de går OOP


SODA nr. 1: "Den tavse engel"
Tidligere udsendt som: "Den faldne engel" (Interpresse, 1988)
Originaltitel: "Un ange trépasse" (1987, Dupuis forlag)
Forfatter & tegner: Tome & Luc Warnant
Oversættelse: Michael G. Nielsen
Forlag: ZOOM forlag, 2016 (første oplag)
Udstyr: Farve, 46 sider, softcover
Ekstra: kort introduktion af forfatter og tegner 

I FLERE ÅR HAR JEG være opmærksom på det lille, nye danske tegneserieforlag ZOOM. Forlagets bagmænd er gamle garvede folk, som man som tegneserielæser husker fra bl.a. de glade dage på Interpresse (IP), Michael G. Nielsen, Mads Stoumann, Per Sanderhage og Per Vadmand.
       ZOOM er nærmest blevet lidt et genoplivet Interpresse (synes jeg som læser, når jeg kigger på deres udgivelser, men folk i branchen ville nok trække overbærende på smilebåndet over sådan en udtalelse/sammenligning). Man udgiver for en rigtig stor dels vedkommende serier, som tidligere udkom på IP (og Egmont, som overtog IP) og Gutenberghus (som senere skiftede navn til netop Egmont).

Lejemorderen og præsten - det lyder næsten som titlen
på en ny komedie med Chevy Chase og Clint Eastwood
EN VÆSENTLIG FORSKEL på ZOOM og IP, en ting som jeg tidligere har brokket mig over her på bloggen, er, at hvor IP udsendte sine udgivelser i en størrelsesorden, så man kunne købe dem, hvis og ikke mindst når man ville, også selvom det var år og dag efter, at udgivelserne udkom, så er det anderledes med ZOOM; Man udsender i små oplag, og nogle gange skal man være vaks ved havelågen for at score et eksemplar.
       Heldigvis er forlaget blevet gode til at varsle i forvejen, når visse udgivelser er ved at være udsolgt. ZOOM-redaktionen har i øvrigt en politik med ikke at genoptrykke udgivelser, og selv populære albums, kan man hurtigt opleve, er væk, når først man får fingrene ned i portemonnæen og skal til at lange skejserne over disken. Nogle gange sker det også, at en udgivelse (som f.eks. forlagets to "Tex Willer"-bøger) sælger så dårligt, at man standser udgivelsen og brænder resten af oplaget (I'm not fucking kidding!).

Kristen præst på afveje
EN AF DE UDGIVELSER, som snart er udgivet up-to-date er "Soda". Serien er belgisk og en af de mange, som blev begyndt udgivet i Danmark af IP. Det var tilbage i 1988, og jeg husker det, som var det i ... 1988.
       Også dengang gik jeg og lurede på serien, men fik aldrig gjort noget ved det. IP udsendte nr. 1 og 2, og nr. 1 igen som nr. 66 i "Albumserien Trumf" (jeg abonnerede godt nok på Trumf, men afbestilte abonnementet ved nr. 60, da jeg skulle flytte til England), men lukkede derefter serien.
       ZOOM har nu genudsendt nr. 1 og 2, og som sagt hele baduljen op til nyeste nummer (næsten. Nr. 13 kommer til oktober). Der er dog et nyt nummer på vej i Belgien, så serien er altså ikke lukket. ZOOM mister tilsyneladende rettighederne, når nr. 13 udsendes, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt man har planer om at udsende nr. 14.

Enhver onanists mareridt: Skudhuller i lolitadukken!
JEG HAR NETOP KØBT nr. 1 for endelig - efter 31 års luren - at checke serien ud! Serien handler om en Newyorker-strisser, som bor sammen med sin gamle, dybt bekymrede moder. Hun ved ikke, at han er panser, og han skjuler det ved hver morgen at trække i præste-gevanter og sprøjte vievand bag ørerne (eller hva' den slags nu gør). Tonen i albummet er let, omend der vises mere grafisk voldsudgydelse med døden til følge, end man er vant til i samtidens "Splint & Co." og deslige.  Og en helsides erotisk drømmesekvens er bestemt ikke noget, jeg husker fra "Splint & Co"!
        Og hvad kan jeg sige andet, end at jeg var okay underholdt. Albummet var hurtigt læst. Tome har forfattet, og det er Luc Warnant, som har tegnet. Warnants lidt grove, lidt forvirrede tegninger kunne jeg godt lide. Det er ikke stor kunst det her; Tegne- og historiemæssigt befinder vi os i noget, som kunne ligner føromtalte "Splint & Co.", men dog et par forfatter/tegner-generationer efter fantastiske Franquin!! Måske bliver det bedre ved næste gennemlæsning, som den slags nogle gange har for vane.
       ComicWiki skriver, at serien stilmæssigt ligger tæt på serien "Natacha", men personligt ville jeg nu hellere sammenligne med "Rubine". "Natacha"s niveau når "Soda" ikke - i alt fald ikke i album nr. 1. Heldigvis har flere medlemmer i facebook-gruppen "Tegneserieentusiasterne" nævnt, at "Soda" bliver meget bedre senere hen. "Soda" er en af de serier, man ville læse efter at man havde læst favoritterne i det nye nummer af Seriemagasinet" i gamle dage.

Underholdende, men hvis pengene er små, så køb hellere den nye "Blueberry"-intérgrale fra Cobolt.

Sunday, 4 August 2019

På udsalg i de små timer



Jeg skulle lige checke en titel inde i Faraos Cigarers webbutik forleden, og så skete der hverken fra eller til, end at jeg blev hængende det meste af natten i deres udsalgsafdeling.

Det er sådan set ikke et egentligt tidsbestemt udsalg, sådan som man kender det fra de fysiske butikker. Næh, Faraos har altid gang i nogle udsalgsvarer. Jeg opdagede, at de havde stort set hele den danske udgave af den japanske manga AKIRA til salg for sølle 30 kroner per bind. Serien ligger til grund for den fantastiske og flotte japanske anime (tegnefilm) af samme titel, som kom i slut-80'erne. Den komplette tegneserie udkom på dansk fra Carlsen forlag i 20 tegneseriebøger mellem 1998 og 2004. Jeg købte rent faktisk de første fire, da de udkom i sin tid, men faldt derefter så fra.

Hvorfor jeg ikke fik købt dem alle, gemmer sig lidt i fortidens fortågede tåger. Måske havde jeg ikke nogen penge. Eller måske brugte jeg pengene på noget andet. Eller jeg glemte dem. Jeg tror faktisk kun, at jeg fik læst nr. 1 og måske nr. 2. Mellem år 2000 og 2004 hang jeg som en bedre evighedsstudent på Københavns Handelshøjskole, og hvorfor AKIRA nr. 5-20 ikke blev købt ... who knows.

Men forleden nat inde på Faraos hjemmeside... der blev de sgu købt alle sammen! Ja, dvs. lige med undtagelse af de fire, som jeg allerede havde og nr. 13, som butikken ikke havde på lager. Sidstnævnte er vist nok ret sjælden. Rygterne vil vide, at trykkeriet lavede et fejltryk, så kun 60% af det normale oplag kom ud på markedet.

Ud over AKIRA blev det også til en pæn stak andre blade og albums (se billede). De fleste til 10 kr. per styk, og det er jo svært at brokke sig over priser i den størrelsesorden (omend jeg husker en for længst glemt bekendt, der for mange siden stjal to exrental-videobånd i en brugtbiks med ordene om, at de var for dyre. De kostede 15 kr. stykket. Men de burde have kostet fem kroner stykket, var forklaringen. Og så siger folk, at jeg er mærkelig!).


Sunday, 12 May 2019

Enki Bilal interview - "28 minutter" Arte tv (20. december 2017)




Jeg skrev om dette Bilal-interview, da det netop var blevet bragt på den fransk-tyske tv-kanal ARTE i programmet "28 Minutter", og linkede dengang til det. Men nu er fjernet fra ARTE's hjemmeside, men så må man jo bare uploade det selv (høhø).

PS: Hvis du behøver de tyske undertekster, og hvis de er for små, så klik på YouTube-logoet og se videoen på YT i stedet.

Thursday, 9 May 2019

Tardi-klon modtages med kyshånd når nu Tardi ikke selv gider



Mens man ærgrer sig over, at Tardi ikke kan nosse sig sammen til at gøre "Adeles ekstraordinære oplevelser" nr. 10 færdig, så må man jo tage til takke med hvad der umiddelbart ligner en Tardi-klon; Pierre Winingers tre albums om "Victor Billetdoux" for første gang komplet på dansk i denne nye, flotte intégrale. Yay!

 Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den er god eller skidt. Jeg har ikke læst Carlsens tidligere udgivelser (de begyndte af sære grunde med nr. 2). Men umiddelbart ser det fedt ud. Hvis man er interesseret, skal man skynde sig. Udgivelsen er en crowd funding-udgivelse, og der er under 10 ex tilbage af den dansksprogede udgave (det danske tomands-forlag E-voke har også udsendt en engelsk udgave - det er iø deres første udgivelse).


Albummet kom lynhurtig, efter at jeg havde betalt, og det er dejligt med en personlig hilsen i kuverten. Hvis jeg skulle foreslå forlaget noget, så er det at bruge stive papkuverter, a la dem Fantask bruger, i fremtiden. Jeg har desværre dårlige erfaringer med kombinationen tynde boblekuverter & tegneseriealbums.

I øvrigt fedt, at de tre albums forsider er gengivet i FULD størrelse i albummet.


Thursday, 7 February 2019

BERLINER-interview med JASON LUTES, som spiser en BERLINER og taler om sin store grafiske roman "BERLIN", som foregår i Weimarrepublikkens BERLIN. Tegneren misser den oplagte mulighed at lave en *Ich bin ein BERLINER*


 
I går var det 100-årsdagen for Weimarrepublikkens fødsel (det nuværende Tyskland), hvilket de snakkede meget om i 3sats kulturprogram "Kulturzeit", og et af indslagene var et interview med den amk tegner Jason Lutes, som har brugt 20 år på at lave en 600 siders tegneserie om Berlin under Weimar-tiden. I december udkom den i samlet form på tysk. Jeg har ikke læst den, men det så for spændende ud til ikke at smide indslaget op på den gamle tube. Og nej, der er ingen undertekster.

Sunday, 16 December 2018

Ingen rejser vel i flere timer for at købe bøger på papir i det FUTURISTISKE 21. ÅRHUNDREDE, hva'beha'r!


L-R: Jack J & Henrik Larsen

Hvis man rejser langt mod vest ... så langt at næste stop er Århus, så finder man den glemte by Kalundborg. Og i Kalundborg ligger et antikvariat. Og i antikvariatet arbejder min gamle ven Henrik Larsen. Redaktør og arkæolog udi sær, glemt og obskur popkultur. Jeg rejste den lange vej til denne vindomsuste og gustne stad i går formiddags. Henrik havde nemlig fortalt, at en større samling af danske sf-bøger var kommet ind. Bøger fra bl.a. Stig Vendelkærs Forlags legendariske "SV Science Fiction"-udgivelsesrække, og Hasselbalchs Science Fiction ditto. Store titler fra det store sf-årti, 1970'erne (altså udgivelserne). 

Det var svært at vælge blandt herlighederne. Og når man så osse lige ska' ha' en stak andre bøger og tegneseriealbummer med, så ta'r det sin tid. Men skide hyggeligt endelig at se antikvariatet, hvor Henrik slår sine folder. Der blev budt på kaffe, og jeg fik lov at jage sjældenheder på lageret, som ellers er no-go-zone for almindeligt dødelige. Trist, at de fleste antikvariater og byttebikse nu er en saga blot.

Saturday, 15 December 2018

Serge Clerc, De forenede Humanoider, og skævt Métal Hurlant-stads, vi aldrig fik på dansk



Som nævnt for nyligt købte jeg i 1984 bladet "Total Metal", dvs. den danske udgave af "Métal Hurlant" fra det franske forlag Les Humanoides Associés. Nu er jeg efter mere end 30 år ved at genlæse dem, men jeg tager dem i små bidder, for der er kun 12 numre (omend det sammenlagt er næsten 1000 sider).

Nogle af de "Métal Hurlant"-tegnere, jeg dengang rigtig godt kunne lide, var Ted Benoit, Yves Chaland og Serge Clerc. For mig stod de om nogen som "rigtige" franske new wave-tegnere med deres spøjse, sprøde, flabede, sære og moderne tegninger. 

Nu hvor jeg genlæser dem, synes jeg *stadigvæk*, at de er mega-moderne og new wave. 30+ år efter de blev lavet. 

Desværre er det ikke overvældende, hvad der kom på dansk, så den ihærdige læser må ty til udlandet.

For et par dage siden modtog jeg Serge Clercs serie Phil Perfect i tysk oversættelse. 60 sider udgivet cirka samtidig med "Total Metal". Fundet i god stand billigt på Amazon.

Friday, 23 November 2018

Roger Cormans glemte/oversete/ignorerede/aldrig udsendte DE FANTASTISKE FIRE-film


Ahh, dejligt at tømme postkasse kl. 2 om natten. Specielt når man finder Marty Langfords dokumentarfilm om Roger Cormans aldrig udsendte Fantastiske Fire-film, THE FANTASTIC FOUR fra 1994.


Jeg var endda heldig at få udgaven med bonus-disk. Og Marty Langford har også restaureret selve FF-filmen og udsendt på en bootleg-bluray i pænt forbedret billedkvalitet sammenlignet med den gamle dvd-r-bootleg, jeg allerede ejede.

Den nye blu-ray er i anamorfisk bredformat, god lyd og har gudhjælpeme også et kommentarspor af filmens instruktør, Oley Sassone. Jeg glæder mig til at se og gense det hele.

Monday, 19 November 2018

HVEM HAR ET INDEX???



I 1984 begyndte IP at udsende bladet TOTAL METAL, som var en fantastisk dansk udgave af det underlige, syrede og meget anderledes franske blad MÉTAL HURLANT fra forlaget Les Humanoïdes Associés, som bl.a. Moebius stod bag.

Alle forlagets udgivelser var stort set (så vidt jeg ved) lige så skæve som Moebius egne serier. Desværre lukkede Total Metal efter 12 numre (og en samleudgave af #1-6). Jeg købte de 11 numre af "Total Metal", da de udkom (hvorfor jeg missede et nummer inde i midte, fortager sig i fortidens dybe tåger, men jeg var vel løbet tør for lommepenge eller SU i dén måned! Nu, mere end 30 år senere, har jeg netop genkøbt alle 12 numre i et plot blot for at få det manglende nummer).

IP og andre danske forlag udgav andet materiale fra Les Humanoïdes Associés, mest i albumform og lidt i forskellige blade. I midten af 80'erne var der en masse, jeg missede, og desværre gik det ud over disse udgivelser, som generelt var dyre. Men nu her 30+ år senere er jeg blevet hooked på igen at være smart fransk tegneserie newwave-freak (eller noget der ligner) og så er det, at jeg tænker: Der sidder vel ikke en nørd eller to derude, som har lavet et indeks over samlede danske Les Humanoïdes Associés-udgivelser??? Ligesom de indekser "Nørd Nyt"-plejede/plejer at lave.

Det franske blad er for længst lukket, og selvom der kom en amerikansk pendant (under titlen HEAVY METAL, som ikke har noget med tung musik at gøre), så var det langt fra det samme.

Sunday, 18 November 2018

KILROY WAS HERE - JACK J WAS THERE



Jeg købte KILROY nr. 1, da det udkom som tillæg til Ekstra Bladet i 1987 og var med i hele ... 5-6 måneder eller deromkring,før jeg langsomt faldt fra. Dét at skulle købe en avis hver weekend magtede jeg ikke, haha.

Det ærgrer mig selvsagt i dag, at jeg ikke fik dem alle (der kom 193 numre + et særnummer), men jeg har stakken fra de første måneder et eller andet sted.

Nu har skaberen af KILROY, tegneren Werner Wejp-Olsen, fortalt avistillæggets historie på tegneserie-websitet "Nummer 9" (bl.a. løfter han sløret for den 30 år gamle løgn/vildfarelse, at det var EB's Pedro, der fandt på KILROY).

Læs, læs, læs, og snøft snottårer over, at tegneserier i dag er en nichekultur for sære gamle samlere over 40 - ikke noget, der kommer i store weekend-avissærtillæg.

Direktelink lige her.

Sunday, 4 November 2018

TEX WILLER - nej tak, vi er jo da for fa'en ikke nordmænd!


 Jeg fik jo bragt en lille sektion om gamle tegneserieudgivelser i Henrik Larsens popkulturtidsskrift Obskuriøst for et par numre siden (kan sikkert stadig bestilles), så her lige et par ord om en i denne sammenhæng helt ny udgivelse:

I 1956 udkom det første Tex Willer-blad i Danmark, og i 1976 udkom det sidste nummer (dog af et andet Tex Willer-blad fra et andet forlag), indtil forlaget Zoom i 2016 fejrede 60 års jubilæet ved at udgive en historie fra det italienske blad "Tex Special". På dansk kom historien som fortsat todelt historie bragt i flot trykte store pocketbøger i cirka B5-størrelse og i hardback indbinding. 

Historien er tegnet af ingen ringere end Joe Kubert, som er en af de bedste tegneserietegnere nogensinde, hvis man spørger om undertegnedes uvurderlige mening. Alle Kuberts tegninger ser uhyggelige ud på en eller anden måde. Alle hans personer ser gustne og mugne ud. Både skurke OG heltene. En flot dame: gusten og muggen. Et lille barn: gustent og muggent. You get the drift. Haha. De to bøger er een lang hævnerhistorie, hvor Tex jager fire gust... forråede skurke. 

Desværre var jeg og alt for få andre tegneserielæsere de eneste, der gad købe de to bøger i Danmark, og forlaget har nu lukket serien og brændt det resterende oplag (det er rent faktisk sandt). Faraos Cigarer har dem på tilbud. 


I Norge er serien ufatteligt populær og har kørt i rigtig mange år. Ironisk nok er det danske Egmont, der udgiver den deroppe. 



Øverst oppe ses de to bogomslag, og nedenfor en billedramme med Tex Willer, der netop har fået fat på en lille dreng, der stjal hans avis.