Dramatisk scene fra Dortheas Overlevelser nr. 2: "Vuggevisen" (2020)
Jeg er netop gået i gang med Dortheas Overlevelser nr. 2: "Vuggevisen" af Henriette Westh.
For næsten fem måneder siden skrev jeg om DO nr. 1 på min anden blog, hvilket Henriette Westh tilfældigt opdagede fire måneder senere (indlægget ligger også på denne blog, men uden de nævnte kommentarer). Hun kvitterede med at omtale mit indlæg som:
"Har sjældent moret mig så godt. :-D Den er både godt og meget morsomt skrevet! Tusind tak for det!"
- Hvilket jo selvsagt varmer en gammel undergrundsredaktørs sorte hjerte. Og nu er jeg så gået i gang med at læse DO nr. 2 (og nr. 3 - som indeholder historiens anden del - ligger ved siden af).
Jeg læste iø i sidste uge nr. 1 af Henriette Wesths anden, nye post-apokalyptiske serie, Ragnas Søn. Wauw! Den var virkelig god. Hvis man tror, at fru Westh kun kan skrive humoristisk tjubang-action (som DO er), så tager man helt tydeligt fejl. Der er godt nok ikke Mad Max-biler med, men albummet er både dystert, gustent og med klamme misforstremænd. Men er alligevel meget dansk: hovedpersonen Ragna ser ud som en fuldvoksen kvinde (som faktisk lidt ligner Westh selv), hvis eneste våben er en gardinstang! Og dét kan vi godt lide her på redaktionen! (i.e. yours truly). Nå, men jeg må videre med Dortheas Overlevelser nr. 2.
PS: I forfatterens kommentarer på min blog fornemmer jeg, at hun ærgrer sig over, at hun kun sjældent får sine ting anmeldt (velsagtens også derfor hun finder en ukendt blog som min). Og det er lidt øv. Jeg har netop googlet serien, og ud over min egen omtale kan jeg kun finde een anmeldelse af eet album fra serien: På Serieland for 6 år siden. Ragnas Søn nr. 1 fik godt nok en flot omtale af Jakob Stegelmann, men derudover er den vist ret ignoreret af den danske anmelderstand. Det samme er det meste af Dortheas Overlevelser. Jeg siger ikke, at der ikke er flere omtaler, men jeg kan ikke finde andre online lige nu (måske ville der være mere bid i den trykte presse).
Fik danske tegneserier mon mere dækning i form af anmeldelser, før vi fik internettet, dengang den slags foregik i fagtidsskrifter som "Kulørte sider" og "Strip"?

No comments:
Post a Comment