Sær holdning til egen tv-optræden

Jeg er begyndt at bemærke en underlig og sær attitude mod at sprede videoklip af egne tv-optrædener! 

For nyligt (sidste år), da Christian Bogh var i TV2's "Go'morgen Danmark"-program med sin dengang nye bog Fra gud til filmskurk om haj-film (fed bog, køb den!), ville han ikke lægge interviewet op på hverken YouTube eller facebook. Jeg spurgte om det og fik det svar, at det måtte man ikke (hr. Bogh var dog så flink at sende mig en optagelse af herlighederne, men jeg måtte love, at den ikke kom videre. Fedt for mig - trist for resten af dem uden TV2). Forleden var også et par af folkene bag det nye tegneserieforlag Umpff i samme TV2-program, og de ville sgu heller ikke lægge delen med dem selv op. 

Jeg spurgte også dem, og fik den vage respons, at de ikke kunne (teknisk set). Skal vi virkelig tro, at et professionelt forlag ikke kan hitte ud af at lægge en video op på YouTube!? Nej, jeg tror også, at det fra Umpff's side gør sig gældende, at man er så fejlagtigt pligttro, at man ikke lægger det op, fordi "det må man jo ikke". Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår attituden. I har været i tv, for fanden! Det sker ikke hver dag. Vær dog mere stolte af det, og DEL det med os andre. Jo, jo, der blev linket, men snart er de links døde. 

Det er blevet nævnt et par gange, at man jo kan se det på TV2-play-noget, men altså, der er jo efterhånden pænt mange danskere, som IKKE abonnerer på flow-tv, fordi de hellere vil bruge pengene på streaming-tjenester (eller ligefrem spare pengene). Og hvorfor ikke promote sig selv på enhver måde (jeg undrer mig også over, at Christian Bogh ikke nævner eller linker til de mange anmeldelser af bogen på bogens website - når man ser bort fra et enkelt link til Troldspejlet. Jeg er også bekendt med mindst een podcast, han var med i om den. Hvorfor lade al denne pressedækning forsvinde ud i glemslen? Promote yourself, mate!). 

Personligt synes jeg, TV2 er en skodkanal, og jeg gider ikke bruge penge på den. MEN en sjælden gang sker det dog alligevel, at noget - f.eks. et interview - dukker op, og hvor det ville være fedt, hvis ofret (interviewofret) ville dele det med omverdenen. Og nej, skal vi være pernittengrynede så må man sikkert ikke klippe de fem minutter ud af en udsendelse og dele på de sociale medier - copyright og al det gylle. 

Men jeg tvivler på, at folk, som har lavet noget spændende, og som har være så venlige at hjælpe tv-kanalen med at udfylde sendefladen (og det er jo det, det drejer sig om for en kanal som TV2. Man skal endelig ikke stikke sig blår i øjnene og tro, at det drejer sig om et fromt ønske fra tv-kanalens side om at fremme kendskabet til de indbudtes produkt eller/og hjælpe med salg), vil få et sagsanlæg smidt i hovedet på grund af, at et sådant interview ryger på tuben. Dén tror jeg simpelthen ikke på. Og hvis det virkelig er dét, man frygter, så ER det jo muligt at uploade ting anonymt. 

Ovenstående kunne lære noget af Jakob Bascoban, som for omkring 10 år siden kontaktede mig og spurgte, om ikke jeg kunne hjælpe med at få lagt hans tv-optrædener op på YouTube. Her var en helt anden attitude. Han ville GERNE promoveres og sprede sine tv-klip (jeg imbedder den ene video her. Bascobans to andre videoer - også om "dårlige" film - ligger lige ved siden af på YouTube-kanalen - uploadet i 2011). 

Nå, men om ikke andet kan man se Umpff's egen omtale med stilbilleder fra den glade morgen på deres facebook-side her (fotoet her i indlægget er hentet fra samme indlæg).

Har du sommerferie? Så er det dig og ... SERIEMAGASINET nr. 246!!!

 

Det er her, det starter! SERIEMAGASINET nummer 246 fra juli 1979.

Det er her, jeg bliver tegneserielæser - tegneseriefan - tegneseriefreak - tegneseriesamler!

Under en indkøbstur til nabobyen i august måned 79 var mine forældre gået ind i en kedelig møbelbutik, hvilket jeg ikke gad. Så jeg vandrede lidt rundt i indkøbsgaden og følte mig draget af en kiosk. Jeg gik ind, og forneden på disken så jeg et tegneserieblad. SERIEMAGASINET (blandt kendere ofte blot kaldet SM) nr. 246. Jeg gik meget målrettet efter det. Hvad det var - en indskydelse, eller måske havde jeg tænkt på at udforske tegneserieblade længe, husker jeg ikke længere, men jeg købte i alt fald bladet.

I bilen hjem kunne jeg godt se, at her var **virkelig** noget. Og >blam!< sagde det, og så var jeg tegneseriefreak! Jeg købte herefter alt, jeg kunne komme i nærheden af. Alt hvad lommepengene rakte til. Det er en anden historie. Men det hele startede med SM nr. 246. Jeg har naturligvis det selvsamme eksemplar endnu. Jeg har stort set alle de blade og album, jeg har købt siden da. Nå ja, på nær mine samlinger af Sølvpil og Fantomet! Dét blev for meget, haha. Måske sku' man få bladet indrammet. Men så kan man jo for fa'en ikke læse det igen!


Billedet her er ikke mit ex, men lånt fra Faraos hjemmeside.

CHOCK nr. 3: "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen"

 

CHOCK NR. 3: ÅDSELSGRIBBNE FRA TOPLITZ-SØEN
Danmark (1966)
Sidetal: 52
Coverpris: 1,65 kr. 
Forlag: Interpresse
Redaktør: K. Jespersen

For nyligt skrev Michael G. Nielsen (engang redaktør på Egmont og nuværende redaktør på ZOOM) om de to skræktegneserieblade Gys og Chock, som Williams forlag udgav i starten af 70'erne. Jeg har tidligere slået begge blade op på Comicwiki, og hver gang får jeg også fat på et andet tegneserieblad, som også hed Chock (og ja, for begge blades vedkommende gælder det, at titlen er stavet "forkert" - en stavemåde med et ekstra C, som både ifm. gyserfilm og tegneserier var vanlig tilbage i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Og hvis du vil foreslå, at det nok var korrekt stavemåde dengang, så er svaret nej, det var det IKKE. Jeg HAR nemlig checket efter i Rohist, dvs Retskrivningsordbogen over gamle stavemåder!). 

Forskellen var, at det andet Chock udkom i 60'erne og kom fra forlaget Interpresse. Og efter i flere år at have kendt til bladet, men kun af omtale via tilfældige søgninger, så besluttede jeg efter at have læst Michaels G. Nielsens indlæg at bestille en håndfuld numre, da jeg forleden alligevel stod og skulle købe et par af de Bruno Brazil-albums fra forlaget ZOOM, som rent faktisk er gået OOP. Jeg tænkte, at det sgu nok var på tide at få fat på lortet, før de var umulige at opdrive. Jeg bestilte dem fra Faraos Cigarer i København, og butikken havde sgu fem af de otte numre, som udkom af Chock tilbage i 66. Da jeg ikke kendte noget til bladet overhovedet, valgte jeg at bestille de absolut mest slidte (og dermed billigste) eksemplarer, som butikken lå inde med. Som man kan se af ovenstående foto, gav jeg kun 11 kroner for nr. 3! Prisen lå på fra 11 til 15 kroner per nummer. De var endda både bagged og boarded! 

I dag ankom kassen fra Faraos, og jeg kastede mig straks over Chock nr. 3. Og hva' ka' man så sige om 60'er-udgaven af Chock!? Well, om ikke andet, så var det IKKE et gyserblad som navnefætteren fra 70'erne. Vi er mere ovre i krimi/spændings-genren. Historien i nr. 3 hedder "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen". 

PLOTTET: En tilfældig ung amerikanske turist i Italien ser en mand blive overfaldet og kaster sig imellem. Han er ferm til håndkantsslag og cirkelspark, så han får hurtigt smidt de to overfaldsmænd i kanalen. Den overfaldne mand er dog ved at kradse af, men inden han udånder når han lige at fortælle den unge, retfærdige amerikaner, at i inderlommen har han et kort til det sted, hvor Nazisternes notoriske og aldrig fundne skat ligger begravet. 

Den unge amerikaner fortæller sin far - som også er med på ferien til Italien - om overfaldet og skattekortet. De beslutter at tage afsted sammen med et par hyrede dykkere, faderens lille datter og datterens barnepige. På et eller andet tidspunkt får de ballade med de gamle nazister, datteren bliver kidnappet, og den unge mand, som selvsagt er varm på barnepigen, mistænker hende for at være i ledtog med nazisvinene. Men er hun det? Og hvad med de to dykkere; er de i ledtog med nasisterne? Og hvad med den fedladne mand, de møder; er han i ledtog med brunskjorterne? 

Slutningen skal ikke spoiles her, men den er nok ikke så svær at gætte sig frem til. Historien er metervare fra en fabrik i sikkert Italien eller Spanien. Tegningerne er identitetsløse (om end bedre end de tændstiksmænd, jeg kan tegne, DÅRLIGE tændstiksmænd, vel at mærke!), og jeg ville ønske, der havde været tale om en skræktegneserie i stedet. Men nuvel, måske er de andre numre bedre. Bladet var nogenlunde okay, men ikke noget at skrive hjem om. Jeg har endnu ikke læst de andre numre, men holder de niveauet, så må det siges, at langt det bedste ved et hele er forsiderne. Flere af dem er så til gengæld også rigtig fede. 

Hverken tegner, forfatter eller oversætter er nævnt. Trykket er dårligt, og den sorte "farve" (bladet er i sort-hvid) er meget mat, som et udprint med en næsten opbrugt blækpatron. Bladet gik som sagt ind efter otte numre. 

En hel DEADLINE dedikeret til en bandlyst TEGNESERIE

 

Forleden (i indlægget før dette) bragte jeg nyheden om, at en skolebestyrelse i den amk stat Tennessee havde bandlyst Art Spiegelmans tegneserie Maus fra 1980. Nogle få dage senere dedikerede DR2's nyhedsprogram "Deadline" hele aftenens program til sagen om censuren af Maus.

Danmarks Radio lader nyhedsprogrammerne ligge nogen tid på deres website, men så fjerner de dem igen. Jeg har derfor uploadet hele programmet til YouTube.

Jeg har også uploadet de danske undertekster for døve, og skulle man ønske udenlandsk oversættelse, så lader det sig også gøre (det er dog selvsagt kun de danske tekster, der er lavet af en rigtig levende tekster; De oversatte tekster er autooversatte, men i og med der bliver oversat fra en anden tekstoversættelse, bliver oversættelsen til andet sprog meget bedre end YouTubes egen autooversættelse af den talte dialog). 

"Maus" for stærk kost for amerikanske skoleelever ifølge lærerråd

Ifølge adskillige medier, deriblandt britiske Guardian og den amk tv-station CNN har en skole i McMinn county i Tennessee, USA, bandlyst Art Spiegelmans tegneserie "Maus" fra 1980. Læs mere i Guardians artikel her og se CNN's interview med Spiegelman i videoen for oven (ca. 10 minutter). 

På jagt efter sjældne blade i københavner-tegneseriebutikken DR. OCTOPUS

Hvis ikke tegneseriebutikken Dr. Octopus lige siger dig noget, så er du undskyldt. Jeg kender sgu heller ikke ret meget til den. Og dette fotografi fra avisen Aktuelt fra 1. januar 1976 er det eneste, jeg har kunnet finde. Jeg prøver pt. at finde mere info. De to hippier på billedet er Frans Uffe Vestergaard (Vestergård i artiklen) og "Mik", som ifølge en anden artikel på samme side er Mik Schack. 

Her nedenunder poster jeg hele siden + en artikel fra den foregående side. Scan og opløsning er god nok til at blæse op og læse. 

PS: Den første artikel er af Kaj Gosvig. Han skrev mange anmeldelser i Aktuelt, og jeg har flere gange googlet ham, men han er ikke på Wiki, og jeg kan ikke finde nogen opdateret info. Jeg tror, han stadig er blandt de levende. På YouTube ligger en række "samtale med Kai Gosvig", men jeg gætter på, at der er tale om samme Kaj Gosvig, og at uploaderen blot ikke kan stave Kajs navn rigtigt. Sjovt nok går det igen i alle videotitlerne! (onscreen er navnet dog korrekt)

WALT DISNEY - avisen Aktuelt (16. december 1966)

 

Ugens nummer af SERIEBLADET: 30 lig, 22 stavefejl og 20 (eller 29) grammatiske misforståelser!

 

Avisen LAND OG FOLK (22. december 1950)

 Jeg fandt en gammel anmeldelse af det danske tegneserieblad SERIEBLADET (SERIEMAGASINET under sit oprindelige navn), som udkom i starten af 50'erne. Og jeg skal love for, at man gik til stålet i anmeldelserne dengang. Okay, det er fra den kommunistiske avis LAND OG FOLK, men alligevel! 

Mon ikke anmelderen efter publicering i øvrigt har ærgret sig gul og grøn over, at han selv (eller måske var det en redaktionssekretær, der skrev overskriften) ikke kunne bestemme sig for, om der var 20 eller 29 grammatiske misforståelser! 

PS: Anmelderen underskriver sig "doll". Jeg overvejer en lille artikel om de tre lange anmeldelser af SERIEBLADET, som han eller hun skrev dengang. Og det ville være cool at få sat et rigtigt navn på journalisten. Jeg checkede avisens kolofon, men uden held. Hjælp/tips modtages med kyshånd. 
EDIT: Skribenten er fundet! Tak til Søren Jakobsen. 

NB. Klik et par gange på artiklen. Billedkvaliteten er god nok til, at den sagtens kan blæses op i stor størrelse og læses.

CRAWL (Alex Aja, USA, 2019)

Ups! Jeg kom til at poste dette filmindlæg på min tegneserieblog ved en fejl! Men nu hvor indlægget er her, lader jeg det bare stå. Ovre på min filmblog har jeg ofte (med vilje) bragt indlæg om tegneserier, og på den måde kan de to verdener crosse over endnu en gang som i en bedre Marvel- eller DC-superhelteserie.

Over de sidste par dage har jeg modtaget "Crawl" hele to gange! Det er selvsagt ikke den samme film, men blot samme titel. Den første er den nyeste og velsagtens mest velkendte af de to; Alexandre Ajas amerikanske Sam Raimi-producerede CRAWL fra sidste år. En film om orkan, et indelukket kældermiljø, og dræberkrokodiller. Film nummer to er den australske gyserfilm CRAWL fra 2011 (dir: Paul China og Benjamin China).

Jeg kendte ikke sidstnævnte, men opdagede den, da jeg søgte efter den første på Amazon UK. Og traileren så god ud. Den opmærksomme læser vil bemærke den danske aldersmærkat på det første CRAWL-omslag. Jeg endte nemlig med kun at købe den australske film, selvom det var den anden, jeg kom efter. Senere fandt jeg den heldigvis på Gucca – sammen med en hel kasse andre herligheder. Yay!

Jeg så Ajas film her i aften og var glimrende underholdt! Af en ny dræberdyr-film at være synes jeg, den er ganske og aldeles glimrende! Den er ikke sjov, den er ikke tåbelig, den er ikke lavet med et glimt i øjet på størrelse med en fodbold. Med andre ord, man forveksler den ikke med en SHARKNADO-film.

Som sagt jeg synes, den er god, og i det fine ekstramateriale får man bestemt indtrykket af, at Aja er gået op i produktionen med fynd og klem, men nogen SWITCHBLADE ROMANCE eller THE HILLS HAVE EYES (remake) er den ikke – to film, som jeg har set igen og igen gennem årene. Men mindre kan også gøre det. Jeg håber dog, at Alex Aja snart laver en rigtig horrorfilm igen. Og hvis han er nødt til at tage hjem til Frankrig for at få lov til det, så vil jeg anbefale ham at gøre det. Vi ved godt, at han kan. Problemet er velsagtens, at livet under Californiens sol og Hollywoods penge gør livet i United Bluff så meget mere attraktivt for en ung filmskaber. Jeg ville ønske, at flere unge europæiske filmskabere ville tage hjem til Europa og lave opfindsomme og anderledes film på små budgetter og leve af tørt rugbrød og frikadeller fra Fakta. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville få bedre og større filmkunst ud af det.

SJARLY som dansk intégrale

Jeg opdager netop, at det nu ligger helt fast, at en dansk intégrale udkommer med alle de fire album af SJARLY, som Franquin lavede. Fedt!!!

Jeg har godt nok dem alle i IP's gamle udgave, men en forbedret udgave i en samlebog vil ikke være af vejen. Jeg ville ønske, at forlaget (Zoom) også ville udgive de efterfølgende album af andre tegnere, men indtil videre siger de nej. Jeg ved, at et par af dem kom på norsk.

Seriens originaltitel er "Modeste et Pompom" og i Fart og Tempo hed den i sin tid "Fjumre" Den danske intégrale er planlagt til september.

Læs eller genlæs min omtale af Sjarly nr. 2 her.

EDIT. 10.02.2024: Jeg har endelig fået købt den danske Sjarly-intégrale ... og det er jeg ked af nu! (om ikke andet fik jeg den på tilbud). Oversættelsen er nemlig ikke bare et trin under den gamle, men adskillige trin under!! 

Freddy Miltons gamle oversættelse i Interpresses fire bind fra 80'erne er rigtig god, sprogblomster, finurlige vendinger, et opfindsomt sprog, som flyder. Det er nærmest poesi. Den nye tekst er sikkert ikke forkert oversat som sådan, men den er flad, flad, flad! Ingen sprogblomster. Og det mest ikke-opfindsomme sprog. En blikkenslager kunne have skrevet teksten til den nye udgave. Æv!

Interview med E-VOKE

Fantask har en video-podcast, og forleden lavede de et langt og fedt interview med de to bagmænd (m/k), Lea Mejdahl Christiansen og Lars Christiansen, fra det nystartede forlag E-voke.

Jeg har tidligere skrevet om E-vokes første udgivelse, og de er bestemt et forlag, man bør sætte bogmærke ved. Fint, langt interview!

Skywald skræktegneserier i genoptryk

Jeg har i årevis gerne ville købe de gamle amk skræktegneserier, bl.a. bladet Psycho, men problemet er som bekendt ofte, at den slags er dyre nu 30-40 år efter at de udkom, og endnu dyrere når man bor langt fra USA. På et tip fra en i en tegneseriegruppe på Facebook engang i sommers (jeg har glemt hvem, men tak!), opdagede jeg et amk forlag, som genoptrykker gamle tegneserier, som er i det såkaldte public domain - med andre ord, der er ikke nogen, som ejer copyrighten.

Når man kigger lidt i kolofonen på de oprindelige blade, ser det nu ud, som om de var copyrighted, da de udkom. Jeg tror, de er bootlegs. Men piratudgivelser eller ej, så er det cool endelig at kunne købe dem. Kvaliteten er okay uden at være fantastisk. Købt via Amazon UK.

"Danske Tegneserier" (Ekstra Bladet, 30/11/81)

Jeg fandt lige denne artikel fra Ekstra Bladet 30. november 1981 om Johnny Heinmann (ikke "Heenmann", som artiklen skriver) og gutterne bag "Danske Tegneserier"-bladet. Det kom der en masse ballade ud af senere hen. Jeg husker godt Heinmann fra pressen dengang, både da han ikke ville lave lektier og skriverierne derom i pressen. Og senere da tegneserieudgivelserne og forlaget endte i økonomisk kaos. Men, hey, andre med mere indblik i detaljerne bør fortælle den historie. I dag har Heinmann et firma og er blevet politiker.

Johnny Heinmann skrev selv sin forklaring på det hele på Serieland forum i 2010 (i eet eneste indlæg og uden at svare på kommentarer eller spørgsmål). 

EDIT (11.2.22): Jeg efterprøvede netop mit link til Serielands forum, og det bragte mig underligt nok blot til forsiden. Hvis du, kære læser, også blot kommer om til hovedsiden, så er den fulde adresse her. Sæt den op i adressebjælken, og det skulle forhåbentligt virke:
https://www.serieland.dk/forum/viewtopic.php?p=122272#p122272

40 år siden dansk JONAH HEX nr. 1 udkom!!!

Tidligere Interpresse-redaktør Michael G. Nielsen (nu Zoom forlag) skriver i dag på facebook, at der er 40 år siden, at det første danske nummer af "Jonah Hex" udkom.

Jeg vidste det godt, for jeg købte nemlig nr. 1, da det udkom!!!

Det er 40 år siden, men det føles som om ... det er 40 år siden! Haha. Hold da kæft, det er længe siden.

Sagen er den, at jeg gjorde mit første rigtige tegneseriekøb i august 1979. Jeg havde godt nok løst købt tegneserier som barn, men med "Seriemagasinet" nr. 246 i august '79 opdagede jeg, at jeg burde samle på tegneserier. Så jeg kiggede mig omkring og begyndt at samle på stort set alle de blade, der udkom. 

Jeg kendte godt til western-bladet "Tomahawk" og besluttede at købe det. Men ak, da jeg kom hjem med bladet, stod der på sidste side, at det var sidste nummer. Der stod noget i retning af: "Vi lukker, men bare rolig, Jonah Hex (som de sidste par år var blevet bladets hovedserie) fortsætter i sit eget blad fra næste måned". Og så var der jo ikke andet for end at købe Jonah Hex nr. 1.

Det skulle iø vise sig at være halvsvært. Da bladet udkom, skulle jeg og de gamle til Jylland for at besøge farmor og familien deroppe. Jeg ledte og ledte, men det var først på en benzintank ved Storebæltsfærgen på vejen hjem, at jeg endelig fandt et eksemplar. Jeg har det naturligvis stadigvæk. Og jeg fulgte serien hver måned, lige til bladet lukkede - efter at have taget navneforandring til "Hex" i midt-80'erne.

Min personlige favoritforside, da serien udkom.
Jeg synes stadigvæk, at den er superfed.

  
Det lykkedes mig iø et par gange at få et læserbrev med i brevkassen. Den ene gang brokkede jeg mig over, at oversætteren nu var begyndt at oversætte Jonah Hex's dialog til "rigtigt" dansk. I de amerikanske blade taler Hex sydstatsengelsk, og i den første tid i Danmark lod man ham tale et dansk, der skulle ligne sydstatsdialekten. "Jæ ska" i stedet for "jeg skal" og så fremdeles. Redaktøren svarede dog, at han mente, at det bare lød, som om Jonah Hex kom fra Jylland, og det ville man bort fra. Haha.

"Jonah Hex" var iø i sort-hvid modsat "Tomahawk", som var i farve. Det vil sige, "Jonah Hex" nr. 1 var rent faktisk i farve, men fra nr. 2 var det helt i s/h. Og jeg må indrømme, at jeg syntes, det passede serien bedre. Det gør jeg sikkert stadig, men det er mange år siden, jeg sidst har læst de gamle blade. En dag må jeg hive dem frem og genlæse (de har stået i en bladkasse siden 80'erne, naturligvis!).

Tillykke til Jonah Hex-bladet med de 40 år. Trist, at det er så længe siden, at bladet lukkede og redaktøren skød sig selv (gamle "Buffalo"-læsere vil fange den), men minderne har vi da lov at have, som Liva Weel sang for længe siden. 

Dan Turéll opdager Robert CRUMB

Fra Ekstra Bladet 3. og 5. januar 1976. Klik på siderne, og se dem i større størrelse!

En nyhed så fantastisk, at ... den bare er fantastisk!!!

Inspektør Canardo udkommer snart igen på dansk!!!

Det er Karsten Bøttchers forlag Comic Factory, som skal stå for udgivelsen. I et svar til mig i gruppen Tegneserieentusiasterne siger Karsten, at man vil begynde med nr. 0 (som ikke udkom oprindeligt på dansk - albummet er på 80 sider og indeholder seriens første, korte historier og er ganske glimrende, skulle jeg hilse at sige - jeg har begge udgaver, som kom på tysk) og derefter inkludere fire (4!!!) album i hver udgivelse. I de tyske intégrale-udgivelser, som jeg har, har man "kun" inkluderet tre album i hver.

I den første nye danske udgivelse (efter nr. 0) vil man med andre ord næsten komme ud over de i Danmark tidligere udgivne album (Carlsen udgav nr. 1-5 i starten af 80'erne). 

Jeg håber, oversættelsen bliver god. Allerhelst håber man jo, at forlaget får Søren Vinterberg sat på til at oversætte igen. Bøttcher oplyser ingen udgivelsesdato, men "snart". Jeg glæder mig sateme! 

EDIT: Bøttcher oplyser, at det VIL blive Søren Vinterberg, som kommer til at stå for den danske oversættelse. Herfra skal der lyde et "tak", og et klap på skulderen. Jeg gi'r en øl i lufthavnen!!!

Læs mine gamle indlæg om serien her. 

ZOOM-udgivelser før de går OOP

SODA nr. 1: "Den tavse engel"
Tidligere udsendt som: "Den faldne engel" (Interpresse, 1988)
Originaltitel: "Un ange trépasse" (1987, Dupuis forlag)
Forfatter & tegner: Tome & Luc Warnant
Oversættelse: Michael G. Nielsen
Forlag: ZOOM forlag, 2016 (første oplag)
Udstyr: Farve, 46 sider, softcover
Ekstra: kort introduktion af forfatter og tegner 

I FLERE ÅR HAR JEG være opmærksom på det lille, nye danske tegneserieforlag ZOOM. Forlagets bagmænd er gamle garvede folk, som man som tegneserielæser husker fra bl.a. de glade dage på Interpresse (IP), Michael G. Nielsen, Mads Stoumann, Per Sanderhage og Per Vadmand.
       ZOOM er nærmest blevet lidt et genoplivet Interpresse (synes jeg som læser, når jeg kigger på deres udgivelser, men folk i branchen ville nok trække overbærende på smilebåndet over sådan en udtalelse/sammenligning). Man udgiver for en rigtig stor dels vedkommende serier, som tidligere udkom på IP (og Egmont, som overtog IP) og Gutenberghus (som senere skiftede navn til netop Egmont).

Lejemorderen og præsten - det lyder næsten som titlen
på en ny komedie med Chevy Chase og Clint Eastwood

EN VÆSENTLIG FORSKEL på ZOOM og IP, en ting som jeg tidligere har brokket mig over her på bloggen, er, at hvor IP udsendte sine udgivelser i en størrelsesorden, så man kunne købe dem, hvis og ikke mindst når man ville, også selvom det var år og dag efter, at udgivelserne udkom, så er det anderledes med ZOOM; Man udsender i små oplag, og nogle gange skal man være vaks ved havelågen for at score et eksemplar.
       Heldigvis er forlaget blevet gode til at varsle i forvejen, når visse udgivelser er ved at være udsolgt. ZOOM-redaktionen har i øvrigt en politik med ikke at genoptrykke udgivelser, og selv populære albums, kan man hurtigt opleve, er væk, når først man får fingrene ned i portemonnæen og skal til at lange skejserne over disken. Nogle gange sker det også, at en udgivelse (som f.eks. forlagets to "Tex Willer"-bøger) sælger så dårligt, at man standser udgivelsen og brænder resten af oplaget (I'm not fucking kidding!).

Kristen præst på afveje

EN AF DE UDGIVELSER, som snart er udgivet up-to-date er "Soda". Serien er belgisk og en af de mange, som blev begyndt udgivet i Danmark af IP. Det var tilbage i 1988, og jeg husker det, som var det i ... 1988.
       Også dengang gik jeg og lurede på serien, men fik aldrig gjort noget ved det. IP udsendte nr. 1 og 2, og nr. 1 igen som nr. 66 i "Albumserien Trumf" (jeg abonnerede godt nok på Trumf, men afbestilte abonnementet ved nr. 60, da jeg skulle flytte til England), men lukkede derefter serien.
       ZOOM har nu genudsendt nr. 1 og 2, og som sagt hele baduljen op til nyeste nummer (næsten. Nr. 13 kommer til oktober). Der er dog et nyt nummer på vej i Belgien, så serien er altså ikke lukket. ZOOM mister tilsyneladende rettighederne, når nr. 13 udsendes, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt man har planer om at udsende nr. 14.

Enhver onanists mareridt: Skudhuller i lolitadukken!

JEG HAR NETOP KØBT nr. 1 for endelig - efter 31 års luren - at checke serien ud! Serien handler om en Newyorker-strisser, som bor sammen med sin gamle, dybt bekymrede moder. Hun ved ikke, at han er panser, og han skjuler det ved hver morgen at trække i præste-gevanter og sprøjte vievand bag ørerne (eller hva' den slags nu gør). Tonen i albummet er let, omend der vises mere grafisk voldsudgydelse med døden til følge, end man er vant til i samtidens "Splint & Co." og deslige.  Og en helsides erotisk drømmesekvens er bestemt ikke noget, jeg husker fra "Splint & Co"!
        Og hvad kan jeg sige andet, end at jeg var okay underholdt. Albummet var hurtigt læst. Tome har forfattet, og det er Luc Warnant, som har tegnet. Warnants lidt grove, lidt forvirrede tegninger kunne jeg godt lide. Det er ikke stor kunst det her; Tegne- og historiemæssigt befinder vi os i noget, som kunne ligner føromtalte "Splint & Co.", men dog et par forfatter/tegner-generationer efter fantastiske Franquin!! Måske bliver det bedre ved næste gennemlæsning, som den slags nogle gange har for vane.
       ComicWiki skriver, at serien stilmæssigt ligger tæt på serien "Natacha", men personligt ville jeg nu hellere sammenligne med "Rubine". "Natacha"s niveau når "Soda" ikke - i alt fald ikke i album nr. 1. Heldigvis har flere medlemmer i facebook-gruppen "Tegneserieentusiasterne" nævnt, at "Soda" bliver meget bedre senere hen. "Soda" er en af de serier, man ville læse efter at man havde læst favoritterne i det nye nummer af Seriemagasinet" i gamle dage.

Underholdende, men hvis pengene er små, så køb hellere den nye "Blueberry"-intérgrale fra Cobolt.

På udsalg i de små timer

Jeg skulle lige checke en titel inde i Faraos Cigarers webbutik forleden, og så skete der hverken fra eller til, end at jeg blev hængende det meste af natten i deres udsalgsafdeling.

Det er sådan set ikke et egentligt tidsbestemt udsalg, sådan som man kender det fra de fysiske butikker. Næh, Faraos har altid gang i nogle udsalgsvarer. Jeg opdagede, at de havde stort set hele den danske udgave af den japanske manga AKIRA til salg for sølle 30 kroner per bind. Serien ligger til grund for den fantastiske og flotte japanske anime (tegnefilm) af samme titel, som kom i slut-80'erne. Den komplette tegneserie udkom på dansk fra Carlsen forlag i 20 tegneseriebøger mellem 1998 og 2004. Jeg købte rent faktisk de første fire, da de udkom i sin tid, men faldt derefter så fra.

Hvorfor jeg ikke fik købt dem alle, gemmer sig lidt i fortidens fortågede tåger. Måske havde jeg ikke nogen penge. Eller måske brugte jeg pengene på noget andet. Eller jeg glemte dem. Jeg tror faktisk kun, at jeg fik læst nr. 1 og måske nr. 2. Mellem år 2000 og 2004 hang jeg som en bedre evighedsstudent på Københavns Handelshøjskole, og hvorfor AKIRA nr. 5-20 ikke blev købt ... who knows.

Men forleden nat inde på Faraos hjemmeside... der blev de sgu købt alle sammen! Ja, dvs. lige med undtagelse af de fire, som jeg allerede havde og nr. 13, som butikken ikke havde på lager. Sidstnævnte er vist nok ret sjælden. Rygterne vil vide, at trykkeriet lavede et fejltryk, så kun 60% af det normale oplag kom ud på markedet.

Ud over AKIRA blev det også til en pæn stak andre blade og albums (se billede). De fleste til 10 kr. per styk, og det er jo svært at brokke sig over priser i den størrelsesorden (omend jeg husker en for længst glemt bekendt, der for mange siden stjal to exrental-videobånd i en brugtbiks med ordene om, at de var for dyre. De kostede 15 kr. stykket. Men de burde have kostet fem kroner stykket, var forklaringen. Og så siger folk, at jeg er mærkelig!).

Enki Bilal interview - "28 minutter" Arte tv (20. december 2017)

Jeg skrev om dette Bilal-interview, da det netop var blevet bragt på den fransk-tyske tv-kanal ARTE i programmet "28 Minutter", og linkede dengang til det. Men nu er fjernet fra ARTE's hjemmeside, men så må man jo bare uploade det selv (høhø).

PS: Hvis du behøver de tyske undertekster, og hvis de er for små, så klik på YouTube-logoet og se videoen på YT i stedet.

Tardi-klon modtages med kyshånd når nu Tardi ikke selv gider

Mens man ærgrer sig over, at Tardi ikke kan nosse sig sammen til at gøre "Adeles ekstraordinære oplevelser" nr. 10 færdig, så må man jo tage til takke med, hvad der umiddelbart ligner en Tardi-klon; Pierre Winingers tre albums om "Victor Billetdoux" for første gang komplet på dansk i denne nye, flotte intégrale. Yay!

 Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den er god eller skidt. Jeg har ikke læst Carlsens tidligere udgivelser (de begyndte af sære grunde med nr. 2). Men umiddelbart ser det fedt ud. Hvis man er interesseret, skal man skynde sig. Udgivelsen er en crowd funding-udgivelse, og der er under 10 ex tilbage af den dansksprogede udgave (det danske tomands-forlag E-voke har også udsendt en engelsk udgave - det er iø deres første udgivelse).

Albummet kom lynhurtig, efter at jeg havde betalt, og det er dejligt med en personlig hilsen i kuverten. Hvis jeg skulle foreslå forlaget noget, så er det at bruge stive papkuverter, à la dem Fantask bruger, i fremtiden. Jeg har desværre dårlige erfaringer med kombinationen tynde boblekuverter & tegneseriealbums.

I øvrigt fedt, at de tre albums forsider er gengivet i FULD størrelse i albummet.

BERLINER-interview med JASON LUTES, som spiser en BERLINER og taler om sin store grafiske roman "BERLIN", som foregår i Weimarrepublikkens BERLIN. Tegneren misser den oplagte mulighed at lave en *Ich bin ein BERLINER*

 
I går var det 100-årsdagen for Weimarrepublikkens fødsel (det nuværende Tyskland), hvilket de snakkede meget om i 3sats kulturprogram "Kulturzeit", og et af indslagene var et interview med den amk tegner Jason Lutes, som har brugt 20 år på at lave en 600 siders tegneserie om Berlin under Weimar-tiden. I december udkom den i samlet form på tysk. Jeg har ikke læst den, men det så for spændende ud til ikke at smide indslaget op på den gamle tube. Og nej, der er ingen undertekster.