Sunday, 2 August 2026

imusic, rekordpriser vs. gode tilbud og ... BILD & BUBBLA på dansk grund!

 


Der var et medlem i en af tegneseriegrupperne (jeg har glemt hvilken, og nu lader opslaget et at være fjernet), som forleden spurgte om tegneseriekøb via den danske onlinebutik imusic: Spørgeren undrede sig over, at priserne hos butikken kunne være ned til det halve af priserne hos Faraos Cigarer (her blev sammenlignet mellem udenlandske udgivelser, ikke danske)
Jeg har længe regelmæssigt checket butikken for tegneserier, og jo, man kan ofte finde rigtig gode priser derinde (når det gælder udenlandske udgaver)  – men det er nu vist ikke så meget, fordi man hos imusic er specielt billige i forhold til resten af markedet, men nærmere fordi Faraos godt ved, hva' de skal ha' for de udenlandske sager, for nu at sige det mildt (når man sammenligner, skal man naturligvis sørge for at sammenligne ens udenlandske udgaver. Nogle gange fører den ene butik en amr. udgave, mens den anden har en britisk – ofte med næsten samme cover. Imusic har endda også tyske udgaver). Så et godt tip er at holde et vågent øje med imusic – i alt fald med mindre du er i krig med dine penge og ønsker dem udraderet så hurtigt som muligt. 

Når det så er sagt skal det også tilføjes, at Faraos er et fantastisk sted, når det gælder danske udgivelser. Jeg er ked af det, Fantask, men jeg køber det meste hos Faraos Cigarer. Priserne ryger hurtigt ned til noget, der kan betales med menneskepenge, og de har ofte meget gode pakketilbud. 
Nå, men ud over det så var det altså osse, at jeg lige her i dag sad og netop checkede nævnte butik (imusic) og opdagede til min store overraskelse, at de fører det gamle legendariske svenske tegneserietidsskrift Bild & Bubbla! Jeg har kendt til bladet i årevis, men aldrig fået købt eet eneste eksemplar, da man (mig bekendt) ikke tidligere har kunnet købe det herhjemme. På hjemmesiden ses, at man faktisk har rigtig mange numre fra bagkataloget på lager (om end fjernlager).  

Nedenfor ses en håndfuld back issues: 






No comments:

Post a Comment