Carlsen Comics katalog (forår 1986)

Tilbage i 80'erne fik boghandlerne trykte kataloger fra flere af tegneserieforlagene. Specielt Interpresse og Carlsen var gode til at udsende kataloger. Desværre var det ikke altid, at jeg fik fat i dem derude i provinshullet, men en håndfuld blev det da til. Her er kataloget med forårskollektionen fra Carlsen, 1986. 

Dette katalog udmærker sig ved næsten at være et lille tegneserietidsskrift med artikler. De senere kataloger var blot titler og billeder af de nye albums.

(scannet i 300 dpi)

FANTASK nyhedsliste nr. 3: Will Eisner på besøg (februar 1987)

Så har jeg kigget i en af de andre skuffer med støvede sager og lagt kul på den gamle damp-scanner. Her er forside og bagside af Fantasks A5 nyhedskatalog nr. 3 fra 1987.

 
Det er interessant ikke mindst på grund af den lille rapport fra butikkens 15-års jubilæum, hvor der kom besøg af selveste Will Eisner! (indersiderne er blot lister over nye udgivelser).

(scannet i 300 dpi)

Will Eisners THE SPIRIT: "Med halvmaske og handsker i slumkvarteret" (Steffen Larsen, Søndags Aktuelt, 28. december 1980)

Hvad lavede DU den 28. december 1980???

Ja, mig, jeg var i alt fald ude at købe dagens udgave af Søndags Aktuelt! Jeg havde nemlig fået færten af, at avisen indeholdt en tosiders artikel om Will Eisners SPIRIT!

Direkte fra skuffen og med 43 års lag støv:

(300 dpi)

Fedtmule ... Frankenstein

Her er godt nok en særpræget ting:  Et album fra Walt Disney-fabrikken med en tegneserieudgave af historien om doktor Frankenstein og hans monster ... omsat til Mickey Mouse og Fedtmule-spas!!! 

Min mor købte Anders And-bladet til mig, da jeg var lille og frem til jeg blev cirka 7 år. Men så steg prisen på bladet, og mor syntes, det blev for dyrt. Jeg er aldrig senere hen begyndt at holde bladet igen (om end der var en periode for ca. 40 år siden, hvor jeg en overgang holdt Lommeanden-bladet!). Jeg aner med andre ord ikke, hvad der findes eller er udsendt på det danske marked. 

Så da jeg fandt dette Fedtmule-album forleden i den lokale Kirkens Korshær-genbrugsbutik - og med en Frankenstein-forside, så kunne det ikke gå hurtigt nok med at rage det til mig. Ikke mindst da jeg ved en hurtig gennembladring bemærkede, at der var en artikel om filmudgaven med Boris Karloff fra 1931. 

Som det ses af scannet, er mit eksemplar ret slidt. Men det gør slet ikke noget, faktisk synes jeg, det er bedre på denne måde. Fedtmule-Frankenstein - det lugter af pulp, det lugter af trash-litteratur. Den slags må gerne se hærget ud. 

Men hvordan er albummet så? Well, sandt at sige har jeg ikke læst det endnu. Jeg har bladret lidt, og det ser ... fjollet ud. Jeg tror ikke, der er tale om et værk af Carl Barks. Nok nærmere noget stads lavet af Disneys italienske afdeling eller i den dur. 

Artiklen om Frankenstein er okay informativ. Albummet er fra 1980 og dermed naturligvis udsendt af Gutenberghus. Og ligeså naturligt er det (naturligvis), at der hverken oplyses navn på artiklens forfatter, eller om der er tale om en oversat artikel. Bagerst i bladet finder man et helsides billede af Boris Karloff, men ... hmm, hvor er det fra? Det er længe siden, jeg har set FRANKENSTEIN, men det ligner ikke et still-billede fra filmen. 
EDIT: Søren Jakobsen fra Skræk og Rædsel-bloggen kommenterede ovre på min anden blog, at det ser ud som et billede fra filmen THE BLACK ROOM fra 1935 - også med Boris Karloff. Søren tilføjer, at det er en glimrende film. Tak for hjælpen. 

Jeg betalte 10 kroner for mit slidte eksemplar. Hos Pegasus kan man erhverve sig et eksemplar i "almindelig brugt stand" til 200 dask. Et flot ex koster 300 kr.! Check selv her. Hos Faraos Cigarer kan albummet (som i øvrigt er i blødt papomslag uden rigtig "albumlak", altså ikke et album som vi kender dem) lige nu fås til henholdsvis 400 kr. (8.0/Very fine) og 450 kr. (8.5/Very fine+) . Check her. På hjemmesiden kan man se, at hvis Faraos havde haft albummet på lager i 9.8/Near mint/mint, så ville det havde stået til 625 kroner. Til dén pris måtte de godt beholde det! Haha.   

(Scans i 300 dpi)

Ond i sulet! GARFIELD i de gode gamle dage

 

Jeg er halvvejs igennem en Garfield-bog, som jeg ikke har læst siden 80'erne. Jeg tror faktisk kun, jeg har læst den een gang, da jeg købte den. Den stod som ny på reolen. "Er jeg ikke kær" fra Interpresse, 1984. 

Jeg holdt meget af Garfield dengang. I starten var han ond, led, sarkastisk. Med andre ord: Ond i sulet! El Diablo i katteskikkelse. Han hadede sin ejer, Harald (Jon), og hunden Futte (Odie). Hvis han kunne få Futte (eller Harald) til at løbe ud på vejen, når der kom en lastbil, så gjorde han det.

Senere ændrede serien sig. Jeg tror, at der har været nogle forlagsfolk, som har sagt til Jim Davis (forfatteren/tegneren), at den ville sælge bedre, hvis han gjorde den mere "amerikansk". Det er i alt fald mit bud. Og faktum er, at serien blev mere flad senere hen. Tandløs. Pæn. Alt, alt for pæn. Garfield blev nu gode venner med både Harald og Futte, og selv om han stadig tog gas på dem, så var det blot det: Gas, hyggeligt sjov og kærlig rivaliseren. Som gammel læser brækker man sig. 

Men halvvejs inde i den gamle bog synes jeg stadig, at de gamle striber holder. Jeg skraldgriner og ærgrer mig over, at serien ændrede sig. Jeg aner ikke, hvordan den er i dag. Udgives den mon stadig? Sikkert. Skidtet sælger jo. 

Striben ovenfor var sikkert ikke gået i dag i vor hysteriske nutid.

ADELES EKSTRAORDINÆRE OPLEVELSER - ny dansk versus gammel dansk udgave

 

Adele nr. 1 (Carlsen)

Jeg skal i gang med at læse hele baduljen af Tardis fantastiske (og fantastisk underlige) tegneserie "Adèle Blanc-sec" - eller som den hed på dansk i gamle dage: "Adeles ekstraordinære oplevelser".

Jeg har for pænt mange år tilbage læst de første tre albums (ud af otte) i førsteudgaven fra forlaget CARLSEN. Og så købte jeg altså forlaget FARAOS nye (fra 2010) udgave i to flotte boxsæt med nr. 1-9 for nogle år siden (jeg mangler nr. 10, som først er blevet udgivet både i Frankrig og Danmark for ganske nyligt), og nu skal de altså læses. 

Dansk ComicWiki fortæller, at alle oversættelserne fra Carlsens otte album er genbrugt i Faraos udgave. Men som den nørd man jo er, sidder jeg alligevel og sammenligner de to udgaver af album nr. 1. Og det bliver hurtigt klart, at der i Faraos udgave både er ændret i Jens Peder Aggers gamle oversættelse og i billedmaterialet. Vi taler ikke store ændringer her, men detaljer som man alligevel bemærker. Jeg antager, at det er Faraos redaktør, som står bag disse "rettelser" i oversættelsen. Det er både godt og skidt. Når der er en bindestreg for meget i et sammensat navneord, så er det fint, at den fjernes. Men andre gange synes jeg faktisk, det bliver mere stift i sproget. På et senere tidspunkt burde en eller anden (ja, det kunne være mig, hvis jeg tog mig sammen) sammenligne ændringerne i teksten. 

Og så er der lige billedsiden (se eksemplerne nedenfor): I Carlsens gamle udgave har man selvsagt oversat teksten i avisartikler, som har betydning for læseren, men man har ladet de små tekstbidder i "nabo-artiklerne" stå på fransk. Og i den første har man ladet datoen foroven stå (så læseren huskes på, at vi er i 1911). I Faraos udgave har man fjernet alle brudstykker af fransk tekst i nabo-artiklerne, inklusiv datoen foroven i den første artikel. Nu ligner det slet ikke artikler i en avis længere, men blot infotekster. Hvorfor denne ændring? Andre steder er der også, hvad jeg vil kalde "uheldige" ændringer. F.eks. på en kalender er "November" fjernet, så vi ikke længere kan se, hvilken måned det foregår i. Hvorfor? I det mindste har man bibeholdt den gamle oversættelse (stort set) i stedet for at nyoversætte. 

Jeg kan i øvrigt bedre lide den gamle håndskrevne font, det matte papir og de gamle albumforsider, men det er jo en smagssag, naturligvis (desværre kan man ikke købe udgaver med de oprindelige forsider til nr. 9 og 10 på dansk, da disse aldrig kom fra Carlsen. Jeg har dog fundet dem på fransk på nettet, og igen: de ser langt bedre ud, end Faraos gør). 

I øvrigt, ud over at jeg bare bedre kan lide den gamle fonts look, så er et problem i den nye udgave, at fonten er mindre og tekstkasser og talebobler er fyldt med alt for megen "luft". Dette er desværre ofte et problem med nye udgivelser, fordi forlagene tekster med computer i dag frem for at håndtekste - og jeg antager, at man ikke gider gøre sig ulejligheden med at fylde tekstkasser/talebobler ordentligt ud. 

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg KUN har sammenlignet de to udgaver af det første album indtil videre. Måske er disse uheldige billedændringer begrænset til dette første album - man kan jo håbe. Og forhåbentligt er det slet ikke gældende for nr. 9 og 10; Det ville være rart, da man jo ikke har nogen alternativ udgave at sammenligne med, på dansk i hvert fald. Og jeg gider ikke at skulle hen og indkøbe franske udgaver! 

NEDENFOR: Faraos udgave ses øverst og Carlsens ditto nedenunder:

 

Adele nr. 1 (Faraos)

Se alle forsider og info om serien lige her på dansk ComicWiki

Mere Flip-kompa'niet!

 

Fra "Underground" nr. 7 (Interpresse) 

FLIP-KOMPA'NIET - hele baduljen!

Jeg har længe haft denne omnibus stående på min ønskeliste på netbutikken imusics (de skriver selv navnet med lille) hjemmeside. Og i sidste måned fik jeg den endelig bestilt! Gilbert Sheltons The Fabulous Furry Freak Brothers, eller som vi kender dem herhjemme fra Interpresses gamle albums: Flip-kompa'niet. På dansk kørte serien i IP's albumserie "Underground" + visse oneshot-udgivelser. Kørte den i Seriemagasinet en overgang? [EDIT: Ja, det gjorde den. I to numre! Check her] Hmm, det har jeg faktisk glemt. Der udkom en masse materiale på dansk - måske endda det hele. Men da jeg fik chancen for at score hele serien i eet huk, så var det bare med at springe til (nå ja, efter seks måneder på den digitale ønskeliste!). Noget cool ved udgivelsen er selvfølgelig, at man endelig får serien på engelsk. Eller amerikansk engelsk. Flip-kompa'niet er så afgjort en amerikansk undergrundstegneserie.

Behøver jeg omtale selve serien? Kort sagt handler den om tre hippier i storbyen i slutningen af 60'erne. I alt fald da serien starter, men faktisk følger den sin samtid, om end de tre flippere aldrig bliver synligt ældre. Selv i et afsnit, som foregår langt ude i fremtiden (dvs. 2003 eller deromkring), er de ikke blevet ældre, end de var i 1969, selv om Amerika tydeligvis er ændret til den science fiction-verden, som vi ... ikke helt kender den, selv om vi nu er 20 år længere fremme end den nævnte historie. Sådan er det med science fiction. SF-forfattere bør lade være med at sætte årstal på fremtidshistorier! De tre brødre tager en masse stoffer og klarer sig igennem dagen og vejen på bedste (hippie-) beskub. Man behøver hverken være hippie eller tage diverse kemikalier for at læse serien. Jeg mener, at have læst Gilbert Shelton udtale, at Fat Freddy ville være død i virkeligheden. Yeah, I believe that. 

Det var længe, længe siden, jeg havde læst serien, så at læse det hele af een omgang er ret fedt. Men også udmattende; Der er meeeget at læse, når man er vant til dansk albums på omkring 50-60 sider. Den (for mig) nye omnibus er på over 600 sider. "Nye" for selvom den stadig er på lager hos imusic, så er det henved 15 år siden, at bogen udkom. Udgivelsen er britisk, og jeg skal love for, at man får noget for pengene: Ud over de 600 siders materiale (og en artikel forfattet af Shelton selv), så er omnibus-bogen noget af det - hvis ikke dét - mest hårdføre jeg nogensinde har købt. Og det til trods for at der er tale om en softcover-udgave. Siderne er virkelig limet godt ind. Den slags har det ellers med enten at falde ud, eller ryggen knækker ved ingenting. Intet problem her. Trykket er også fint, og papiret vældig godt. Intet fotokopipapir eller lignende møgkvalitet her. Og prisen (ikke tilbud!) er sølle 250 kr. (direktelink til butikken her), som er langt billigere end gængse samlebind fra de danske forlag (300-400 kr. for 150-200 sider, om end gerne med HC-bind). Det meste af serien blev oprindeligt trykt i sort-hvid, men en del kom også i farve. Her i bogen har man gengivet de oprindelige sort-hvid/farve-versioner, hvilket selvsagt er fedt. 

Eneste minus er, at siderne er lidt mindre end det oprindelige magasinformat (og tilsvarende danske albumformat). Tegningerne bliver en anelse små, og ekstraserien "Fat Freddy's Cat" nederst på siderne, som i forvejen var ret lille, er nedfotograferet, so den næsten er ulæselig! Men hovedserien går an at læse, selvom man bør have læsebrillerne placeret der, hvor den slags skal være! 

Gilbert Shelton er i dag 83 år gammel og er for længst flyttet til Frankrig, hvor også Robert Crumb bor. Om de besøger hinanden, har jeg virkelig ingen anelse om. 

Trumf på Bernard Prince

 

Jeg læste forleden Greg & Aidans udgave af tegneserien Bernard Prince, som var udmærket, men det fik mig til at finde et af de "rigtige" album frem, som er tegnet af Hermann - eller, nå ja, så "rigtigt" som det nu kan bliver, når der er tale om BERNARD PRINCE nr. 13, som er en samling korte historier fra 1970-78!

Men selvom forfatteren er den samme, så er der en følelse af "eventyr" over de gamle historier, som de senere udgaver bare ikke rammer, synes jeg. Ja, jeg ved godt, det er en vag forklaring. Jeg bør aflevere medlemskortet til anmelderklubben og tage min frakke og gå.

Min udgave af BERNARD PRINCE nr. 13 er i virkeligheden ALBUMKLUBBEN TRUMF nr. 27! Denne albumklub præsenterede en ny serie i hvert album (om end nogle serier blev præsenteret flere gange). Jeg abonnerede i sin tid på disse udgivelser fra Trumf, og jeg tror næppe, jeg har læst det pågældende album siden engang i 80'erne (det udkom i 85). 1'ste oplag.



Albummet stod lige så flunk og nyt på reolen, som den dag det ankom fra Interpresse. I henved 35 år var jeg hardcore supersamler med en samling i mint condition. Men så for 5 år siden besluttede jeg, at nu var det nok. Nu bøjer jeg omslaget, brækker ryggen og trykker siderne ned. Men jeg indrømmer, at det stadig føles lidt (vel meget) forkert. Det er mærkeligt, at trække et album som Bernard Prince nr. 13 frem i noget nær mint condition, og nu efter næsten 40 års ejerskab endelig at smadre albummet! (altså ikke smadre-smadre, men du ved, bøje siderne i en vinkel på mere end 45 grader! ROTFL).

Men nu er jeg af den (nyfundne) overbevisning, at tingene skal bruges, og man må gerne se, at de har været brugt. Jeg skrev iø også om det for 5 år siden (link her).

Bernard Prince nr. 16 ... modtaget!

 

Jeg skrev om BERNARD PRINCE-albummet "Sprængfarligt bekendtskab" forleden. Jeg bestilte albummet fra Faraos sammen med en pæn stak tilbudsvarer. BP #16 var godt nok ikke på udsalg, men eftersom albummet er udgået fra forlaget (endda i 2. oplag), så tænkte jeg, at det var på tide at købe det hjem.  

Jeg skulle til et eller andet kedeligt møde på jobcenteret møgtidligt dagen efter, men fik alligevel tid til at læse eet af de nye indkøb sent om aftenen, nemlig - ikke overraskende - dette album. 

Jeg refererede i mit første indlæg (se her) til anmeldelsen på Serieland, hvor Berti Stravonsky skriver, at manuskriptet er ret tyndt. Well, jaajoo... det er det såmænd, men var de fleste af disse tegneserier henvendt til "store drenge" i 70'erne ikke ret tynde!? I dag, her i voksenlivet, så skal man nok huske på, hvordan det var at læse dem dengang. Eller i alt fald huske på, at der er tale om underholdning. Der er næsten aldrig noget samfundsrelevant indhold - overhovedet. Men når det så er sagt, skal det også tilføjes, at jeg var fint underholdt af BP #16. 

Som jeg også fik nævnt på fjæsen, så bemærkede jeg nogle uheldige steder, hvor oversætteren rodede rundt i både De-form og Du-form - og det endda i de samme talebobler! Jeg nævnte dette i en tegneseriegruppe, hvor den ene af forlagets bagmænd indrømmede fejlene. Men han forsvarede det samtidig og sagde, at det nok ikke kunne blive meget bedre, da de er et lille forlag med kort tid til at producere udgivelserne. Fair nok, og det er meget muligt, men ligesom med alle typer udgivelser og produkter, så ser jeg som forbruger ikke alt det, der er gået forud for udgivelsen af produktet. Jeg køber et produkt, og det produkt er så det, som jeg lægger til grund for min vurdering. 

Men til trods for mindre "skønhedsfejl" vil jeg bestemt anbefale BP #16. Køb det, før det er helt væk fra markedet (Her ligger det hos Faraos). Man må selv google, om det stadig er tilgængeligt andre steder og til en mere fordelagtig pris). 

Oversætteren er forvirret og lader Bernard Prince tiltale
skurken både i du- og De-form. Endda i samme sætning! 

Oversætteren roder igen rundt og bruger både De- og
du-tiltaleform, her i samme taleboble!

Bernard Prince nr. 16 ... indkøbt i 11. time!

Der er jo altid en masse ting, man ikke får købt, fordi ... well... men kan ikke købe det hele hele tiden, og hvis man så i tillæg dertil er en fattigrøv. Jeg antager, at læseren forstår problemet. Og netop derfor har jeg ikke tidligere fået indkøbt det "nye" Bernard Prince-album "Sprængfarligt bekendtskab" (se info om udgivelse, forfatter, tegner, originaltitel osv lige her via dette link). 

Det var ellers lidt af et scoop, da albummet udkom sidste år. Sagen er nemlig den, at Bernard Prince nr. 16 udkom på fransk i 1992, men er aldrig tidligere kommet i dansk oversættelse. Og i årenes løb skete der ikke hverken fra eller til, end at originalmaterialet forsvandt i Frankrig, og en udgivelse dermed syntes umulig. Well, hop 30 år frem i tiden, og det lille tomandsforlag E-voke udgiver albummet alligevel. Der er vist nok tale om en udgivelse baseret på et scan af det franske album. Det lyder fælt, men hvis det ikke kan være anderledes. Og nu har jeg altså så endelig fået det bestilt. Og det var også i sidste øjeblik. 

Jeg havde bemærket, at hardcover-udgaven var forsvundet fra det danske forlags online-butik. Og hos Faraos Cigarer skriver man, at der kun er få ex tilbage på lageret. E-voke har godt nok også udgivet en softcover-udgave, som stadig kan fås uden problemer, men desværre mangler det ekstramateriale, som findes i hardcover-udgaven (jeg må indrømme, at jeg har det stramt med den slags nonsense. Inkludér dog det hele i begge udgaver, kålører!!). Nå, men jeg fik altså bestilt lortet... jeg mener den fine hardcover-udgave fra Faraos engang i nat (noget skal man jo bruge natten på, nu hvor byens enlige pornobiograf er lukket). 

Jeg glæder mig til endelig at læse dette næsten legendariske nr. 16. Legendarisk måske mere, fordi det var svært at komme til at læse - fremfor end at det var fantastisk læsning. Berti Stranvonsky er i alt fald ikke synderligt begejstret i sin anmeldelse på Serieland! Men hva' fa'en, man skal jo danne sig sin egen mening selv frem for at købe andres, så jeg vil holde et åbent sind. Måske vil denne reporter melde tilbage til studiet, at albummet er det bedste siden brød i skiver - for nu lige at bruge et gammelt Marvel-Morten-citat. 

Og i øvrigt fortalte en af de to E-voke-folk mig på deres facebook-side, at man har trykt hardcover-udgaven i to oplag nu, og det må så være dét. Så vær hurtig, hvis du er interesseret og ikke kan nøjes med udgaven i slaskeformat eller at låne på biblo. 

NB: Vitsen med pornobiografen var blot dét, en vits. Der har godt nok ligget en pornobiograf her i byen for længe siden. Men det var længe før, jeg flyttede hertil; i midten af 70'erne, og længe før video. Man viste film på 8mm. Check mit gamle indlæg om "Den lille bio" her.