Endnu et scan, denne gang af medlemsbladet fra Albumklubben Comics: nr. 5 fra maj 1987, som fulgte med album nr. 4: Vakse Viggo: "Viggo kobler fra".
Bemærk det manglende nummer på medlemsbladet denne gang (se medlemsblad nr. 4, som HAR nummer). Måske havde man indset det forvirrende i, at albumklub-albummets nummer var et andet nummer end nummeret på medlemsbladet. Dette skyldtes, at man havde udsendt medlemsblad nr. 1 sammen med et af de u-nummererede første fire albums; Medlemsblad nr. 2 fulgte dermed med album nr. 1.
Jeg bemærker i øvrigt netop, at det danske forlag intetsteds på albummet nævner deres eget navn. Usædvanligt for et forlag ikke at gøre opmærksom på, hvem der har udsendt udgivelsen! Jeg checkede netop det forgående album, Splint & Co.: Operation "Stilhed", og her var heller intet forlagsnavn.
Og måske bemærker man også, at jeg har fjernet det automatskrevne gadenavn i min adresse på reklamen. Jeg er for længst flyttet fra adressen (det gjorde jeg allerede året efter), men jeg tænker, at man sgu nok alligevel kan få en eller anden form for bøvl ved at have sin adresse liggende og flagre ude på nettet - også selv om det er over 30 år siden, man boede der. Eller måske kunne de nye beboere få bøvl, hvis folk bekyndte at skrive (fanmail?) til adressen i håbet om, at jeg stadig boede der. Men hvis man absolut vil kende adressen, så er det bare at gennemtrawle en masse tegneserieblade fra Interpresse fra 80'erne. Jeg fik bragt en pæn portion læserbreve i de blade fra tid til anden. Blade som SM, Superman, Marvel-Klubben-bladene, Fantomet, Danske Tegneserier (Johnny Heinmanns legendariske blad. Se mit indlæg her), og sikkert flere. Jeg burde have lavet en liste dengang, but you know how it is. Haha
(Scans i 300 dpi)
No comments:
Post a Comment