Album-kick!

Når man har samlet på tegneserier i mange år, så sker det nogle gange, at der rent faktisk også går år og dag mellem man genbesøger dele af samlingen. En af de første albumserier, jeg begyndte at købe, var Francois Walthérys franske serie om den kække stewardesse Natacha. 

Serien begyndte i 1970, men jeg opdagede den først i (tror jeg nok) 1979 på en tur til Næstved, da jeg skulle til et check-up med bøjlen hos en tandlæge. Forleden hev jeg et gammelt album frem og genlæste; Natacha: "Den 13. apostel" fra 1978. Albummet er glimrende, og man kunne bruge adskillige kolonner på at forklare hvorfor. Det må blive en anden gang. Men efter endt læsning kastede jeg mig over et af de seneste albums i serien om Rubine. Denne serie er også lavet af Walthéry (omend han får hjælp), men jeg har nu aldrig syntes, at den var nær så godt som Natacha. Langt fra. Men det slog mig, at det var rigtig længe siden, jeg har læst de gamle album i serien. For mig er Rubine stadig en "ny" serie, men rent faktisk begyndte den helt tilbage i 1993. 

De tre første albums udkom på dansk i 2001 fra Egmont. Jeg købte dem dengang, men har aldrig genlæst dem. Serien solgte tilsyneladende ikke specielt godt dengang - forlaget lukkede den i alt fald efter tre numre (bagsiden af nr. 3 lovede ellers et nr. 4). En del år senere tog forlaget Zoom den op og udgiver den heldigvis stadigvæk. Selv om Rubine langt fra er så god, spændende og eventyrlig som Natacha, så er den udmærket alligevel. I alt fald nok til, at jeg har købt næsten det hele (dvs. 15 albums). Og da jeg som sagt havde genlæst "Den 13. apostel", kastede jeg mig over Rubine og slugte det seneste, jeg har købt (dvs. nr. 14), og de tre første albums in eet hug. Og fortsatte med nr. 4. Jeg må indrømme, at jeg er lidt mildere stemt over for serien her ved genlæsning. Nej, den er stadigvæk ved den sødeste grød ikke så god som de gamle Natacha-albums, men mindre kan også gøre det. Jeg var i alt fald underholdt med de fem albums, jeg har fået gennemtygget mig de sidste par dage. 

På billedet ovenfor ses også Blake og Mortimer-albummet "Marie Antoinettes halssmykke". Sagen er den, at serien er mega-svær at opdrive for menneskepenge. Brugte albums i serien er MEGET dyre fra bl.a. Faraos Cigarer. Men nu er forlaget Cobolt begyndt at genudgive den oprindelige serie af den oprindelige forfatter/tegner, Edgar P. Jacobs (han døde for længe siden, og serien fortsættes med nye forfattere og tegnere). For nogle år siden var jeg så heldig at score en række af de originale albums til næsten ingen penge under et bogudsalg på det lokale bibliotek. Desværre ikke dem alle, men nu tænkte jeg i alt fald, at jeg lige vil læse/genlæse de albums, som jeg har, for at bedømme, om man bør investere i Cobolts nye version (som HELLER ikke er billig! 500 kr. for første samlebind. Det indeholder de tre første albums). 

En avisanmelder skrev for resten forleden, at serien i dag er meget støvet. På grund af en betalingsmur kunne jeg ikke læse ret meget af anmeldelsen, men dette blotte udsagn gør mig ærlig talt lettere irriteret. "Støvet". Nå ja, og hvad så! Er tegneserielitteraturen fra vor nutidige "stærkt interessante" samtid måske virkelig bare fantastisk og meget bedre? Er de seneste 27 nyfortolkninger af diverse Marvel- og DC-superhelte helt up to date og a-okay modsat dette gamle stads fra 40'erne. >suk<. 

Hvis det er godt, så er det godt. Støv, bedaget jargon og patina er ligegyldigt, hvis du spør' om min mening. Nå, jeg er 17 sider inde, og nu får vi se, hvad jeg ellers i øvrigt synes om serien. Det ville jo være det bedste, hvis jeg syntes, det var noget bras. Så ville jeg spare 500 stærke alene på samlebind nr. 1!