Sunday, 25 August 2019

ZOOM-udgivelser før de går OOP


SODA nr. 1: "Den tavse engel"
Tidligere udsendt som: "Den faldne engel" (Interpresse, 1988)
Originaltitel: "Un ange trépasse" (1987, Dupuis forlag)
Forfatter & tegner: Tome & Luc Warnant
Oversættelse: Michael G. Nielsen
Forlag: ZOOM forlag, 2016 (første oplag)
Udstyr: Farve, 46 sider, softcover
Ekstra: kort introduktion af forfatter og tegner 

I FLERE ÅR HAR JEG være opmærksom på det lille, nye danske tegneserieforlag ZOOM. Forlagets bagmænd er gamle garvede folk, som man som tegneserielæser husker fra bl.a. de glade dage på Interpresse (IP), Michael G. Nielsen, Mads Stoumann, Per Sanderhage og Per Vadmand.
       ZOOM er nærmest blevet lidt et genoplivet Interpresse (synes jeg som læser, når jeg kigger på deres udgivelser, men folk i branchen ville nok trække overbærende på smilebåndet over sådan en udtalelse/sammenligning). Man udgiver for en rigtig stor dels vedkommende serier, som tidligere udkom på IP (og Egmont, som overtog IP) og Gutenberghus (som senere skiftede navn til netop Egmont).

Lejemorderen og præsten - det lyder næsten som titlen
på en ny komedie med Chevy Chase og Clint Eastwood
EN VÆSENTLIG FORSKEL på ZOOM og IP, en ting som jeg tidligere har brokket mig over her på bloggen, er, at hvor IP udsendte sine udgivelser i en størrelsesorden, så man kunne købe dem, hvis og ikke mindst når man ville, også selvom det var år og dag efter, at udgivelserne udkom, så er det anderledes med ZOOM; Man udsender i små oplag, og nogle gange skal man være vaks ved havelågen for at score et eksemplar.
       Heldigvis er forlaget blevet gode til at varsle i forvejen, når visse udgivelser er ved at være udsolgt. ZOOM-redaktionen har i øvrigt en politik med ikke at genoptrykke udgivelser, og selv populære albums, kan man hurtigt opleve, er væk, når først man får fingrene ned i portemonnæen og skal til at lange skejserne over disken. Nogle gange sker det også, at en udgivelse (som f.eks. forlagets to "Tex Willer"-bøger) sælger så dårligt, at man standser udgivelsen og brænder resten af oplaget (I'm not fucking kidding!).

Kristen præst på afveje
EN AF DE UDGIVELSER, som snart er udgivet up-to-date er "Soda". Serien er belgisk og en af de mange, som blev begyndt udgivet i Danmark af IP. Det var tilbage i 1988, og jeg husker det, som var det i ... 1988.
       Også dengang gik jeg og lurede på serien, men fik aldrig gjort noget ved det. IP udsendte nr. 1 og 2, og nr. 1 igen som nr. 66 i "Albumserien Trumf" (jeg abonnerede godt nok på Trumf, men afbestilte abonnementet ved nr. 60, da jeg skulle flytte til England), men lukkede derefter serien.
       ZOOM har nu genudsendt nr. 1 og 2, og som sagt hele baduljen op til nyeste nummer (næsten. Nr. 13 kommer til oktober). Der er dog et nyt nummer på vej i Belgien, så serien er altså ikke lukket. ZOOM mister tilsyneladende rettighederne, når nr. 13 udsendes, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt man har planer om at udsende nr. 14.

Enhver onanists mareridt: Skudhuller i lolitadukken!
JEG HAR NETOP KØBT nr. 1 for endelig - efter 31 års luren - at checke serien ud! Serien handler om en Newyorker-strisser, som bor sammen med sin gamle, dybt bekymrede moder. Hun ved ikke, at han er panser, og han skjuler det ved hver morgen at trække i præste-gevanter og sprøjte vievand bag ørerne (eller hva' den slags nu gør). Tonen i albummet er let, omend der vises mere grafisk voldsudgydelse med døden til følge, end man er vant til i samtidens "Splint & Co." og deslige.  Og en helsides erotisk drømmesekvens er bestemt ikke noget, jeg husker fra "Splint & Co"!
        Og hvad kan jeg sige andet, end at jeg var okay underholdt. Albummet var hurtigt læst. Tome har forfattet, og det er Luc Warnant, som har tegnet. Warnants lidt grove, lidt forvirrede tegninger kunne jeg godt lide. Det er ikke stor kunst det her; Tegne- og historiemæssigt befinder vi os i noget, som kunne ligner føromtalte "Splint & Co.", men dog et par forfatter/tegner-generationer efter fantastiske Franquin!! Måske bliver det bedre ved næste gennemlæsning, som den slags nogle gange har for vane.
       ComicWiki skriver, at serien stilmæssigt ligger tæt på serien "Natacha", men personligt ville jeg nu hellere sammenligne med "Rubine". "Natacha"s niveau når "Soda" ikke - i alt fald ikke i album nr. 1. Heldigvis har flere medlemmer i facebook-gruppen "Tegneserieentusiasterne" nævnt, at "Soda" bliver meget bedre senere hen. "Soda" er en af de serier, man ville læse efter at man havde læst favoritterne i det nye nummer af Seriemagasinet" i gamle dage.

Underholdende, men hvis pengene er små, så køb hellere den nye "Blueberry"-intérgrale fra Cobolt.

No comments:

Post a comment