Trumf på Bernard Prince

 

Jeg læste forleden Greg & Aidans udgave af tegneserien Bernard Prince, som var udmærket, men det fik mig til at finde et af de "rigtige" album frem, som er tegnet af Hermann - eller, nå ja, så "rigtigt" som det nu kan bliver, når der er tale om BERNARD PRINCE nr. 13, som er en samling korte historier fra 1970-78!

Men selvom forfatteren er den samme, så er der en følelse af "eventyr" over de gamle historier, som de senere udgaver bare ikke rammer, synes jeg. Ja, jeg ved godt, det er en vag forklaring. Jeg bør aflevere medlemskortet til anmelderklubben og tage min frakke og gå.

Min udgave af BERNARD PRINCE nr. 13 er i virkeligheden ALBUMKLUBBEN TRUMF nr. 27! Denne albumklub præsenterede en ny serie i hvert album (om end nogle serier blev præsenteret flere gange). Jeg abonnerede i sin tid på disse udgivelser fra Trumf, og jeg tror næppe, jeg har læst det pågældende album siden engang i 80'erne (det udkom i 85). 1'ste oplag.



Albummet stod lige så flunk og nyt på reolen, som den dag det ankom fra Interpresse. I henved 35 år var jeg hardcore supersamler med en samling i mint condition. Men så for 5 år siden besluttede jeg, at nu var det nok. Nu bøjer jeg omslaget, brækker ryggen og trykker siderne ned. Men jeg indrømmer, at det stadig føles lidt (vel meget) forkert. Det er mærkeligt, at trække et album som Bernard Prince nr. 13 frem i noget nær mint condition, og nu efter næsten 40 års ejerskab endelig at smadre albummet! (altså ikke smadre-smadre, men du ved, bøje siderne i en vinkel på mere end 45 grader! ROTFL).

Men nu er jeg af den (nyfundne) overbevisning, at tingene skal bruges, og man må gerne se, at de har været brugt. Jeg skrev iø også om det for 5 år siden (link her).

Bernard Prince nr. 16 ... modtaget!

 

Jeg skrev om BERNARD PRINCE-albummet "Sprængfarligt bekendtskab" forleden. Jeg bestilte albummet fra Faraos sammen med en pæn stak tilbudsvarer. BP #16 var godt nok ikke på udsalg, men eftersom albummet er udgået fra forlaget (endda i 2. oplag), så tænkte jeg, at det var på tide at købe det hjem.  

Jeg skulle til et eller andet kedeligt møde på jobcenteret møgtidligt dagen efter, men fik alligevel tid til at læse eet af de nye indkøb sent om aftenen, nemlig - ikke overraskende - dette album. 

Jeg refererede i mit første indlæg (se her) til anmeldelsen på Serieland, hvor Berti Stravonsky skriver, at manuskriptet er ret tyndt. Well, jaajoo... det er det såmænd, men var de fleste af disse tegneserier henvendt til "store drenge" i 70'erne ikke ret tynde!? I dag, her i voksenlivet, så skal man nok huske på, hvordan det var at læse dem dengang. Eller i alt fald huske på, at der er tale om underholdning. Der er næsten aldrig noget samfundsrelevant indhold - overhovedet. Men når det så er sagt, skal det også tilføjes, at jeg var fint underholdt af BP #16. 

Som jeg også fik nævnt på fjæsen, så bemærkede jeg nogle uheldige steder, hvor oversætteren rodede rundt i både De-form og Du-form - og det endda i de samme talebobler! Jeg nævnte dette i en tegneseriegruppe, hvor den ene af forlagets bagmænd indrømmede fejlene. Men han forsvarede det samtidig og sagde, at det nok ikke kunne blive meget bedre, da de er et lille forlag med kort tid til at producere udgivelserne. Fair nok, og det er meget muligt, men ligesom med alle typer udgivelser og produkter, så ser jeg som forbruger ikke alt det, der er gået forud for udgivelsen af produktet. Jeg køber et produkt, og det produkt er så det, som jeg lægger til grund for min vurdering. 

Men til trods for mindre "skønhedsfejl" vil jeg bestemt anbefale BP #16. Køb det, før det er helt væk fra markedet (Her ligger det hos Faraos). Man må selv google, om det stadig er tilgængeligt andre steder og til en mere fordelagtig pris). 

Bernard Prince nr. 16 ... indkøbt i 11. time!

Der er jo altid en masse ting, man ikke får købt, fordi ... well... men kan ikke købe det hele hele tiden, og hvis man så i tillæg dertil er en fattigrøv. Jeg antager, at læseren forstår problemet. Og netop derfor har jeg ikke tidligere fået indkøbt det "nye" Bernard Prince-album "Sprængfarligt bekendtskab" (se info om udgivelse, forfatter, tegner, originaltitel osv lige her via dette link). 

Det var ellers lidt af et scoop, da albummet udkom sidste år. Sagen er nemlig den, at Bernard Prince nr. 16 udkom på fransk i 1992, men er aldrig tidligere kommet i dansk oversættelse. Og i årenes løb skete der ikke hverken fra eller til, end at originalmaterialet forsvandt i Frankrig, og en udgivelse dermed syntes umulig. Well, hop 30 år frem i tiden, og det lille tomandsforlag E-voke udgiver albummet alligevel. Der er vist nok tale om en udgivelse baseret på et scan af det franske album. Det lyder fælt, men hvis det ikke kan være anderledes. Og nu har jeg altså så endelig fået det bestilt. Og det var også i sidste øjeblik. 

Jeg havde bemærket, at hardcover-udgaven var forsvundet fra det danske forlags online-butik. Og hos Faraos Cigarer skriver man, at der kun er få ex tilbage på lageret. E-voke har godt nok også udgivet en softcover-udgave, som stadig kan fås uden problemer, men desværre mangler det ekstramateriale, som findes i hardcover-udgaven (jeg må indrømme, at jeg har det stramt med den slags nonsense. Inkludér dog det hele i begge udgaver, kålører!!). Nå, men jeg fik altså bestilt lortet... jeg mener den fine hardcover-udgave fra Faraos engang i nat (noget skal man jo bruge natten på, nu hvor byens enlige pornobiograf er lukket). 

Jeg glæder mig til endelig at læse dette næsten legendariske nr. 16. Legendarisk måske mere, fordi det var svært at komme til at læse - fremfor end at det var fantastisk læsning. Berti Stranvonsky er i alt fald ikke synderligt begejstret i sin anmeldelse på Serieland! Men hva' fa'en, man skal jo danne sig sin egen mening selv frem for at købe andres, så jeg vil holde et åbent sind. Måske vil denne reporter melde tilbage til studiet, at albummet er det bedste siden brød i skiver - for nu lige at bruge et gammelt Marvel-Morten-citat. 

Og i øvrigt fortalte en af de to E-voke-folk mig på deres facebook-side, at man har trykt hardcover-udgaven i to oplag nu, og det må så være dét. Så vær hurtig, hvis du er interesseret og ikke kan nøjes med udgaven i slaskeformat eller at låne på biblo. 

NB: Vitsen med pornobiografen var blot dét, en vits. Der har godt nok ligget en pornobiograf her i byen for længe siden. Men det var længe før, jeg flyttede hertil; i midten af 70'erne, og længe før video. Man viste film på 8mm. Check mit gamle indlæg om "Den lille bio" her.