Når lugten fra kisten stadig hænger i papiret...

 Når man er tegneseriesamler, så skal bladene helst være i god stand. Undtagelsen er dog, når man samtidig er horrorfan: Så må gamle horrorblade gerne se så hærgede ud, som havde man købt dem af en ligrøver, der netop havde tømt en kiste o_o 

Hollandsk bogudsalg hos FANTASK

 

Jeg var så heldig at falde over et udsalg forleden. Et online-udsalg. Et hollandsk online-bogudsalg no less! Tredje uge af Fantasks tegneserieudsalg, og prisen var nede med 75 procent! Så er det jo dejligt at handle. Jeg vil endda tilføje et kraftudtrykt og sige skide fedt at handle! 

Under 400 dask for disse seks albums inkl. porto, hvoraf "Iznogood" er et samlebind med tre albums. Desværre var andre snøbler allerede rendt med det 7'ende album, som jeg troede, at jeg købte ("Bolette Hansen"-samlebindet). Men det går sgu nok, du.

"Det store svindelnummer" har længe stået på min ønskeliste, og nu hvor jeg er i gang med det, elsker jeg det allerede. Det er vildt godt. Jeg købte "Jim Cutlass" nr. 1 og 2 for mange år siden (udsendt af andet forlag), og de var da okaaay uden at være noget at råbe for meget hurra for. Men forordet i bind nr. 5 (nu i flot hardcover modsat de tidligere softcover) fra Faraos Cigarer-forlag lover, at serien med nr. 5 og frem bliver meget bedre. Og so far er jeg helt enig. Mark Breton (aka Michel Vaillant) har jo været en ønsket "euroklassiker" blandt danske tegneseriesamlere i en del år, og nu har et ukendt (for mig i alt fald) forlag endelig udsendt serien. De begynder med det franske album nr. 8. Forhåbentligt kommer der mere.

Alle seks albums ser fede ud i udstyr osv. (nu kommer mange udgivelser i hardcover, hvilket var et særsyn i 80'erne og 90'erne), men hvis jeg har een anke, så må det være, at forlaget Zoom stædigt holder fast i, at de ***ikke*** vil skrive nummer på deres udgivelser. Og med en serie som Iznogood bliver det desværre et fandens rod. På Fantasks hjemmeside stod, at det var samlebind nr. 6, jeg købte, men bogen indeholder de franske albums nr. 7,8 og 9. Således burde samlebindet logisk nok være nr. 3. Nr. 6 menes åbenbart, at det er nr. 6 i Zooms udgivelsesrække, men efter indhold burde det som nævnt være nr. 3. Og endnu mere rodet er det så, at andre samlebind ikke bringer de franske album i kronologisk rækkefølge. Det er virkelig noget USCH! Nå, men ud over det går det jo meget godt.

"Uhyret på loftet" (Seriemagasinet Special Album #10, 1974)

Tilbage i 80'erne købte jeg en masse numre af Seriemagasinet (SM) brugt - samtidig med at jeg fulgte og købte de nye numre, som kom. Jeg nåede at følge bladet i ca. fem år, før det lukkede. SM havde flere søsterblade, Seriemagasinet Solo, Seriemagasinet Solo/Serie Solo (nyere blad, som senere skiftede titel til Serie Solo), Serie-pocket: Seriemagasinet, og endelig Seriemagasinet Special Album (sic). Det sidstnævnte er det blad, som dette indlæg handler om, nærmere bestemt det sidste nummer, der udkom: nr. 10 fra 1974. 

Jeg kan ikke huske, hvor længe siden det er, at jeg sidst har læst i bladet, men det er lææænge siden. Engang i 80'erne er jeg sikker på. Nu hev jeg det forleden frem fra en bunke gamle blade, som en dag bør genlæses. Jeg fik støvet forsiden af (jeg var sgu nødt til at bruge en hårdt opvreden våd klud for at få støvet af!) og gik i gang med at (gen)læse. Jeg havde fuldstændig glemt, at halvdelen af bladet er fyldt med horrorhistorier! Der er fire eller fem af slagsen! 

Modsat det alm SM, så var SM Special Album delvist i farve, og det gælder alle gyserhistorierne på nær en enkelt. De farvelagte er iø alle fra Marvel Comics. Jeg havde alligevel ikke andet yderst vigtigt at foretage mig. Jeg kunne selvfølgelig have støvsuget eller gået i kælderen med vasketøj, men når nu der stod en scanner klar, hvorfor så ikke scanne den første historie om gru og gnidsel ind! Og derfor kan du nu læse den neden for. Klik et par gange på hvert scan for at se siderne i stor størrelse (og opløsning), eller højreklik - du finder sikkert ud af det.

Bladets indholdsfortegnelse bringer jeg nederst i indlægget. Bemærk at historien her hedder "Tingen på taget" - halvdelen af titlerne i indholdsfortegnelsen er forkerte, og en enkelt serie blev slet ikke bragt i bladet!

"Uhyret på loftet"
Fortalt af Roy Thomas
Tegnet af Frank Brunner
Oversætter ikke nævnt 
Baseret på en historie af Robert E. Howard 

(Indscannet i 300 dpi)

"DE GAMLE TEGNEDRENGE" (Jens Peder Agger/Philip Treschow, DR, april-maj 1986)

Tilbage i 1986 bragte Danmarks Radio en dokumentarserie på seks udsendelser med titlen De gamle tegnedrenge. Temaet var en håndfuld danske tegnere, som alle havde det tilfælles, at de havde en del år på bagen, og at de alle havde fået bragt tegneserier i aviserne. 

Jeg havde fuldstændig glemt disse udsendelser, indtil Carsten Søndergaard (svjh) i en tegneseriegruppe på facebook bragte et link til serien på YouTube-kanalen "TegneserieKultur". Men jeg kunne straks huske serien. Desværre må jeg indrømme, at jeg ikke var specielt begejstret for hovedparten af disse tegnere, da serien kørte oprindeligt. Men om jeg optog serien på video dengang, husker jeg ikke. Havde jeg en videomaskine i starten af 1986? Jeg fik i alt fald en på eet eller andet tidspunkt dét år, men lige præcist hvornår det var, fortaber sig i glemslens hule inderlomme. Og hvis jeg optog seriens afsnit, har jeg sikkert slettet dem igen - måske bortset fra afsnittet med Jørgen Mogensen, eftersom jeg også dengang kunne lide hans serie Poeten og Lillemor. 

Men hvorom alting er, så har jeg netop gravet lidt i DR's online program-arkiv og opsporet de oprindelige visningsdatoer, og dermed også hvor mange afsnit statsradiofonien lavede dengang: Seks i alt. Den navnløse uploader på YouTube har bragt de fem;  Kaj Engholm, Holger Phillipsen, Arne Ungermann, Henning Gantriis og Jørgen Mogensen (hvor Mogens Dalgård også medvirker). Desværre mangler første episode med Storm P., og et andet afsnit mangler et par minutter til sidst. Man må håbe, at serien vil blive bragt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, når de til vinter (efter hvad de har lovet) begynder at lægge DR's tv- og radio-arkiv ud til fri afbenyttelse for alle os, der i mange år har betalt vores hårdt sammenskrabede licenskroner. 

Den navnløse YouTube'er er i øvrigt Carsten Søndergaard selv. Han har selv nævnt det et par gange på facebook, så jeg afslører ikke noget meget hemmeligt ved at sige det her. Da jeg nævnte De gamle tegnedrenge forleden, kommenterede Carsten: 

"'De gamle tegnedrenge' er lavet af Jens Peder Agger, Philip Treschow og Edmondt Jensen. Freddy Milton havde optaget dem på videobånd, da de blev vist på DR TV i 1980'erne. Jeg fik båndene digitaliseret. Det er mig, der er Tegneseriekultur på YouTube."
(Tegneseriedebat, 21.5.24)

Jeg bringer her nedenfor alle fem afsnit. Hvis afsnit nr. 6 skulle ryge op på YouTube (eller andetsteds), så giv lige et praj!

Alle afsnit blev genudsendt inden for kort tid. De her nævnte datoer gælder førstevisningen. 

Første afsnit (som mangler) om Storm P. blev bragt 7. april 1986.

 

2. afsnit: Kaj Engholm (14. april 1986) 

3. afsnit: Holger Philipsen (21. april 1986) 

4. afsnit: Arne Ungermann (8. maj 1986)

5. afsnit: Henning Gantriis (12. maj 1986) 

6. afsnit: Jørgen Mogensen (26. maj 1986) 

Stor tak til Carsten Søndergaard og Freddy Milton for at gøre gensynet muligt!

POETEN OG LILLEMOR-reklamefilm gravet frem

 

Jeg er endelig gået i gang med ordentligt at læse de 9 (10) Poeten og Lillemor-bøger, som forlaget Bogfabrikken udgav for næsten 20 år siden. Når jeg siger "endelig", er det nu ikke, fordi jeg ikke har været i gang før, men at læse 18 komplette årgange af en avisstribeserie er sin sag. Og med så meget materiale på hylden har jeg det desværre med at køre sur i den slags. Eller rettere ... sådan havde jeg det, men nu har jeg sgu fundet et system!! Læs en måneds materiale eller to om dagen - så går det bedre. Og det er altså dét, jeg er i gang med nu. 

En måned dækker selvsagt kun cirka 30 striber. Enhver kan køre sur i for meget af det samme, og med den slags lange serier må jeg nok indrømme, at jeg har det med at starte fra en ende af og bare køre derudaf, indtil jeg... well... kører træt i det. Og hvem gider det, så nu har jeg altså et system. Fuck, hvorfor har jeg ikke fundet på det noget før! Haha. 

De 9 (10) bind udkom mellem 2005 og 2008. Det var Jens Peder Aggers mangeårige idé at udgive serien ordentligt, og i 2005 kastede han sig ud i dette store projekt. Jens Peder Agger gik i øvrigt bort i går efter længere tids sygdom, hvilket naturligvis er trist. Jeg kendte ham ikke personligt, men han var bestemt et af de navne, man som mangeårig tegneserielæser genkendte. 

Desværre fik JPA og Bogfabrikken aldrig fuldført projektet. Poeten og Lillemor er skabt af Jørgen Mogensen, og det var Mogensen selv, som stod bag serien fra start til slut; 1950-2003 (om end med flere hjælpere til idéer). I bog nr. 1 fortæller Jens Peder Agger, at han tidligere har udgivet serien, og at det dengang ikke gik specielt godt. Køberne udeblev simpelthen. Muligvis fordi publikummet var mindre egentlige tegneseriefans, men derimod avislæsere, som nød serien, når de kunne læse den gratis i avisen, men som velsagtens ikke gad betale for dissiderede selvstændige tegneserieudgivelser. 

Og som de tidligere forsøg kuldsejlede også bøgerne. Det nævnes på bagsiden af bøgerne, at den komplette avisserie var planlagt til cirka 25 bind, men efter blot 9 af slagsen gik serien ind. Et 10'ende bind indeholder specielle farvestriber, som blev lavet til ugebladet Hjemmet. Dette bind er ikke egentlig del af genoptryksserien, og selvom det udkom samtidig med bøgerne (mellem bogbind nr. 7 og 8), var det ikke JPA, der stod for redigeringen. Og bogen bringer (desværre) også kun udpluk fra de cirka 1800 striber, som Jørgen Mogensen tegnede til Hjemmet. Ærgerligt - ikke mindst fordi disse striber aldrig er udsendt andetsteds, og hvor får man lige fat på alle disse gamle ugeblade. De kan vel ikke engang lånes på biblioteket eller findes i mikrofilm-udgave. Med en hurtig sammentælling tror jeg, at bogen indeholder omkring 300 striber. Vi mangler altså 1500 striber fra Hjemmet-udgaven. 

Men man skal ikke være et skarn og skabe sig som en åndssvag, idet man ignorerer det, som vi rent faktisk HAR fået, før det hele lukkede ned. Vi FIK nemlig det komplette run fra 1961 og til og med 1979! Serien begyndte godt nok i 1950, men de første 11 år kørte den uden talebobler (teksten stod under striberne). Hvor meget der er udsendt af serien (i blad- og album-form) af det senere materiale, har jeg slet ikke undersøgt. 

Endvidere  indeholder hver bog også fine artikler af Anders Hjort-Jørgensen og flere andre skribenter om selve serien, Jørgen Mogensen og dennes andre serier. Alle 9 genoptryksbøger er bestemt fine udgivelser - og det samme gælder bogen med farveudgaver fra Hjemmet. Eneste minus er, at hardcover-omslagene er i ret dårlig kvalitet. Når man har læst en tredjedel af en bog, begynder det dårlige pap at se slidt ud. Den sorte farve går simpelthen af (her er Hjemmet-bogens omslag langt bedre - den er også i større format). 

Anyhoo, nu fik jeg skrevet langt mere om bøgerne, end det egentligt var meningen. Meningen med dette opslag var nemlig at omtale Anders Hjort-Jørgensens artikel i bog nr. 9 (se billede øverst oppe), hvor han skriver om, hvorledes Poeten og Lillemor-serien blev brugt i reklameøjemed. 

Specielt nævnes nogle reklamefilm for energispare-vinduer. Selskabet bag producerede flere små tegnefilm fra serien. Ret lamme film, hvis man spørger om min mening, men klart nok at de skulle nævnes for komplethedens skyld. I artiklen vises billeder fra en af filmene (man havde svært ved at indlejre en video i bogen, høhø), og heldigvis nævntes internetadressen. Jeg fandt hjemmesiden, som heldigvis stadig eksisterer, men, ak, filmene er for længst væk. Heldigvis (igen) har vi jo i dag Waybackmachine, og jeg fik gravet hjemmesiden frem anno cirka 2006. Og det var endda muligt at se og downloade de gamle tegnefilm. Desværre er kvaliteten af opløsningen ikke særlig god. Hi-res'en er ikke særlig high - for nu at sige det. Men igen, man skal ikke kimse ad en mindre god kvalitet, når der ikke er noget valg. Om ikke andet kan vi (igen) se disse film. Jeg fandt seks film og lægger dem alle ud her nedenfor. 

Filmtitel: "Dyreværn"

Dette er filmen, som er afbilledet i bogen

Filmtitel: "Vinter"

Dette er en alternativ udgave af den øverste film. Denne er længere,
det sner nu på fuglene, og dialogen er anderledes, let erotisk (!)

Filmtitel: "Opmåling"

Filmtitel: "Opmåling Short"

Filmtitel: ...
Ingen titel, men dette er en endnu kortere udgave af "Opmåling"

Filmtitel: "Arnold"

Kilde: Filmene er hentet fra en cirka 20 år gammel version af hjemmesiden "Energivinduer" via Waybackmachine (check selv siden her). Om der kan graves versioner af filmene frem i bedre opløsning fra tidligere eller senere udgaver af hjemmesiden, er muligt, men så må man selv gøre sliddet (jeg gider i alt fald ikke. Så interessante er de film heller ikke). 

The Confessions of Robert Crumb (BBC, UK, 1987)

 

Jeg faldt over denne glimrende dokumentarfilm om Robert Crumb fra BBC i England. Den er fra 1987 og dermed lavet længe før, både Robert og familien flyttede til Frankrig, og før den anden langt mere velkendte dokumentarfilm blev lavet om ham, CRUMB (1995). Men den er glimrende alligevel. 

Der er flere uploads på YouTube, men der er noget galt med dem alle sammen: En er uploadet i korte dele, en anden mangler rulleteksterne, og en tredje har irriterende hollandske undertekster og dårligt billede. Jeg googlede rundt og fandt en bedre, komplet udgave på den franske avis Le Figaros hjemmeside. Desværre kan man ikke indlejre videoen her på bloggen, så du er nødt til at se den på Le Figaros site lige her - men det går sikkert osse nok. 

Special-Comics: Sporhundene (Carlsen, 1974)

 

Special-Comics: Sporhundene (Carlsen, 1974)

Jeg købte for nogle år siden cirka tre hyldemeter album på et bibliotektegneseriesalg (nej, jeg behøvede ikke at skubbe grædende børn til side; Der var meget *lidt* interesse for salget - forstå det, hvem som kan). Og nu er det efterhånden blevet på tide at komme i gang med at læse skidtet. En ting, der dog slog mig, er, hvor snavsede og ligefrem fedtede omslagene er. Selv arkiveksemplarerne, som kom fra magasinet i kælderen. Nå, men det ene af de to, som jeg fik læst i aftes, efter at have renset (med rensesprit) coverne for snask, snavs, flueblod, og hvad ved jeg, var Special-Comics: Sporhundene.

Det er meeeget længe siden, jeg sidst har læst serien, men jeg genkendte straks setuppet og stilen. Jeg tror, jeg har læst historierne én gang før, men det er som sagt en menneskealder siden. Jeg har på fornemmelsen, at læsere i Agent X9's brevkasse muligvis kaldte den en kopi af "Modesty Blaise"-serien, hvilken sikkert er rigtigt nok, men jeg kunne nu rigtig godt lide den dengang alligevel.

Efter at have læst (genlæst?) de tre historier i Special-Comics må jeg indrømme, at jeg stadig kan lide serien. Jo, jo, her i voksenlivet synes man nok, at der er et par ingredienser, som er lige lovlig gammeldags - og det bliver hurtigt trættende, at først bliver den ene jaloux og derefter den anden og så tilbage igen. Agenternes naivitet visse steder er også til at krumme tæer over. Men stort set syntes jeg, at albummets tre historier var underholdende og holdt interessen.

Serien er ligesom "Modesty Blaise" lavet til engelske aviser, men desværre kørte den ikke nær så længe, 1966-71. Serien er tegnet af John M. Burns og med en lille håndful forskellige forfattere på. Burns blev også senere hyret til Modesty Blaise, men fyret igen, da man (hvem "man" så end er) ikke brød sig om stilen. Det lyder mærkeligt, men det er, hvad ComicWiki siger. Den er glimrende tegnet (flot gengivet i Carlsens album), og Mogens Dalgårds fordanskning er god. Ifølge ComicWiki kom der 27 historier, hvoraf der var tre, vi ikke fik på dansk (svenskerne fik selvfølgelig hele baduljen). Og desværre er det meste kun trykt i Agent X9 herhjemme. Agent X9 var et fedt blad, men desværre var gengivelsen af diverse serier ikke altid lige god i de blade. Nogle gange har jeg tænkt, at en given serie lignede en fotokopi af en kopi af en kopi. Nu ved jeg ikke, hvor gammel infoen på ComicWiki er, men det nævnes, at serien aldrig er komme i samlebind på engelsk. Sikke noget øv! 

Det andet album var i øvrigt Jean C. Denis' "Den japanske blondine" (Bogfabrikken, 1987). Et okay album uden at jeg ligefrem vil kalde det fantastisk. Åbenbart del af en serie, som vi ikke fik på dansk. 

"Vores kvarter" (Carlos Giménez, Interpresse, 1980)

VORES KVARTER fra Interpresse, 1980.
Og ja, jeg må se at få gjort noget ved det satans klistermærke på forsiden.
Det er surt nok, at der er klippet et rabathjørne af!!

For mange år siden - og med "for mange år siden" mener jeg ikke 2005 eller sådan et nyt årstal - næh, børnlille, jeg taler om dengang i starten af fattigfirserne! Interpresse (IP) udgav en række af den spanske tegner og forfatter Carlos Giménez' realistiske tegneserier om livet i Spanien under Francos styre. Og med "realistiske" mener jeg mega-ultra-sørgeligt-og-vældigt-deprimerende realistiske!

Tegneserierne var baseret på forfatterens egen opvækst og tidlige voksenliv. Over en årrække udsendte IP tre serier, som følger Giménez henholdsvis på børnehjem, som stor knægt/teenager efter at være kommet hjem fra børnehjemmet, og senere da han bliver ansat som tegner på et forlag (hvor han lavede serier, hvoraf nogle blev bragt i Seriemagasinet i Danmark). 

De tre serier udkom i Danmark som henholdsvis "Vores kvarter", "Børnehjemmet" og "De professionelle". Desværre udgav forlaget dengang kun cirka en fjerdedel af de tre serier, og jeg har i mange år håbet, at resten ville udkomme fra et eller andet forlag på et eller andet for civiliserede mennesker læseligt sprog. Der er lidt ude på engelsk og tysk, men ikke noget vi ikke har fået på dansk. 

Men senest (dvs. sidste år) besluttede det lille forlag Zoom heldigvis at udgive alle tre serier i komplet form. Indtil videre er både "Vores kvarter" og "Børnehjemmet" kommet komplet i fine hardcover-samlebind, men desværre er der åbenbart ikke nok danskere, som gider købe disse fede serier. Og Zoom har derfor udsat "De professionelle" til i alt fald 2026 - hvis de altså udsender den! Jeg håber det, naturligvis. Vi fik i sin tid kun to albums ud af de fem, som kom på spansk. 

Historiens første side

Jeg har netop modtaget samlebindet med den komplette udgave af "Vores kvarter" (jeg køber disse ting i små dryp - de er jo ikke just gratis, endsige billige). Seriens fire spanske album er samlet i en enkelt dansk udgave. Og hurra for det! Jeg modtog den nye udgave for et par dage siden, men har besluttet først at genlæse det originale album, som IP udsendte for 44 år siden. Og hvorfor så det? Well, godt spørgsmål, kære læser; Jeg skal se, om jeg kan svare på tilfredsstillende vis. Altså, jeg læste albummet i sin tid fra biblioteket. Men jeg har rent faktisk aldrig ejet et eksemplar, førend jeg fandt det hos butikken Komikken (i Kbh, omend jeg handlede online) for nogen tid siden. Og nu hvor jeg har købt det, skal det sateme også læses - også selvom jeg altså nu har fået en langt mere komplet udgave. På dén måde kan man jo også lige sammenligne udgivelserne, tryk, oversættelse, osv. 

Det betyder i øvrigt også, at jeg fik mulighed for at genlæse det forord, som IP's oversætter skrev som indledning. Dette forord findes nemlig ikke i Zooms udgave. Den slags er der vist ikke tradition for at medtage i andre forlags udgaver - selvom det måske nok burde være det, for det er et glimrende forord (som jeg har tilladt mig at scanne ind og bringe her). 

Jeg er pt. halvvejs igennem, og jeg må indrømme, at noget af det er en hård omgang. Livet var IKKE lutter lagkage for folk i Spanien under Franco - og da slet ikke for børn. De to første sider er så ulideligt brutale, at enhver tanke om, at man "blot" læser en tegneserie forsvinder med det vons. Scenen med drenge, som hellere vil gøre håret vådt med pis for ikke at skulle bade i det iskolde vand efter iskold eksercits i gården, er ikke noget jeg mindes nogensinde at have set i selv de værste danske socialrealistiske dramaer. Men jeg glæder mig alligevel til at læse resten af albummet - og det hele i den nye intégrale. 

Forord ved oversætteren

Bagside

(Scans i 300 dpi)

  

Albumklubben Trumf nr. 1: "Æblevin til stjernerne" (Fournier, Interpresse, 1982)

 

Jeg har netop genlæst Albumklubben Trumf nr. 1 for anden gang inden for et par uger. Albummet er lig med nr. 24 i Splint & Co.s egen serie. Den originale fransk/belgiske udgave udkom i 1975, og på daværende tidspunkt var det Fournier, som havde overtaget serien fra mesteren Franquin. Ikke at jeg er nogen Splint & Co.-ekspert, men det står i albummets noter på bagsiden (høhø). Check scan længere ned.

Plottet er simplet: Flyvende tallerkener har fundet vej til grev Champignacs residens, og det skaber en masse ballade. Ikke mindst fordi onde østeuropæiske agenter ønsker at tiltuske sig en af disse tallerkener og helst også kidnappe en rummand. Albummet er glimrende, men selvom det er længe siden, jeg har læst Franquins originalserie, så husker jeg godt, hvor gode de albums er, og dette nummer når bare ikke op på siden af dem. Men mindre kan også gøre det. Man savner dog Spirillen.

(Scans i 300 dpi)

Carlsen Comics Nyheder nr. 1 - 1998

Jeg har tidligere lagt flere af Carlsens gamle albumkataloger ud her på bloggen. Her er et af "nyere" dato: Nyhedskatlog nr. 1 fra 1998. Modsat de store A4-udgaver i 80'erne skiftede man til et folder-agtigt format i slut-90'erne med et A3-ark foldet i tre dele (med deraf seks sider). De var vist nemmere at have liggende hos boghandlerne. De enkelte sider er lidt bøvlede at scanne, så her er de to ark i deres helhed + forside.

(scannet i 300 dpi)

Cirkus Jacopo nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård" (Carlsen, 1985)

 

Det er sjældent, at jeg finder tegneserier i den lokale Røde Kors, og når jeg gør, er det gerne Anders And. Men for nyligt lå der et par rigtige albums, blandt andet dette som jeg aldrig før har set:

CIRKUS JACOPO nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård". Udsendt af Carlsen i 1985 (fransk oprindelse). Solid oversættelse af Inge Då (hun var gift med den gode Asterix-oversætter, Per Då).

Stregen er lidt Tintin-agtig omend langt mere simpel og niveauer under. Serien viste sig at være **for børn**, men historien om en cirkusfamilie, der bosætter sig på en gammel gård, som tilsyneladende er hjemsøgt, var fin nok for hvad den var. Ingen bandeord, ingen slesk tale, ingen modbydeligheder, grov vold eller letpåklædte damer. Men hyggelig nok.

However, hvorfor skal/skulle mange af disse fransk/belgiske serier per se have irriterende dyr med!? Hvis disse dyrevenner så i det mindst var sjove som Spirillen, men her er der tale om en gås (ja, en gås!), som skal gøre det ud for den firbenede ven - og den er hverken sjov eller interessant, den er bare irriterende. Og da en knotten landmand truer med at servere gåsen til aften, så tænker man bare YES, PLEASE!

Jeg antager, at det faktum, at ComicWiki-folkene end ikke har gidet smække et billede af coveret på hjemmesiden, siger lidt om, hvor lidt interesse der var for serien. Der kom dog et album nr. 2 (som der rent faktisk er billede af på ComicWiki). 

(scannet i 300 dpi)

Gensyn med Tintin i "Albumklubben Comics"

 

Jeg postede forleden et scan af et medlemsblad fra "Albumklubben Trumf", som jeg var medlem af i 80'erne. Dén klub blev drevet af Interpresse, men IP blev overtaget af Semic, som senere blev overtaget af Egmont (som var det gamle Gutenberghus). Semic overtog også Carlsen Comics (eller blev lagt sammen med eller whatever. Det er meget forvirrende, og man kan læse mere om det hele andetsteds, hvis man gider). 

Men hvorom alting er, så oprettede Semic-forlagene en albumklub magen til "Trumf" med titlen "Albumklubben Comics". Forskellen var, at hvor "Trumf" kørte en masse forskellige albumserier, så bragte "Comics" kun fire: Tintin, Lucky Luke, Vakse Viggo og Splint & Co. Nu hvor jeg ser tilbage, så synes denne linje faktisk ret kedelig. Og jeg tror, at den eneste grund til, at jeg blev medlem, var, at jeg ikke lige fik sat mig ind i, hvad fanden det var, de ville udgive. "Trumf" var jo fed nok, i og med at man bragte så varieret et udbud af serier, som man gjorde. Men "Comics'" skiften mellem kun fire serier var virkelig for dum. Hvorfor købte jeg ikke bare de fire serier i deres respektive albumserier!? 

Reelt set var disse to klubber jo blot tiltag fra forlaget side for at sælge mere af det samme via dertil specielt oprettede abonnementsordninger. Med "Trumf" gjorde man så bare lidt mere ud af det (med mange forskellige serier og halvårsalbums med specielle alternative forsider). Men jeg hold ud som abonnenent ret længe alligevel. Klubben kørte fra 1987-1990. Jeg flyttede til England i sensommeren 1988, så jeg har nok nået at være med halvandet års tid. Det skal dog naturligvis tilføjes, at selvom jeg brokker mig over albumklubbens linje, så var de enkelte album og selve udgivelserne af disse ikke noget, man kunne sætte en finger på. Bortsert fra for- og bagside var indholdet helt som de almindelige udgaver. Lige med Tintin savner jeg dog den alm Tintin-bagside. 

Der kom langt færre udgivelser end ovre på "Trumf", 44 album modsat 124 (inkl. halvårsalbum). Og modsat "Trumf" kom der ingen halvårsalbums i delux indpakning. Abonnenterne fik dog også et medlemsblad ligesom i "Trumf"-klubben (se nedenstående to billeder). Det første album, jeg modtog, var Tintin - "Det hemmelige våben" - oprindeligt nr. 10 i den gamle danske udgivelsesrække. 

Jeg har ikke tænkt mig at sige ret meget om plottet som sådan; Alle Tintin-album er diskuteret til hudløshed af andre mennesker. But the setup er kort fortalt, at professor Tournesol har opfundet en himstregims, som af de forkete folk kunne bruges som et helvedsvåben, og som flere slyngelstater selvsagt derfor ønsker at få fat i. Tournesol bliver derfor (også selvsagt) kidnappet. Og Tintin, Terry og kaptajn Haddock drager afsted for at finde og redde ham. Turen går gennem Frankrig, Svejts og et af disse forbryderlande. Hvordan skal det ikke gå!? Dén sekvens som alle, der har læst albummet, lader til at huske, er den, hvor et hansaplaster har sat sig på kaptajnens finger, og forløbet kører i det uendelige. Man griner så tårerne triller. So much for the plotbeskrivelse! 

Men ud over plotbeskrivelse må det blive til et par personlige kommentarer: Det er faktisk mange år siden, jeg sidst har læst Tintin, ikke blot dette album, men i det hele taget. Jeg er naturligvis bekendt med, at Cobolt nu udgiver serien, og at den er nyoversat af Niels Søndergaard. Jeg har ikke læst Cobolts udgave, men efter sigende er den nye oversættelse tro mod den franske tekst, hvor Jørgen Sonnergaards gamle udgave som bekendt mange steder er ren gendigtning frem for reel oversættelse. 

Som alle andre, der er vokset op med de gamle albums, holder jeg af Sonnergaards udgave. Men her ved genlæsning efter både mange år og efter at have lært bare en smule mere om dansk retskrivning og tegnsætning, så kan jeg godt se, at det ikke var noget, som gamle Jørgen tog så højtideligt. Der er mange steder i albummet, hvor en korrekturlæser burde have rettet. Blot det faktum, at der hele tiden skiftes mellem at være mellemrum og ikke mellemrum mellem et ord og et udråbs- eller spørgsmålstegn. Og antallet af pauseprikker kommer helt an på, hvor meget plads der er tilbage på linjen! At Jørgen brugte stærkt forældede staveformer som tredie, sukces og sejg, synes jeg dog er cool nok (og nej, de var ikke korrekte, da han oversatte albummet). 

Jeg har haft mine albums fra begge albumklubber stående på hylden i perfekt stand, siden de blev modtaget i 80'erne. I rigtig mange år behandlede jeg mine tegneserier med følsomme fingre og læste dem i en vinkel à 45 grader. Ingen rygge eller forsider blev knækket. Men nu om stunder har jeg valgt at gå den anden vej. Jeg har skrevet om det her før. Nu skal disse albums BRUGES. Jeg har jo alligevel ikke købt dem som investeringsobjekter for at gemme dem i 40 år og derefter sælge dem med fortjeneste! (Når det så er sagt, så overvejer jeg at sælge samlingen af "Elverfolket" (IP-udgaven). Mange af de albums står til 500 kr. hos Farao Cigarer. Jeg har dem i near mint-stand, og jeg har nada interesse i de eventyrhistorier! Nu får vi se). I øvrigt er jeg ikke sikker på, at udgaverne fra "Comics" er i specielt høj kurs blandt hardcore samlere. Men de er cool nok at læse, og Hergés Tintin er jo noget af det ypperste inden for den fransk-belgiske skole.

Albumklubben TRUMF - Medlemsblad nr. 60 (Interpresse, januar 1988)

Den svenske tegneseriesamler Pidde Andersson skrev for nyligt et par indlæg på fb om "Afdelingen for sådan noget ingen samler på". De handlede om den svenske albumserie "Örn". Og i samme dur vil jeg nu skrive lidt om en dansk albumserie, som virkelig ikke har den store bevågenhed blandt danske tegneseriesamlere: "Albumklubben Trumf".

"Albumklubben Trumf" var en abonnementsklub, som Interpresse kørte op gennem 80'erne. Medlemmerne modtog hver måned et album med en ny serie. Nogle serier kom godt nok flere gange i årenes løb, men det var aldrig lige i træk. Det med "klub" betød mest bare, at der var tale om en abonnementsordning og - vel nok - for at abonnenterne skulle føle en eller anden form for tilhørsforhold. 

Der kom også et medlemsblad, men det var nu en sørgelig og svag omgang, hvis man spørger om min mening; Se eksemplet her i indlægget, Medlemsblad nr. 60 fra januar 1988. Det pågældende blad har et interview med IP-redaktør Jens Trasborg, men det må siges at være det korteste interview, jeg mindes at have set. Man kunne have lavet et fedt blad, om de serier man udgav, men i stedet fik man en ret ligegyldig reklamebrochure - stort set. Jeg husker ikke ret meget om de andre numre af medlemsbladet, men jeg er ret sikker på, at de ikke var meget anderledes end nr. 60. En side med klubtekst. To sider med en konkurrence. Og en side med reklame for årsalbum. 

Selve månedsalbummerne var nøjagtigt magen til de almindelige album, bortset fra forsiderne. ComicWiki skriver fejlagtigt, at forsiderne var forskellige fra de almindelige udgaver, men det var de ikke. De var stort set identiske med de almindelige udgaver bortset fra logo og en "ramme" rundt om forsiden. Det skal dog siges, at halvårsalbummerne havde alternative forsider, men der kom kun ganske få årsalbums. Og de indgik ikke i abonnementsordningen, men skulle købes med rabatkuponer, som man skulle samle.  

"Trumf" var sådan set cool nok, men det kunne bare have været bedre. Jeg antager, at det var et rent kommercielt tiltag. Jeg husker ikke, hvor længe jeg var medlem af klubben/abonnementsordningen, men det stoppede i alt fald i sensommeren 1988, da jeg flyttede til London. Klubben kørte fra 1983 og frem til 1991. 106 albums blev det til i alt og 18 halvårsalbum. Halvårsalbummerne havde ud over alternative forsider også hardcoverindbinding. De var faktisk ret cool. Jeg tror ikke, at jeg var med fra starten. Eller måske var jeg - who knows. Det er længe siden. Jeg tror jeg købte de første numre som back-issues. Har jeg gemt resten af klubbladene? Jeg antager, at jeg har, men jeg ved ikke, hvor de gemmer sig i rod... eh, samlingen. 

Som sagt, "Trumf" var en albumserie, som ingen samlere samler på i dag. De har ingen værdi, og dem som kunne tænke sig at købe gamle "Trumf"-albums må siges at være folk, som bare vil læse disse tegneserier. Tegneserielæsere frem for tegneseriesamlere. Personligt synes jeg nu, at de er cool nok (jeg postede om et af disse album her på bloggen for nyligt: Bernard Prince). Og det bør tilføjes, at halvårsudgaverne rent faktisk er interessante for samlere, da de netop har alternative forsidemotiver. 

NB. "Albumklubben Trumf" skal ikke forveksles med albumserien "Trumf-serien", som udkom på Interpresse 1971-75. Ligesom "Albumklubben Trumf" indeholdt "Trumf-serien" en ny serie i hvert nummer. Læs mere her.  

Læs mere om de individuelle album ovre på dansk ComicWiki. 

 (Scannet i 300 dpi)

Carlsen Comics TINTIN-katalog (1988)

Tredje Carlsen Comics-katalog for i dag, og denne gang lidt af en lækkerbisken: Omkring midten af 80'erne genoptrykte forlaget "alle" 22 Tintin-album ud af 23 (de skriver selv "alle" på bagsiden, selvom der er 23 på listen, LOL. Man burde nok have tilføjes "alle rigtige Tintin-album"). Og man udsendte dette firsiders katalog med info om serien i 1988.

(scannet i 300 dpi)

Carlsen Comics Katalog (1987)

Og rækken af digitalt kataloggenoptryk fortsætter! Her fra Carlsen 1987.

 

(300 dpi)

Carlsen Comics Katalog (efterår 1986)

Jeg har gravet lidt mere i skuffen med glemte albumkataloger. Denne gang fra Carlsen Comics fra efteråret 1986.

(scannet i 300 dpi)