Tintin i gammel dansk oversættelse - men HVILKEN gammel dansk oversættelse!?

Tintin og fru Jakobsen

Jeg synes, det er interessant at læse om de forskellige gamle danske udgaver af Tintin. Det er godt nok mange år siden, jeg rigtigt har læst serien, men det er sjovt at høre andre eksperter berette om den.

Når det så er sagt, så skal det tilføjes, at jeg rent faktisk for nyligt købte hele baduljen i eet hug (se forgående indlæg). Og med "hele baduljen" mener jeg den gamle udgivelsesrække på 23 bind med Jørgen Sonnergaards oversættelse.

Jeg har i årenes løb hørt flere historier om Sonnergaards oversættelser, og om hvordan disse måske er mere uldne i kanten end mainstream-medierne giver ham credit for, når de hylder Jørgen for hans oversættelser og ikke mindst hans "opfindelser" hvad angår Kaptajn Haddocks eder og forbandelser.

Jeg har netop læst "Kong Ottokars scepter" og sad netop og undrede mig over, at teksten netop var mindre sproglig korrekt, end hvad han får ros for. Men så slår jeg op i ComicWiki og opdager sgu, at det slet ikke er Jørgen Sonnergaard, som har oversat min udgave af albummet! Det er derimod en "Fru Jakobsen" (som man jf. ComicWiki i dag ikke aner hvem var).

Se f.eks. på billedet ovenfor, hvor hun på højresiden har glemt, hvordan hun stavede "sigillographi" (med ph), som på næste side er med f. Sådan er der flere uregelmæssigheder gennem albummet.

En anden ting, der kan undre, er de tekstfyldte sider i albummet (Tintin læser et blad om landet, han skal til) og et sted også nogle breve. Disse tekster er skrevne med gammeldags dobbelt-a i stedet for å. Resten af albummet er med å. Man får det indtryk, at disse tekstfyldte sider derfor muligvis er oversat af en anden person - men hvem?

ComicWiki skriver, at Jørgen Sonnergaard hapsede fra tidligere oversættelser. Mon fru Jakobsen gjorde det samme, eller bad hun simpelthen en anden om at oversætte tekstsiderne? Et mysterium af Hergé'ske proportioner, som vi sikkert aldrig får opklaret.

EDIT:

Se dog kommentaren her nedenfor, hvor jeg citerer en Tintin-ekspert. Han gætter på, at det nok ER fru Jakobsen selv, som oversætter, men gør det med dobbelt-a for at få det til at lugte mere historisk. Og han forklarer, hvorfor det er usandsynligt, at hun har lånt andetsteds fra. Jeg bøjer mig og takker for informationen.

------------------------------------------

Ny kommentar: Jeg bragte først ovenstående blogindlægs tekst som et indlæg i en tegneseriegruppe på facebook. En Tintin-kyndig svarede nedenstående, som jeg her bringer i sin helhed. Jeg undlader dog at nævne forfatterens navn, da jeg citerer fra en lukket gruppe, og den slags bør man være varsom med. Andre kyndige Tintin- og tegneseriekender genkender dog nok skribenten:

Her nedenfor kan lægger jeg siden fra Kong Kylie i bedre opløsning end screengrab'et ovenfor:

Fra bladet Kong Kylie (1954)

Her et af numrene af Kong Kylie, som "Kong Ottokars Scepter" kørte i (1954). Lånt fra Dansk ComicWiki.

Privat indbundne tegneserier er a thing of the past...

 

...men her i huset lever de! 

Forleden slog jeg til, da en ældre fyr solgte ud af sin tegneseriesamling i en salgsgruppe på facebook. Han havde sgu den fuldstændig komplette samling af originale Tintin-albums i blot TRE indbundne bøger!

Den gamle gubbe skulle blot have 200 dask for stakken. Der er 23 albums i den originale danske udgivelsesrække (Jørgen Sonnergaards gamle oversættelse), så det er under 10 kr. stykket. Der skal sikkert være dem, der mener, at de ikke er i bedre stand - bøgerne HAR patina - men hvis jeg skulle ud og købe dem fra ny, eller i brugt stand fra antikvariater, så ville jeg komme af med mange flere - alt for mange - penge. Jeg er nået dertil, hvor jeg bare gerne vil eje dem. Og de gamle udgaver er vist ikke helt nemme at få fingre i mere. 

Sælgeren havde også hele den gamle krimi/sci-fi-serie (i slaskebladform) Detektiv-serien, som der kom 14 numre af. Pegasus skal have lige så meget for eet nummer, som jeg måtte slippe for hele serien, 50 kr. Najs! 

Privatindbundne bøger er selvfølgelig rynket på næsen af af rigtige samlere. ROTFL

SerieZine nr. 1

Det er sjældent, at man får mulighed for at købe nye danske tegneserieblade i disse år. Så da jeg opdagede, at en mand selv - uden at være Egmont, Cobolt, Zoom eller andre etablerede forlag - havde udsendt et tegneserieblad, og endda var oppe på tre numre, så var det en no-brainer at sende en bestilling! 

Bladet hedder SerieZine, og redaktøren, tegneren, fortælleren, farvelæggeren og distributøren hedder Kim Ursin (dét efternavn lyder jo selv som noget fra en tegneserie!). Og der er her tale om en ren undergrundsudgivelse. Yay! Spiffy!! Nu kommer jeg jo fra filmfanzine-undergrunden, og ovre hos os er undergrundsblade for det meste jo noget med gustne trashfilm, gys, skræk, blod, patter, sure mænd, sure prutter, og den slags. Men det samme gør sig (åbenbart) ikke gældende hos tegneseriefolket. 

SerieZine er en total undergrundsudgivelse, men på ingen måde gusten i nogen som helst henseende. Da jeg opdagede bladet på Kim Ursins hjemmeside (som handler om datamater og den slags - Kim udgir også et magasin om computer-stads ifølge hjemmesiden), så tænkte jeg, at det så liiige lovlig børneagtigt ud. For fanden da, man køber jo heller ikke Pellefant eller Bamse her i voksenlivet (haha, men fint nok, hvis den ærede læser gør det alligevel). Jeg har det jo med at give tingene en chance alligevel, og det vil jeg give mig selv et klap på skulderen for, og en øl næste gang jeg er i lufthavnen. SeriZine nr. 1 viste sig nemlig at være vældig cool (at Kim så åbenbart jf. lederen rent faktisk ER inspireret af Bamse-bladet, er så en anden sag). Sjovt, underholdende, finurligt og fint tegnet. 

Kim er en habil tegner, om end vi er ovre i amatør-land her (undskyld Kim). Hovedserien handler om Lau Larve og hans venner (en muldvarp og et spøgelse). Og den minder mig næsten om nogle af de bedre amatørserier, som læserne kunne sende ind til Seriemagasinet i gamle dage. Men han er dog klart i den bedre ende. 

SerieZine er et zine, men som i et bedre fanzine får vi en leder på side 2, hvor Kim forklarer lidt om, hvad bladet er og går ud på. Herligt! Jeg har ikke læst nr. 2 og 3 endnu, men jeg kan se, at også disse blade indeholder en leder og hilsen fra redaktøren. Noget som man som gammel fanzineredaktør kun kan påskønne med et tomlen op. 

Nr. 1 og 2 er begge i størrelse B5, hvorimod nr. 3 er i A4. Umiddelbart er jeg ikke specielt hooked på A4-formatet, når det gælder et tegneserieblad. Og i et svar til mig på fjæsen medgiver Kim da også, at det var en fejl (noget med at han samtrykte med en ven, og derfor skulle alle bladene være i samme format). Næste nummer kommer ifølge Kim til oktober. 

Jeg har faktisk ikke rigtig nogen kritik at ytre om bladet (som endda er billigt!). Det skulle da lige være, at noget af teksten er alt for lille. Ikke dialogen i taleboblerne, men noget infotekst hist og her. En enkelt sætning sidst i historien "Livet går sin stille gang" (tydeligvis en selvbiografisk historie om Kim!) er så lille (med mit gamle redaktørøje gætter jeg på, at vi er nede i fontstørrelse 4) og trykt på grøn baggrund, at det er fuldstændig umuligt at læse. Men forhåbentligt er det bedre i de senere blade. 

Info om bladet og bestilling kan findes på SerieZines hjemmeside her. 

PS: Og tak til Kim for at lade mig benytte decembertilbuddet, selv om vi var langt inde i januar!