10 år med Fiesta Magasinet

 

Bagside fra det nye Fiesta Magasinet nr. 10

Skulle man gå i kirke eller læse FIESTA MAGASINET? Bob-bob-bob ... det er jo et svært valg. Begge byder på de vildeste historier, og begge kan vise én vejen frem ...

Jeg har netop købt og læst det nye nr. 10, som udkommer i anledning af bladets 10-års jubilæum – og tillykke med det!

Bladet gik ellers ind i 2019, så det har reelt set kun eksisteret i 4 år, men hvem hænger sig i den slags uvæsentlige detaljer. Og ud over det har redaktionen fortsat med at udgive blade blot under navnet "Fiesta". Blade, som stort set er identiske med "Fiesta Magasinet" – blot uden nummerering, hvilket irriterer undertegnede grusomt, da man dermed aldrig helt har styr på, hvor mange numre, der er kommet (fik jeg nævnt, at der også kom et par specialnumre af FM uden for nummer, og i øvrigt da også et nr. 0 - så der er sammenlagt MERE end 10 numre – om end det skal trækkes fra, at nr. 8 og 9 er slået sammen til eet nummer!). Samme irritationsniveau, som dengang redaktionen besluttede ikke længere at opdatere fb-siden, når der kom nye numre, men uden varsel valgte at hoppe over til det der Instagram, som jeg ikke bruger. Efter 2-3 år er de vist dog muligvis tilbage på fjæsen.

FANTASK nægter i øvrigt pure at kalde de senere blade for "Fiesta", men lagerfører dem på hjemmesiden konsekvent som "Fiesta Magasinet".

Megen snak blot for at ydspy et hip, hip, hurra til Fiesta Magasinet og folkene bag. Og lad os endelig få mere!

De fleste forsider lånt fra ComicWiki (som desværre ikke har
været opdateret om Fiesta-udgivelser siden nr. 8/9 fra 2019)

Mere Dorthea!

Dramatisk scene fra Dortheas Overlevelser nr. 2: "Vuggevisen" (2020)

Jeg er netop gået i gang med Dortheas Overlevelser nr. 2: "Vuggevisen" af Henriette Westh.
For næsten fem måneder siden skrev jeg om DO nr. 1 på min anden blog, hvilket Henriette Westh tilfældigt opdagede fire måneder senere (indlægget ligger også på denne blog, men uden de nævnte kommentarer). Hun kvitterede med at omtale mit indlæg som:
"Har sjældent moret mig så godt. :-D Den er både godt og meget morsomt skrevet! Tusind tak for det!"
- Hvilket jo selvsagt varmer en gammel undergrundsredaktørs sorte hjerte. Og nu er jeg så gået i gang med at læse DO nr. 2 (og nr. 3 - som indeholder historiens anden del - ligger ved siden af).

Jeg læste iø i sidste uge nr. 1 af Henriette Wesths anden, nye post-apokalyptiske serie, Ragnas Søn. Wauw! Den var virkelig god. Hvis man tror, at fru Westh kun kan skrive humoristisk tjubang-action (som DO er), så tager man helt tydeligt fejl. Der er godt nok ikke Mad Max-biler med, men albummet er både dystert, gustent og med klamme misforstremænd. Men er alligevel meget dansk: hovedpersonen Ragna ser ud som en fuldvoksen kvinde (som faktisk lidt ligner Westh selv), hvis eneste våben er en gardinstang! Og dét kan vi godt lide her på redaktionen! (i.e. yours truly). Nå, men jeg må videre med Dortheas Overlevelser nr. 2.


PS: I forfatterens kommentarer på min blog fornemmer jeg, at hun ærgrer sig over, at hun kun sjældent får sine ting anmeldt (velsagtens også derfor hun finder en ukendt blog som min). Og det er lidt øv. Jeg har netop googlet serien, og ud over min egen omtale kan jeg kun finde een anmeldelse af eet album fra serien: På Serieland for 6 år siden. Ragnas Søn nr. 1 fik godt nok en flot omtale af Jakob Stegelmann, men derudover er den vist ret ignoreret af den danske anmelderstand. Det samme er det meste af Dortheas Overlevelser. Jeg siger ikke, at der ikke er flere omtaler, men jeg kan ikke finde andre online lige nu (måske ville der være mere bid i den trykte presse).
Fik danske tegneserier mon mere dækning i form af anmeldelser, før vi fik internettet, dengang den slags foregik i fagtidsskrifter som "Kulørte sider" og "Strip"?

Rasmus Klump er i Belgien!

Skal man til Belgien, og elsker man en klump, så er man heldig: Rasmus Klump er nemlig i Bryssel!

Jeg er IKKE vokset op med Rasmus Klump, og jeg er faktisk flintrende ligeglad med serien. Men den har vist mange fans (Henrik Larsen og hans bror skrev engang i lang artikel om serien til et nummer af bladet Obskuriøst. Kan læses her), og folk har varme følelser for den, eftersom de - modsat mig - voksede op med serien. Og den slags skal man jo værdsætte. 

Her ovenfor er et indslag om klumpen, fordi han og serien er kommet på museum i Bryssel lige nu (på fransk, autooversættelse kan slås til - om end den IKKE er god).

Indslaget er stort set et interview med Thierry Capezzone (det lyder jo næsten som et tegneserienavn i sig selv), som jo bekendt er en fransk tegneserietegner, der har taget bolig i Danmark, og som iø tegner serien. Læser man albums fra Zoom, er man også bekendt med Thierry, da han fra tid til anden forfatter diverse forord og artikler om serierne, ikke mindst takket være hans store og tætte forbindelse til den fransk-belgiske tegneserieverden. Og hurra for det!

Martin Bigum om tiden på Dansk MAD

Via Brian Iskovs blog om James Bond opdagede jeg, at Danmarks Radio i 2020 lavede en dokumentarserie om Martin Bigum. Og Bigum er interessant for tegneseriesamlere, for i 80'erne tegnede han for Dansk MAD. Jeg købte selv bladet dengang og yndede bestemt hans vittighedstegninger.

Hele serien ligger stadig på DR DK en uges tid endnu, men jeg klippede de to minutter om tiden på MAD ud (efterfølgende er der i programmet iø et interview med tegneren Nikoline Werdelin).

Tiltaleforvirring

Jeg sidder med det første album i E-vokes albumserie Panterne. Originaludgaven er fransk og foregår i Frankrig. Men allerede et par sider inde tiltaler en ung kvinde en mand med det engelske "mr.", hvilket undrede mig. Måske er han udlænding og har en engelsk accent i originaludgaven, tænkte jeg, og så er hun bare høflig og bruger det engelske "mr." Men efter et par sider med flere gange "mr." blev min nysgerrighed dog for stor, og jeg fandt en fransk originaludgave på nettet:

Og i den franske siger kvinden ganske rigtigt "monsieur". Hvorfor skal denne franske tegneserie gøres "engelsk" i dansk regi?

Manden tiltaler i den danske udgave pigen med det danske "frøken" og tiltaler en anden dame med det franske "madame". Hun tiltaler så til gengæld manden med "monsieur" på den ene side og "mr." på den næste side.

Der skiftes også mellem at være Des og dus på steder, hvor den franske holdes i De-form. Den rene sprogforvirring. Jeg har tidligere kritiseret E-vokes egen husoversætter, Lea Mejdahl Christiansen, for at læse korrektur på sig selv og med de fejl, det giver, fordi man uvilkårligt ser sig blind på teksten. Men med dette album er det en oversætter udefra, man har brugt. Det er dog så til gengæld Lea Mejdahl, som har læst korrektur på albummet. Man skulle næsten tro, at Lea Mejdahl bare ikke kan fange fejl, som har med persontiltale at gøre.

Men Greg & Aidans' album ser ud til at være underholdende læsning, så det går nok. Men jeg ville ønske, man havde været mere konsekvent i oversættelsen hos forlaget.

It's hard to be a Super-Ove

 

Bragt i "Superman med Batman" nr. 3 (1979)

Censur i RED KELLY TA'R AFFÆRE!

Jeg har i årenes løb læst og genlæst det første album i serien "Red Kelly" pænt mange gange. På dansk kom det franske album nr. 1 som et "Superhæfte" uden nummer fra forlaget Gutenberghus.

Senere udgav Gutenberghus serien i rigtige albums, men begyndte med fransk nr. 2 (!) og udgav aldrig nr. 1 i album. Vi fik godt nok nr. 1 i et rigtigt dansk album, men først da Carlsen Comics overtog serien mange år senere (og de udgav kun det ene nummer, nu i øvrigt med de franske navne).

Jeg har netop siddet og sammenlignet de to danske udgaver, og jeg bemærker, at Carlsens album IKKE har den taleboble hen over et blodigt skudsår, som man ser i Gutenberghus-udgaven! (Se billede).

Gutenberghus' censurerede billede til venstre
Bemærk den engelske tekst!

Hvorfor er det censureret?

Og er det gjort fra dansk side?

Historien blev så vidt jeg kan læse mig til via ComicWiki først bragt i bladet Fart og tempo. Mon man mente, at det var for voldsomt for de små poder?

Fart og tempo udkom jo også i Norge - var det i virkeligheden norsk censur?

Og som om det ikke var nok: Hvorfor er teksten i den dækkende censur-taleboble på engelsk? Serien er jo oprindeligt på fransk.

Gutenberghus-Superhæftet er iø noget ragelse: Ud over den nævnte censur har man også klippet fire sider ud (som er med i Carlsen-albummet). Farverne er også grelle, og "hæftet" er ikke et rigtigt album, men et "slaskeblad".

Carlsen genbruger iø Inge Dås oversættelse med enkelte ændringer.

Men ud over alt det ovenstående, så er serien feeed, og du bør checke den ud, hvis du ikke allerede kender den. På dansk består serien af 14 albums: Nr. 0 (lig med fransk nr. 0, Donovan), nr. 1 (fransk nr. 1, Carlsen), nr. 1-9 (fransk nr. 2-10, Gutenberghus), nr. 10-12 (fransk nr. 11-13, Donovan).

Bemærk: De to sidste franske albums (nr. 14-15) er ikke udsendt på dansk. Udover fransk findes de på tysk.

Hugo Pratt: "Djævelens nat"

Tegninger: Hugo Pratt
Tekst: Tom Tully & Gordon Sowman
Forord: Chloe Maveal
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen
Forlag: E-voke (2025)
Sort-hvid, hardcover-album i ca. bladstørrelse, ca. 150 sider
Oprindeligt trykt i bladet "Battle Picture Library"

HUGO PRATT er kendt af enhver seriøs tegneserielæser for sin CORTO MALTESE-serie. A-L-L-E kender den. For fortrinsvis nyligt har man så fundet ud af, at Pratt i de tidlige dage tegnede for engelske krigs-samlebånds-blade. Og det lille tomands-forlag E-voke har nu udgivet noget af dette materiale i et flot hardcover-bind (der er planlagt mere) med så lækkert papir, som ingen, der i sin tid stod med lusede lommehæfter på usselt papir, ville have troet muligt. Der er også en fin artikel om Pratt og dennes tidlige æra.

 
Og mig, ja hvad med mig? Modsat andre seriøse læsere har jeg aldrig så meget som åbnet et Corto Maltese-album, og dette er således min introduktion til Hugo Pratt, hæhæ. Han er iø ikke forfatter af episoderne, men tegningerne er fede! Jeg er iø kun halvvejs gennem albummet og vil ikke anmelde som sådan. Den første historie handler om en forræderisk løjtnant i en lille engelsk patrulje i den burmanske jungle, og den var ganske glimrende med næsten overnaturlige elementer. 

 
Oversat af den ene af E-vokes bagmænd (m/k), Lea Mejdahl Christiansen, som lader til at oversætte stort set alt, hvad forlaget udgiver, både fra fransk, hollandsk og engelsk. Måske også de spanske ting, men dem har jeg ikke set endnu. Og hatten af for det. Jeg synes dog, at det er problematisk, at hun selv læser korrektur på sine egne ting. Hun vælter ofte forvirret rundt i De- og du-former (se f.eks. min omtale af E-vokes Bernard Prince nr. 16-album, hvor hun flere gange præsterer at lade de samme personer tiltale hinanden skiftevis i både De- og du-form - endda i samme sætning/samme taleboble!), som en god korrekturlæser ville påpege. Men ellers rigtig fine udgivelser.

Det skal også tilføjes, at heldigvis har man holdt fast i at bruge en sans serif-font, som grangiveligvis ligner den, man har brugt i de gamle blade. Denne type historier indbyder ikke til håndskrift eller anden type spøjse bogstaver. 

 

 
NB: Lånt på biblo.

At genlæse SUPERMAN-blade efter fire årtier

- det er nææsten så længe siden, at jeg burde skrive aartier med dobbelt-a!

Jeg læste godt nok lidt spredte tegnserieblade som dreng (Tarzan, Korak, cowboy-blade), men det var først som teenager, at jeg **opdagede** tegneserien som sådan. Det var i 1979, og jeg begyndte straks at samle.

Dengang var det fedt at være med som bladlæser, da der kom alt muligt. Jeg købte fast Seriemagasinet, Jonah Hex, Kung-fu Magasinet, Edderkoppen, Fantomet, osv osv. Og jeg købte naturligvis også Superman.

Mit første Superman-blad var Superman med Batman nr. 4, det med Superman, der bliver brændt på en totempæl på forsiden! Jeg læste alle bladene med stor iver og glæde, men omkring skiftet til 90'erne var jeg ærlig talt blevet træt af Superman-serien. Den syntes lidt for kikset i forhold til Marvel-bladene. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har læst et Superman-blade siden starten af 90'erne.

En kolofon!

Jeg ejer godt nok alle bladene, men de sidder bortgemt i bladkasser og hemmelige arkiver (lol). Men så her i går modtog jeg en gave fra Obskuriøsts redaktør, Henrik Larsen, i form af stor kasse fuld at Superman'er. Henrik er i gang med at gendanne sin egen samling af blade ved at købe lots og i genbrugsbikse. Og lots betyder mange dubletter. Og det blev mit held. Jeg ved ikke, hvor mange der var i kassen, men den var sateme tung. Tusind tak, Henrik.

Nå, men jeg tog fat i dag med at genlæse og begyndte naturligvis med dét blad, som jeg allerførst købte dengang i 79: Superman med Batman #4! Forsiden er feed. Historien med Superman, der skal redde amerikanske indianere fra en grådig hvid mand er ... okay.

Bladets anden historie med Grønne Lygte af Denny O'Neill var straks bedre, synes jeg. En mand i 1800-tallet dræber en anden mand i en duel, men overlever blot for at blive suget til en anden verden i en anden dimension for at hjælpe med at redde en fremmed civilisation, som er ved at dræbe sig selv med krige. Men er det lykkedes ham? (Og sikke et held, at han ikke er landet langt ude i fremtiden i det 21. århundrede).

Noget af det jeg næsten husker bedst fra Superman-bladene er Super-Ove og brevkassen! Selv om jeg brændte ud på bladet i sin tid, så er det spændende at skulle til at genlæse serien her i voksenlivet.

Stakken af Superman-blade fra
Henrik Larsen sirligt pakket i poser

CINEMA NOIR CRIME-tegneserie PLUS lummert BLAD fra dengang man ikke behøvede at frygte at kioskkunderne blev fornærmede, krænkede eller stødte

 

Nr. 12 fra første årgang

Så ankom en mindre pakke fra Faraos i går og hurra for det! (15 dage efter jeg bestilte bladene, til trods for at de lover afsending inden for et par dage. Nå, men priserne var gode, så jeg klager ikke ... ret meget).

Jeg købte for nyligt tre samlebind af den amr. serie Fatale fra Fantask, som havde dem på tilbud til 10 kroner (!) stykket. Desværre er serien på fem bind, så jeg var nødt til at ty til Faraos for at få resten, som så heldigvis OGSÅ var på tilbud - om end ikke helt til 10 kr., men 50 kr. stykket, men eftersom nypris oprindeligt var 150-200 kr., så var det alligevel en fin pris. Jeg har læst bind 1, og det er virkelig godt. Noir crime med sort magi.

Nå ja, og så er der de resterende tre blade ... Jeg læste et enkelt nummer af En halv humørtime tilbage i 80'erne og syntes dengang, at det var en sur prut. Jo, jo, bare bryster, men altså, vittighederne var bare FOR platte for Jack J anno 1980'erne. Men nu bemærkede jeg, at Faraos åbenbart havde fået en masse gamle brugte numre på lager, og så tænkte den meget ældre Jack J, at det var en godt chance til at checke, om man stadig er enig med sit meget yngre jeg. Og til de priser går det lige an.

De bestilte blade er godt nok IKKE i noget, der ligner mint condition, men det er osse lige meget. Men selv hvis jeg stadig skulle synes, at bladet er - nå ja - på niveau med en surt prut, så må man beundre, at det havde en læserskare, som holdt ved så længe: En halv humørtime kørte fra 1969 og helt frem til nullerne. Det seneste nummer, jeg kan finde hos Faraos, er fra 2001. Men om der kom senere numre, eller om bladet kørte uafbrudt fra 69 til 01, har jeg ingen anelse om. Blade som dette er ofte svære at finde info om, da de ikke regnes som reelle tegneserieblade. En halv humørtime findes fx slet ikke hos Pegasus.

Som horrorfan er man naturligvis nødt
til at anskaffe sig dette nummer!

Labber TEGNESERIEFANS science fiction-film i sig?

 

Jeg har netop i dag modtaget det helt nye spritfriske nummer af det gamle, garvede danske filmfanzine Inferno. Bladet udgives af Peder Pedersen og har eksisteret siden 1990. Og nu udkommer det igen efter at have holdt en pause på 23 år!

Det første af de "nye" numre kom i 2017 og bestod af 132 sider næsten udelukkende om film, der handler om seriemordere! Og hvad har det så med tegneserier at gøre? Well, ikke så meget. Men det nye nummer, som altså netop er kommet, handler udelukkende om sci-fi-film! Og science fiction og tegneserier hører bestemt sammen. Moebius, Starlord, Stjernekrigen, RanXerox, John Difool, serier fra Les Humanoïdes Associés, osv osv. 

Og over en 2-sidersartikel om filmen ALIEN sludrer den gamle Inferno-skribent Jesper Moerch naturligvis også om tegneserieudgaven af filmen. Dén købte jeg i øvrigt selv kort efter, at den var udkommet for mere end fire årtier siden. Modsat Jesper havde jeg faktisk set filmen, før jeg læste albummet.  

Inferno er velskrevet, dybdeborende og stærkt informativt. Jo, jo, du kunne naturligvis google og finde gratis artikler om science fiction, men gratis info på nettet skrevet af en eller anden kalklapper og hans indavlede broder garanterer ikke personlighed og vidende viden, som dette rigtige, trykte, fysiske, fede fanzine gør. 

Fås (for en hund) i flere butikker, hvoraf den ene er en tegneseriebutik: Fantask! (Jeg skal dog indrømme, at jeg selv bestilte det fra Laserdisken i Ålborg). 

NORA PÅ VINGERNE (Walthéry & Co., E-voke, 2025/26)

 

François Walthéry laver meget andet end Natacha og Rubine. Det lille forlag E-voke har her i 2025/26 udgivet hans ca. 10 år gamle miniserie Nora på vingerne, og jeg fik læst første bind i går (lånt på biblo). Endnu en serie om en kæk flyverske med et bøvet mandligt sidekick. Modsat Natacha er serien (jf. albummet) bygget på en sand historie.

Jeg var ikke helt oppe at køre, og jeg syntes slet ikke, at albummet nåede Natachas sædvanlige niveau, men - nuvel - det er nok en unfair sammenligning, i og med jeg kun har læst dette ene album, og kun én gang. Og det til trods bør man som fan af Walthérys andre serier naturligvis også checke Nora på vingerne ud. Og naturligvis tomlen op til E-voke for at udgive miniserien.

Det er iø ikke Walthéry, der står som forfatter, men Ètienne Borgers (som er en glimrende forfatter og stod bl.a. bag flere tidlige Natacha-albums). Bruno Di Sano er med som co-tegner (baggrunde?). Nr. 2 udkom for nyligt.

 

Covers og billeder fra NORA er lånt fra E-vokes hjemmeside. Mere info på deres site lige her. 

RED KELLY nr. 0: "Fangen" (Greg & Hermann, Donovan Comics, 2011)

At være fan af noget kan være en mærkelig ting. Nogle gange er man fan, men udøver ikke sin hobby i lange tider. Hvorfor er det sådan? Jeg aner det ikke. Se nu på den fransk-belgiske cowboy-tegneserie Red Kelly; Jeg holdt af den i pænt mange år tilbage i 80'erne og læste alt det af den, som jeg kunne komme i nærheden af (sammenlagt 10 albums + det løse). Men så forsvandt den ud i mørket. Jeg glemte den. Det var ikke, at jeg ikke længere brød mig om den, men jeg fandt bare andre nye darlings at kaste min kærlighed på. 

For nyligt bestilte jeg en stak nye albums fra Faraos Cigarer, som jeg længe havde haft på den digitale ønskeliste, og deriblandt var tre Red Kelly-albums. Sagen er den, at i de mellemliggende mange år havde et nyt forlag, fejebakke-forlaget Donovan Comics, udsendt en håndfuld albums i serien (et "fejebakke-forlag" er et forlag, der viderefører albumserier, som andre forlag har standset, før de var nået i mål). Albums, som vi aldrig tidligere havde fået i Danmark. Og hurra for det!

Desværre kunne Donovan ikke klare mosten og gik nedenom og hjem. Så vidt jeg er orienteret, opkøbte Faraos Cigarer Donovans resterende oplag af bagkataloget, og (igen) hurra for det! Dét, som Donovan havde udsendt i serien, var henholdsvis de albums, som en ny tegner, Michel Rouge, havde lavet og et album (det her omtalte) med korte historier, tegnet af seriens oprindelige tegner Hermann (som i øvrigt desværre lige er gået bort), og som på dansk tidligere var blevet udsendt i pocketbøger og i bladet Jonah Hex. Sidstnævnte i sort-hvid. Men nu kom de altså i rigtig albumformat og i kulørte farver. 

Den oprindelige Greg/Hermann-serie kom på dansk i album nr. 1-9 fra Gutenberghus for pænt mange år siden. Af mystiske årsager blev serien forskudt i forhold til den franske originaludgave, således at dansk nr. 1 er fransk nr. 2 og så fremdeles. Fransk nr. 1 kom ikke i rigtig albumformat fra Gutenberghus (men først mange år senere fra Carlsen Comics, som underligt nok stoppede serien efter dette ene album). Donovans albums er henholdsvis nr. 0, 10, 11 og 12. På dansk mangler vi desværre at få seriens to sidste albums (dvs. #13 og 14 - altså #14 og 15 på fransk). Men om ikke andet, og heldigvis for os der ikke forstår fransk, er de udsendt på tysk (mindre fedt for dem, der ikke forstår tysk, naturligvis), både i enkeltalbum og samlebind. 

De korte historier i nr. 0 fornægter sig ikke, når det gælder forfatter- og tegner-ophavet: de er nemlig glimrende, om end noget begrænsede i at kunne gå i dybden grundet de enkelte historiers kortere sidetal, naturligvis. Men jeg er i alt fald glad for endelig at kunne læse dem i stort albumformat, glimrende tryk og i gode farver. Papiret er godt nok kridhvidt, hvilket mange tegneseriefans ser som en uting - de vil helst have mat papir. Men personligt er jeg ret græskkatolsk. Det her ser flot ud, som det er. Den danske oversættelse lader til at være fin, men underligt nok er oversætteren ikke nævnt. Jeg antager, at det er en forglemmelse, da både Donovans album nr. 11 og 12 nævner denne (jeg kunne desværre ikke få fat på #10, da dette nummer lader til at være udsolgt alle vegne. Sådan går det, når man venter for længe. Øv! Forhåbentligt dukker det op i brugt stand på et tidspunkt). 

Efter hver historie får vi et stort helsides malet billede. Jeg gætter på, at disse er lavet til den samlede franske albumudgave. Det ville have været cool, hvis man hos Donovan havde nævnt dato for både disse nye malede billeder og også selve historierne. Det er faktisk irriterende, at man fra redaktionens side ikke har gjort opmærksom på dette. 

Endnu et irritationsmoment er, at man med djævelens vold og magt skulle plaske forlagets internetadresse på forsiden med pænt store, hvide bogstaver. Internetadressen for satan! "www.donovan-comics.dk"!!! Det skæmmer den ellers flotte forside. Faktisk har man gjort det på samtlige tre Red Kelly-albums, jeg har købt. Hvis man så, som det ellers er normalt for forlag, blot havde skrevet forlagets navn på forsiden, så okay. Men internetadressen for satan i helvede!! Og ikke alene skal vi have den på forsiden, næh vi skal sgu osse have den på bagsiden og på ryggen. Og kraftstejleme også på side 3 og 4! Det eneste sted, hvor forlagets navn blot står som netop dét, altså som navn uden at være en webadresse, er i kolofonen! Hva' gi'r du!! Det er faktisk så fandens irriterende, at hvis redaktionen fra Donovan var her nu, så ville jeg træde dem i ansigtet for denne idioti!

(NB: Det ville naturligvis indebære, at Donovan selv var med på at lægge sig på gulvet, så jeg kunne træde på dem). 

Men ud over det, så er Red Kelly nr. 0 et glimrende album! Og naturligvis skal fejebakke-forlaget Donovan have en stor tak for at udgive disse albums, som hverken Gutenberghus eller (senere) forlaget Zoom har villet røre med en ildtang. Køb det endelig, før det går helt OOP! Det er endda på tilbud til 70 kroner hos Faraos lige for tiden (og har været det meget længe - evighedstilbud?).
Go here. 

Side 3 med (endnu en gang) forlagets internetadresse

Klassiker og favorit fra den FRANSK-BELGISKE SKOLE får nu endelig ordentlig udgivelse i kronologisk orden og god kvalitet fra COBOLT efter mangeårigt ønske fra gamle læsere: LUFTENS ØRNE

 

Det gode forlag Cobolt (dét med den gamle Interpresse-redaktør Carsten Søndergaard) begyndte for nogle få år siden (men fordi jeg altid er flere år bagud med at købe "nye" udgivelser, er det blevet til "nu" i overskriften!) at udgive en af de store klassiske albumserier fra den fransk-belgiske skole: Luftens ørne i kronologisk orden. Der er kommet to samlebind indtil videre (det kører lidt langsomt - sikkert fordi børn ikke køber den slags, og udgivelserne skal trækkes hjem via de halvgamle mænd, der stadig gør).

Det er virkelig kræs, Carsten og Cobolt gør virkelig noget ud af det. Desværre er den slags selvsagt ikke billigt, and I for one har ikke råd til at købe alt det, jeg gerne ville, men her forleden scorede jeg første bind i brugt - men ulæst - stand fra en fyr på fb og til næsten en tredjedel af prisen. Herligt! Der er virkelig meget ekstramateriale i bind 1. 

Nedenfor ses lidt af indholdet, mest af ekstramaterialet:

"GRIFFU" - af Tardi & Manchette (Carlsen Comics, s/h, 60 sider, 1982). Endnu en anmeldelse i rækken "Skrevet med venstre hånd på højst 7 minutter"

 

Jeg har haft Tardi og Manchettes "Griffu"-album stående på hylden i adskillige år uden at læse det, men så for nyligt købte jeg nogle album-lots på fjæsen (se tidligere opslag), og et var fra en sælger, som bortauktionerede helt nye, ulæste albums fra 80'erne. Jeg vandt en Tardi-auktion, og det var jo vældig dejligt. Det betød dog, at ud over adskillige albums, jeg manglede, så ejer jeg nu TO ex af "Griffu" - og så er det vel efterhånden på tide at få læst skidtet. 

Plottet er næsten uvigtigt. Ren kliché. Settingen er den samme, som vi har set 100-vis af gange i kriminalfilm fra USA: En privatdetektiv sidder på kontoret, og en dulle kommer ind med en historie, som tydeligvis er en plade. Men hun har pæne ben, så privatsnuden ta'r jobbet og kommer snart til at fortryde det så inderligt. Tæsk hele vejen rundt, dyppelse af sjoveren, kugler i kranier, løgn, latin og endnu flere lamseben med slesk tale og grimme karle med uhensigtsbare planer for vor hovedperson. You know the drill. 

Men det her er ikke amerikansk. Det er fransk. Og det er ikke bare fransk - det er Jacques Tardi og Jean-Patrick Manchette. Mere sarkastisk, mere europæisk, mere 80'er-upolitisk korrekt, mere mørkt og dårlig slutning, end yankeerne kunne forestille sig det fortolket med deres Hollywood-dåselatter og happy-ending-fløde. Og Ole Steen Hansens oversættelse er lige i skabet (eller skridtet). Klart anbefalelsesværdigt - om end almindelige tegneseriefans, der hellere læser Asterix, nok vil klynke over, at det er aaalt for grimt. Ofte ser Tardis personer ud, som om de er blevet sparket i hovedet af en hest. Personligt elsker jeg Tardis "grimhed" i stregen. 

Desværre aldrig genudsendt på dansk, så det er albummet fra 1982, man er nødt til at forsøge at opdrive - hvis man skal have det på dansk. Jeg gætter på, at det findes i nyere udgaver på engelsk. 

PS: Og et spark i hovedet til mig selv for at vente så længe med at læse "Griffu"!!!