ADELES EKSTRAORDINÆRE OPLEVELSER - ny dansk versus gammel dansk udgave

 

Adele nr. 1 (Carlsen)

Jeg skal i gang med at læse hele baduljen af Tardis fantastiske (og fantastisk underlige) tegneserie "Adèle Blanc-sec" - eller som den hed på dansk i gamle dage: "Adeles ekstraordinære oplevelser".

Jeg har for pænt mange år tilbage læst de første tre albums (ud af otte) i førsteudgaven fra forlaget CARLSEN. Og så købte jeg altså forlaget FARAOS nye (fra 2010) udgave i to flotte boxsæt med nr. 1-9 for nogle år siden (jeg mangler nr. 10, som først er blevet udgivet både i Frankrig og Danmark for ganske nyligt), og nu skal de altså læses. 

Dansk ComicWiki fortæller, at alle oversættelserne fra Carlsens otte album er genbrugt i Faraos udgave. Men som den nørd man jo er, sidder jeg alligevel og sammenligner de to udgaver af album nr. 1. Og det bliver hurtigt klart, at der i Faraos udgave både er ændret i Jens Peder Aggers gamle oversættelse og i billedmaterialet. Vi taler ikke store ændringer her, men detaljer som man alligevel bemærker. Jeg antager, at det er Faraos redaktør, som står bag disse "rettelser" i oversættelsen. Det er både godt og skidt. Når der er en bindestreg for meget i et sammensat navneord, så er det fint, at den fjernes. Men andre gange synes jeg faktisk, det bliver mere stift i sproget. På et senere tidspunkt burde en eller anden (ja, det kunne være mig, hvis jeg tog mig sammen) sammenligne ændringerne i teksten. 

Og så er der lige billedsiden (se eksemplerne nedenfor): I Carlsens gamle udgave har man selvsagt oversat teksten i avisartikler, som har betydning for læseren, men man har ladet de små tekstbidder i "nabo-artiklerne" stå på fransk. Og i den første har man ladet datoen foroven stå (så læseren huskes på, at vi er i 1911). I Faraos udgave har man fjernet alle brudstykker af fransk tekst i nabo-artiklerne, inklusiv datoen foroven i den første artikel. Nu ligner det slet ikke artikler i en avis længere, men blot infotekster. Hvorfor denne ændring? Andre steder er der også, hvad jeg vil kalde "uheldige" ændringer. F.eks. på en kalender er "November" fjernet, så vi ikke længere kan se, hvilken måned det foregår i. Hvorfor? I det mindste har man bibeholdt den gamle oversættelse (stort set) i stedet for at nyoversætte. 

Jeg kan i øvrigt bedre lide den gamle håndskrevne font, det matte papir og de gamle albumforsider, men det er jo en smagssag, naturligvis (desværre kan man ikke købe udgaver med de oprindelige forsider til nr. 9 og 10 på dansk, da disse aldrig kom fra Carlsen. Jeg har dog fundet dem på fransk på nettet, og igen: de ser langt bedre ud, end Faraos gør). 

I øvrigt, ud over at jeg bare bedre kan lide den gamle fonts look, så er et problem i den nye udgave, at fonten er mindre og tekstkasser og talebobler er fyldt med alt for megen "luft". Dette er desværre ofte et problem med nye udgivelser, fordi forlagene tekster med computer i dag frem for at håndtekste - og jeg antager, at man ikke gider gøre sig ulejligheden med at fylde tekstkasser/talebobler ordentligt ud. 

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg KUN har sammenlignet de to udgaver af det første album indtil videre. Måske er disse uheldige billedændringer begrænset til dette første album - man kan jo håbe. Og forhåbentligt er det slet ikke gældende for nr. 9 og 10; Det ville være rart, da man jo ikke har nogen alternativ udgave at sammenligne med, på dansk i hvert fald. Og jeg gider ikke at skulle hen og indkøbe franske udgaver! 

NEDENFOR: Faraos udgave ses øverst og Carlsens ditto nedenunder:

 

Adele nr. 1 (Faraos)

Se alle forsider og info om serien lige her på dansk ComicWiki

Mere Flip-kompa'niet!

 

Fra "Underground" nr. 7 (Interpresse) 

FLIP-KOMPA'NIET - hele baduljen!

Jeg har længe haft denne omnibus stående på min ønskeliste på netbutikken imusics (de skriver selv navnet med lille) hjemmeside. Og i sidste måned fik jeg den endelig bestilt! Gilbert Sheltons The Fabulous Furry Freak Brothers, eller som vi kender dem herhjemme fra Interpresses gamle albums: Flip-kompa'niet. På dansk kørte serien i IP's albumserie "Underground" + visse oneshot-udgivelser. Kørte den i Seriemagasinet en overgang? [EDIT: Ja, det gjorde den. I to numre! Check her] Hmm, det har jeg faktisk glemt. Der udkom en masse materiale på dansk - måske endda det hele. Men da jeg fik chancen for at score hele serien i eet huk, så var det bare med at springe til (nå ja, efter seks måneder på den digitale ønskeliste!). Noget cool ved udgivelsen er selvfølgelig, at man endelig får serien på engelsk. Eller amerikansk engelsk. Flip-kompa'niet er så afgjort en amerikansk undergrundstegneserie.

Behøver jeg omtale selve serien? Kort sagt handler den om tre hippier i storbyen i slutningen af 60'erne. I alt fald da serien starter, men faktisk følger den sin samtid, om end de tre flippere aldrig bliver synligt ældre. Selv i et afsnit, som foregår langt ude i fremtiden (dvs. 2003 eller deromkring), er de ikke blevet ældre, end de var i 1969, selv om Amerika tydeligvis er ændret til den science fiction-verden, som vi ... ikke helt kender den, selv om vi nu er 20 år længere fremme end den nævnte historie. Sådan er det med science fiction. SF-forfattere bør lade være med at sætte årstal på fremtidshistorier! De tre brødre tager en masse stoffer og klarer sig igennem dagen og vejen på bedste (hippie-) beskub. Man behøver hverken være hippie eller tage diverse kemikalier for at læse serien. Jeg mener, at have læst Gilbert Shelton udtale, at Fat Freddy ville være død i virkeligheden. Yeah, I believe that. 

Det var længe, længe siden, jeg havde læst serien, så at læse det hele af een omgang er ret fedt. Men også udmattende; Der er meeeget at læse, når man er vant til dansk albums på omkring 50-60 sider. Den (for mig) nye omnibus er på over 600 sider. "Nye" for selvom den stadig er på lager hos imusic, så er det henved 15 år siden, at bogen udkom. Udgivelsen er britisk, og jeg skal love for, at man får noget for pengene: Ud over de 600 siders materiale (og en artikel forfattet af Shelton selv), så er omnibus-bogen noget af det - hvis ikke dét - mest hårdføre jeg nogensinde har købt. Og det til trods for at der er tale om en softcover-udgave. Siderne er virkelig limet godt ind. Den slags har det ellers med enten at falde ud, eller ryggen knækker ved ingenting. Intet problem her. Trykket er også fint, og papiret vældig godt. Intet fotokopipapir eller lignende møgkvalitet her. Og prisen (ikke tilbud!) er sølle 250 kr. (direktelink til butikken her), som er langt billigere end gængse samlebind fra de danske forlag (300-400 kr. for 150-200 sider, om end gerne med HC-bind). Det meste af serien blev oprindeligt trykt i sort-hvid, men en del kom også i farve. Her i bogen har man gengivet de oprindelige sort-hvid/farve-versioner, hvilket selvsagt er fedt. 

Eneste minus er, at siderne er lidt mindre end det oprindelige magasinformat (og tilsvarende danske albumformat). Tegningerne bliver en anelse små, og ekstraserien "Fat Freddy's Cat" nederst på siderne, som i forvejen var ret lille, er nedfotograferet, so den næsten er ulæselig! Men hovedserien går an at læse, selvom man bør have læsebrillerne placeret der, hvor den slags skal være! 

Gilbert Shelton er i dag 83 år gammel og er for længst flyttet til Frankrig, hvor også Robert Crumb bor. Om de besøger hinanden, har jeg virkelig ingen anelse om. 

Trumf på Bernard Prince

 

Jeg læste forleden Greg & Aidans udgave af tegneserien Bernard Prince, som var udmærket, men det fik mig til at finde et af de "rigtige" album frem, som er tegnet af Hermann - eller, nå ja, så "rigtigt" som det nu kan bliver, når der er tale om BERNARD PRINCE nr. 13, som er en samling korte historier fra 1970-78!

Men selvom forfatteren er den samme, så er der en følelse af "eventyr" over de gamle historier, som de senere udgaver bare ikke rammer, synes jeg. Ja, jeg ved godt, det er en vag forklaring. Jeg bør aflevere medlemskortet til anmelderklubben og tage min frakke og gå.

Min udgave af BERNARD PRINCE nr. 13 er i virkeligheden ALBUMKLUBBEN TRUMF nr. 27! Denne albumklub præsenterede en ny serie i hvert album (om end nogle serier blev præsenteret flere gange). Jeg abonnerede i sin tid på disse udgivelser fra Trumf, og jeg tror næppe, jeg har læst det pågældende album siden engang i 80'erne (det udkom i 85). 1'ste oplag.



Albummet stod lige så flunk og nyt på reolen, som den dag det ankom fra Interpresse. I henved 35 år var jeg hardcore supersamler med en samling i mint condition. Men så for 5 år siden besluttede jeg, at nu var det nok. Nu bøjer jeg omslaget, brækker ryggen og trykker siderne ned. Men jeg indrømmer, at det stadig føles lidt (vel meget) forkert. Det er mærkeligt, at trække et album som Bernard Prince nr. 13 frem i noget nær mint condition, og nu efter næsten 40 års ejerskab endelig at smadre albummet! (altså ikke smadre-smadre, men du ved, bøje siderne i en vinkel på mere end 45 grader! ROTFL).

Men nu er jeg af den (nyfundne) overbevisning, at tingene skal bruges, og man må gerne se, at de har været brugt. Jeg skrev iø også om det for 5 år siden (link her).

Bernard Prince nr. 16 ... modtaget!

 

Jeg skrev om BERNARD PRINCE-albummet "Sprængfarligt bekendtskab" forleden. Jeg bestilte albummet fra Faraos sammen med en pæn stak tilbudsvarer. BP #16 var godt nok ikke på udsalg, men eftersom albummet er udgået fra forlaget (endda i 2. oplag), så tænkte jeg, at det var på tide at købe det hjem.  

Jeg skulle til et eller andet kedeligt møde på jobcenteret møgtidligt dagen efter, men fik alligevel tid til at læse eet af de nye indkøb sent om aftenen, nemlig - ikke overraskende - dette album. 

Jeg refererede i mit første indlæg (se her) til anmeldelsen på Serieland, hvor Berti Stravonsky skriver, at manuskriptet er ret tyndt. Well, jaajoo... det er det såmænd, men var de fleste af disse tegneserier henvendt til "store drenge" i 70'erne ikke ret tynde!? I dag, her i voksenlivet, så skal man nok huske på, hvordan det var at læse dem dengang. Eller i alt fald huske på, at der er tale om underholdning. Der er næsten aldrig noget samfundsrelevant indhold - overhovedet. Men når det så er sagt, skal det også tilføjes, at jeg var fint underholdt af BP #16. 

Som jeg også fik nævnt på fjæsen, så bemærkede jeg nogle uheldige steder, hvor oversætteren rodede rundt i både De-form og Du-form - og det endda i de samme talebobler! Jeg nævnte dette i en tegneseriegruppe, hvor den ene af forlagets bagmænd indrømmede fejlene. Men han forsvarede det samtidig og sagde, at det nok ikke kunne blive meget bedre, da de er et lille forlag med kort tid til at producere udgivelserne. Fair nok, og det er meget muligt, men ligesom med alle typer udgivelser og produkter, så ser jeg som forbruger ikke alt det, der er gået forud for udgivelsen af produktet. Jeg køber et produkt, og det produkt er så det, som jeg lægger til grund for min vurdering. 

Men til trods for mindre "skønhedsfejl" vil jeg bestemt anbefale BP #16. Køb det, før det er helt væk fra markedet (Her ligger det hos Faraos). Man må selv google, om det stadig er tilgængeligt andre steder og til en mere fordelagtig pris). 

Oversætteren er forvirret og lader Bernard Prince tiltale
skurken både i du- og De-form. Endda i samme sætning! 

Oversætteren roder igen rundt og bruger både De- og
du-tiltaleform, her i samme taleboble!

Bernard Prince nr. 16 ... indkøbt i 11. time!

Der er jo altid en masse ting, man ikke får købt, fordi ... well... men kan ikke købe det hele hele tiden, og hvis man så i tillæg dertil er en fattigrøv. Jeg antager, at læseren forstår problemet. Og netop derfor har jeg ikke tidligere fået indkøbt det "nye" Bernard Prince-album "Sprængfarligt bekendtskab" (se info om udgivelse, forfatter, tegner, originaltitel osv lige her via dette link). 

Det var ellers lidt af et scoop, da albummet udkom sidste år. Sagen er nemlig den, at Bernard Prince nr. 16 udkom på fransk i 1992, men er aldrig tidligere kommet i dansk oversættelse. Og i årenes løb skete der ikke hverken fra eller til, end at originalmaterialet forsvandt i Frankrig, og en udgivelse dermed syntes umulig. Well, hop 30 år frem i tiden, og det lille tomandsforlag E-voke udgiver albummet alligevel. Der er vist nok tale om en udgivelse baseret på et scan af det franske album. Det lyder fælt, men hvis det ikke kan være anderledes. Og nu har jeg altså så endelig fået det bestilt. Og det var også i sidste øjeblik. 

Jeg havde bemærket, at hardcover-udgaven var forsvundet fra det danske forlags online-butik. Og hos Faraos Cigarer skriver man, at der kun er få ex tilbage på lageret. E-voke har godt nok også udgivet en softcover-udgave, som stadig kan fås uden problemer, men desværre mangler det ekstramateriale, som findes i hardcover-udgaven (jeg må indrømme, at jeg har det stramt med den slags nonsense. Inkludér dog det hele i begge udgaver, kålører!!). Nå, men jeg fik altså bestilt lortet... jeg mener den fine hardcover-udgave fra Faraos engang i nat (noget skal man jo bruge natten på, nu hvor byens enlige pornobiograf er lukket). 

Jeg glæder mig til endelig at læse dette næsten legendariske nr. 16. Legendarisk måske mere, fordi det var svært at komme til at læse - fremfor end at det var fantastisk læsning. Berti Stranvonsky er i alt fald ikke synderligt begejstret i sin anmeldelse på Serieland! Men hva' fa'en, man skal jo danne sig sin egen mening selv frem for at købe andres, så jeg vil holde et åbent sind. Måske vil denne reporter melde tilbage til studiet, at albummet er det bedste siden brød i skiver - for nu lige at bruge et gammelt Marvel-Morten-citat. 

Og i øvrigt fortalte en af de to E-voke-folk mig på deres facebook-side, at man har trykt hardcover-udgaven i to oplag nu, og det må så være dét. Så vær hurtig, hvis du er interesseret og ikke kan nøjes med udgaven i slaskeformat eller at låne på biblo. 

NB: Vitsen med pornobiografen var blot dét, en vits. Der har godt nok ligget en pornobiograf her i byen for længe siden. Men det var længe før, jeg flyttede hertil; i midten af 70'erne, og længe før video. Man viste film på 8mm. Check mit gamle indlæg om "Den lille bio" her. 

Robin Bougie is back in the gutter!

 

(Først bragt på min engelsksprogede blog)

Issue #3 of Robin Bougie's zine Gutter Hunter is out now. I received my copy yesterday all the way from Canada. Fortunately, I didn't get slapped with a hefty VAT and post office fee this time! 

100 pages about (mainly) north American underground comics. Get the new issue here. 

I posted about issue No. 1 and 2 here. 

ÅRHUS TEGNESERIELOGE fylder 35 og NØRD NYT nr. 36 udkommer samtidigt. Grov tilfældighed eller infam sammensværgelse?

For næsten et år siden annoncerede jeg her på bloggen (se her), at jeg havde sendt et indlæg til det næste nummer af det danske tegneseriefanzine Nørd Nyt. Nu, næsten et år senere, er bladet endelig udkommet. Sådan nogle langsomme bavianer! (siger manden, som efter tyve år endnu ikke osv. osv.). 

Nå, men jeg modtog det nye nummer i går, og det ser jo herligt ud. Med det pågældende nummer fejrer holdet bag bladet, dvs. Århus Tegneserieloge, 35 års jubilæum! Femogtredive år, hold da ferie! Selve Nørd Nyt er til gengæld "kun" kommet i 27 år i år. 

For at lave et rigtigt jubilæumsnummer er bladet denne gang i stor A4-størrelse (nå ja, det er i alt fald det, som et af redaktionsmedlemmerne vil have os til at tro i et indlæg på facebook. Der var vist nok tale om en fejl fra "trykkeriet"s side. Og næste nummer kommer igen i A5 - forlyder det). Medredaktør Leila Jerming Graf har skrevet en lang todelt gennemgang af logens og bladets historie. Næste del kommer ikke overraskende i nr. 37. Og der er selvsagt andre herlige artikler (ud over min egen!!). Det er faktisk vældig cool alt sammen. Og der er flotte farvefotos. Farvefotos! Den slags havde vi sgu ikke i gamle dage. "Sorte klatter til at gøre det ud for billeder" (fra en Uncut.dk-anmeldelse af STAY SICK!). Der er 40 sider, og vender man bladet om, er der en falsk forside på bagsiden. Bladet indeholder også den sædvanlige "piffert" (som ikke skal afsløres her). 

Det store format og det billige papir giver bladet et lige lovlig slasket format, ikke mindst da der heller ikke er et stift omslag. Men det går an. Og til sølle 25 kroner kan og bør man vel dårligt klage. 

Tegneserieinteresserede kan bestille bladet via Århus Tegneserieloges facebook-side eller købe det fra Fantask. Muligvis også fra andre butikker, men det må du selv finde ud af - det er jo ikke DR's seerservice det her.  

Totalt stærke NYHEDER på det danske TEGNESERIEmarked!

 
Der er virkelig coole nyheder på tegneseriefronten. Coole - som i ÜBER-COOLE! 

Forlaget ZOOM har netop udgivet Carlos Giménez' spanske albumserie Vores kvarter (originaltitel: Barrio) i komplet form for første gang på dansk! Jeg læste det gamle danske album tilbage i 80'erne (og købte det for nogle få år siden), og jeg elsker den serie. Jeg fandt ud af, at det kun er en brøkdel af serien (og de beslægtede serier, Børnehjemme og De Professionelle), som er udgivet på dansk, så jeg forsøgte at opdrive den for år tilbage både på det tyske og engelsksprogede marked, men uden held. Så vidt jeg husker, havde ingen af disse lande udgivet mere, end hvad der oprindeligt kom på dansk (dvs. en fjerdedel af den spanske originaludgave).

ZOOM har udgivet hele serien i eet tykt samlebind! Jeg håber bestemt, at den sælger godt nok, så vi også kan få både Børnehjemmet og De professionelle (som nævnt er de nært beslægtede med Vores kvarter; de går henholdsvis forud og kommer efter den periode, som Vores kvarter dækker). ZOOM har meldt ud, at de gerne vil udgive resten, hvis ellers Vores kvarter sælger godt nok. Jeg skrev også om nyheden her. 

Og der er endnu en mundvandsfremkaldende nyhed på vej: Forlaget COBOLT (dvs. den gamle redaktør fra Interpresse, Carsten Søndergaards forlag) har snakket i adskillige år om, at de gerne ville udgive den kodylt fede franske serie Luftens ørne (originaltitel: Tanguy et Laverdure. Jeg har tidligere skrevet om den, lige her), som er skrevet af Blueberry-forfatteren Jean-Michel Charlier og hovedserien er tegnet af henholdsvis Albert Uderzo og Jijé. Der har dog også være andre tegnere inde over, bl.a. Jean Giraud. Jeg er ikke klar over, om Cobolt vil udgive serien efter Charliers albums, men det håber jeg i alt fald. Man vil jo gerne have det hele! De nye album kommer heldigvis som intégrale (samlebind), så vi ikke skal vente 23 år, før det hele er udkommet. Første bind kommer til oktober. 

Mark Breton på forsiden af det
første "Fart og tempo" fra 1966

Og endelig forlyder det, at en gammel kending fra bladene Fart og tempo, Seriemagasinet, Zack, og adskillige andre blade og albumserier snart igen udkommer på dansk, nemlig Mark Breton aka Michel Vaillant! Det er det for mig ukendte forlag Mellemgaard, som vil udgive serien. Efter hvad jeg læser i facebooktegneseriegruppen Tegneserieentusiasterne, så er Mellemgaards ry hvad angår korrekturlæsning ikke det bedste. Jeg må dog indrømme, at modsat de to førstnævnte serier, så er Mark Breton på ingen måde en af mine favoritter. Men jeg husker den fra gamle dage og læste den naturligvis, når den dukkede op i de blade, jeg købte i 80'erne og 90'erne (Fart og tempo var før min tid, men jeg læste serien i bl.a. Seriemagasinet og Serie Solo). 

Jeg tænker, at jeg nok hellere må begynde at spille i lotto igen, så jeg kan få råd til alt det her! 

Nyt nummer af AGENT X9 ind ad døren: Herligt at gense agenten, der lagde navn til bladet

Jeg modtog det nye nummer af (svensk) AGENT X9 forleden. De begyndte for nogen tid siden at genoptrykke serien "Agent Corrigan" i originaludgave; ikkeomredigerede striber, kronologisk rækkefølge og ny oversættelse (bl.a. bemærker man, at folk siger "du" til hinanden, selv når de ikke er på venskabelig plan. Danske oversættere oversætter stadig i De-form ("Ni" på svensk), når personer tiltaler hinanden med Mr. og Mrs. i engelsksprogede film og litteratur, og heldigvis for det da). Gengivelsen ser også fin ud; man husker gamle gengivelser i bladet førhen, hvor serierne så ud som kopieret fra allerede kopierede kopier, hvor detaljerne forsvandt. 

Det er i øvrigt mange år siden, jeg sidst læste "Agent Corrigan" (førhen kørte den både i de danske udgaver af SERIEMAGASINET og AGENT X9). Serien hedder egentligt "Agent X9", men engang i 60'erne besluttede man at ændre dens navn til "Agent Corrigan", eftersom den havde ændret sig ret meget fra den oprindelige serie. Det vil med andre ord sige, at sideløbende med hinanden har bladet i mange år trykt begge udgaver af serien, blot under forskellige titler. Hovedpersonen hedder dog stadigvæk Phil Corrigan i begge udgaver. 

En spøjs detaljer, som jeg hæfter mig ved, er, at et par dele af afsnittet "A Jewel for Blackmail" (svensk titel: "Utpressning")" fra 1967/68 ikke ville blive modtaget vel hos den unge, politisk korrekte læser i dag; Skurken i afsnittet er en totalt stereotyp chinaman, som vi husker dem fra gamle dage: En fæl overvægtig kinamand med Fu Manchu-skæg og filede negle, der er sylespidse. Hahaha. Personligt synes jeg jo, at det er herligt. En stereotyp skurk hører naturligvis til i en tegneserie. 

Alle de indbudte gæster ved en amerikansk forsvarskongres er i øvrigt også mænd - på nær sekretæren. Og agent Phil Corrigan har en smøg i kæften gennem det meste af afsnittet på nær under slagsmål. Ikke så snart er skurken smidt i vandet til slut, førend Corrigan tænder en ny. Ahh, the good old days

JACK J annoncerer NØRD NYTs snarlige død for derefter at levere materiale til nyt nummer - om end der er tyve år imellem de to hændelser!

I STAY SICK! nr. 1, der udkom i år 2000, annoncerede jeg, at tegneseriefanzinet Nørd Nyt var ved at gå ind. I dag, 22 år senere, har jeg absolut ingen anelse om, hvorfra jeg selv fik nyheden om bladets dengang snarlige afgang. Men et faktum er i alt fald, at Nørd Nyt slet ikke lukkede dengang, men er udkommet mange gange i årenes løb, og nu mere end to årtier senere stadig udkommer. 

Jeg købte nr. 35 (fra sidste år) fra Fantask for nyligt. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg selv leveret materiale til det kommende nr. 36! Jeg har dog ingen info om præcis udgivelsestidspunkt - ud over sikkert engang til efteråret. 

Nyt AGENT X9 i postlådan ... øh, jeg mener postkassen naturligvis!

Det er i år 20 år siden, jeg købte mit sidste nummer af det danske tegneserieblad Agent X9. Bladet lukkede i 2002 med nr. 208. Bladet begyndte allerede tilbage i 1976, så it had a good run, som man siger på udenlandsk. 

I dag fik jeg så første nummer af Agent X9 igen! Om end denne gang på en let særegen dansk dialekt. Takket være et tip i en tegneseriegruppe på facebook blev jeg opmærksom på, at bladet stadig udkommer i Sverige (eller Sverrig, som man skrev førhen), og at man nemt (og i øvrigt ret billigt) kan oprette abonnement i Danmark. 

Jeg mangler selvsagt tyve års svenske numre, siden det danske lukkede, men jeg antager, at det danske og det svenske blad alligevel ikke bragte samme materiale før 2002, så det er en samling, jeg aldrig ville få komplet med mindre jeg brugte stor møje og mange penge. Den gamle fanatiske norske ex-rental-videosamler Dag-Johnny Sandbjerg (også kendt blandt danske samlere), som også er hardcore tegneseriesamler, fortalte mig, at han har en komplet samling af den norske udgave, og at han er i fuld gang med at skrabe alle de svenske sammen også. Der er indtil videre kommet 564 svenske numre. 

Det svenske blad udkom allerede første gang i 1969, og har altså således udkommet meget længere end det danske - og det kører som sagt stadigvæk. Ud over de svenske og norske blade kom der også udgaver på, finsk, tysk og hollandsk, men disse er alle for længst lukkede. Det svenske blad er originaludgaven, så man kan sige originalbladet har overlevet alle de andre. 

Som noget cool bringer det svenske blad rent faktisk info om, hvilke dagstriber af serierne, man trykker. Dét har det danske blad vist aldrig gjort. Nå, men dejligt endelig igen at abonnere på et tegneserie-"slaskeblad" - jeg har savnet at få sådan et i postkassen! Sidste gang der udkom et dansk tegneserieblad  var Edderkoppen, som lukkede i 2010 (når vi ser bort fra humørbladet Basserne og, nå ja, Anders And, et par blade for de mindste, og "smalle" blade som Fiesta-magasinet og Lars Kramhøfts Working Poor på små forlag). 

Ganske som det danske blad for 20 år siden er det svenske på 100 sider. Som noget lettere obskurt er bladet både i sort-hvid som det danske - OG i farver! (der findes INGEN danske farve-udgaver af bladet). Den franske serie "Lady S" er i farver (i Danmark udkommer den i album fra ZOOM). 

Jeg må indrømme, at jeg ikke længere har styr på, hvor meget materiale, der findes med hovedserien, Modesty Blaise, men der er da sikkert ikke nogen nye striber, og det hele er sikkert genoptryk. Men da jeg (vist nok) ikke har en komplet samling af de danske blade, og da der måske er kommet nye historier siden dansk nr. 208 i 2002, så er det da muligt, at jeg vil få nyt (eller "nyt") materiale at se. Jeg husker i alt fald ikke at have læst dette nummers Modesty Blaise-historie, "Vildsvinet". 

De andre serier i det netop modtagne nummer er som nævnt Lady S, Johnny Hazard og Agent X9 (den oprindelige serie). Lady S er fordelt på to numre. Herligt at få et "dansk" tegneserieblad i postkassen igen. Bladet udkommer hver måned. Om jeg også vil abonnere på det svenske Fantomet-blad, Fantomen, som også stadig udkommer - som det sidste af de skandinaviske udgaver - må jeg lige tænke over. Jeg er vist ikke den største Fantomet-fan, men bi-serierne trækker lidt. Nu får vi se.

Agent X9 på dansk Comicwiki

Abonnementsside hos den svenske afdeling af Egmont. Der kan oprettes abonnement på henholdsvis 3, 6 og 12 numre.